Blizzard har afsløret, at de har tænkt sig at åbne deres helt egen eSportsarena i Los Angeles, som meget rammende bare skal hedde "Blizzard Arena". Dette stadion skal fungere som hjem for et hav af Blizzard-relaterede eSportsbegivenheder, deriblandt Overwatch Contenders Playoffs og Hearthstone Championship Tour.
Faktisk åbner arenaen d. 7 oktober i anledning af den førnævnte Overwatch-finale, men Blizzard lover at arenaen, der i øvrigt ligger i Burbank, kan ligge hus til flere begivenheder ad gangen.
Dog vides det endnu ikke om Blizzard Arena skal benyttes som hjem for andre Blizzard-begivenheder, såsom Blizzcon, i fremtiden.