Sidste år valgte jeg Black Country Communions debut som en af årets bedste plader. Det var en røvfed gang bluesrock, som ramte lige i luftguitarmusklerne.
Mindre end et år efter debuten, brager de fire rockveteraner igen derudaf. Og det gør de med udgangspunktet "If it ain't broke, don't fix it".
2 lyder nemlig til forveksling ligesom forgængeren, og det er selvfølgelig både godt og skidt. Fra den højenergiske åbner The Outsider over den Led Zeppelinske powerballade The Battle of Hadrian's Wall til Little Secret, der lugter af Gary Moore-hyldest, følger bandet samme vej, som de gik ind på sidste år.
Den vej er de absolut ikke alene på, faktisk er der mange bluesrockbands, især i USA. Bluesrock er en genre, som desværre ofte er offer for middelmådige bands og klicheer. På den konto bidrager Black Country Communion ikke med nyt, men de spiller bare numre lige en tak bedre end de fleste andre.
Glenn Hughes synger fantastisk, Joe Bonamassa lirer den ene solo af efter den anden, og Jason Bonham leverer en solid præsentation bag trommerne. Bandets enorme erfaring er tydelig hele pladen igennem, og teknisk er der ikke en finger at sætte noget sted.
Den eneste ting, jeg kan finde på at brokke mig over er, at 2 måske lyder lidt for meget som debuten, og derfor nok ikke udvider bandets fanbase særligt. Derudover har nogle af numrene, især de længere af slagsen, en tendens til at gå lidt for meget i selvsving i guitarsoloer og buldren rundt.

Black Country Communion kører videre i samme spor, som de startede med, og har ikke ændret sig en tøddel i det år, de har haft til at indspille 2. Men det synes jeg faktisk heller ikke de skal, for de gør noget, som meget få andre bands gør i dag: holder nådesløst fast i deres stil. Og hvis du kan lide Black Country Communion, kan du højest sandsynlig også godt lide de lidt for svulstige omkvæd og de mange, lange guitarsoloer.
Kan du ikke lide nogen af delene, skal du nok finde på noget andet at bruge din tid på. 2 er en fed plade, ligesom den første var og kommer hverken til at skræmme gamle fans væk eller lokke nye til.