Det blå skildpaddeskjold i Mario Kart, der i visse kredse kaldes "Jante-skjoldet", har straffet dygtige kørere siden Mario Kart 64. Det vil stadig være med i Mario Kart 3DS, men Hideki Konno, der har arbejdet med Mario Kart siden SNES-debuten, siger at man konstant forsøger at finjustere balancen i spillet.
"Hvad angår det blå skjold, lyder det som nogle af jer ikke er tilfredse med det. I vores næste Mario Kart kigger vi på balancen, og jeg tror vi vil finde nogle svar og nogle løsninger, der vil gøre spillet friskt og spændende som vi rykker fremad", siger Konno til Kotaku.
Konno fortæller også hvorfor det blå skjold kom til verden. Det handler om at skabe uforudsigelige løb, som er konstant interessante:
"Grundlæggende spiller vi altid mens vi laver justeringer til spillene. Vi har som regel en slags tema, der styrer hvad vi kigger på. Med Mario Kart Wii var det at skabe et ræs, der ikke var afgjort før mållinjen. Vi ville lave et ræs hvor alle var med indtil slutningen", siger han.