Skip to main content
Gamereactor Esports
Esports

Blast Series Pro-turneringen i København led af store tekniske problemer fredag aften

I weekenden blev Blast Series Pro-turneringen afviklet i Royal Arena i København, og selvom turneringen i sidste ende blev afgjort, og præmiepuljen blev overleveret til sejrherrerne, SK Gaming, så løb arrangørerne ind i store…
Magnus Groth-Andersen 27 november 2017

I weekenden blev Blast Series Pro-turneringen afviklet i Royal Arena i København, og selvom turneringen i sidste ende blev afgjort, og præmiepuljen blev overleveret til sejrherrerne, SK Gaming, så løb arrangørerne ind i store tekniske problemer fredag aften, der i sidste ende gjorde at nogle af kampene måtte udsættes til næste dag.

Det var en kombination af netværks- og serverfejl, der gjorde at kampene ikke kunne afvikles på stabil vis, og til sidste, omkring kl. 23 besluttede arrangørerne Rfrsh i samråd med spillerne, at udskyde de resterende kampe til lørdag morgen, hvor pressen ikke blev inviteret.

Dagen efter sagde Jakob Lund Kristensen fra Rfrsh følgende til DR:

"Det er selvfølgelig super irriterende, at vi havde de problemer i går. Det svarer jo til, at vi ikke kunne spille en fodboldkamp, fordi vi ikke var i stand til at pumpe luft i bolden. Vi fik fløjet et hold netværkseksperter fra Berlin ind i går aftes klokken 23, og de har knoklet løs til klokken 05 med at teste hele systemet"

Der var ingen yderligere nævneværdige tekniske problemer efterfølgende.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.