Skip to main content
Gamereactor Nyheder Overwatch
Nyheder

Blizzard overvejer cross-play i Overwatch mellem Playstation 4 og Xbox One-spillere

Vi kender alle til problemet, hvor nogle af vennerne har den samme platform som dig, imens andre af dine nære venner tyr til konkurrentens. Det problem er Blizzard også bekendt med, og overvejer derfor…
Mikael Jensen 7 juni 2016

Vi kender alle til problemet, hvor nogle af vennerne har den samme platform som dig, imens andre af dine nære venner tyr til konkurrentens. Det problem er Blizzard også bekendt med, og overvejer derfor at introducere cross-play i Overwatch imellem Playstation 4 og Xbox One, så spillere på tværs af platforme kan spille sammen.

Tidligere på året fortalte Psyonix, at deres populære bilspil Rocket League ville få cross-play mellem Xbox One og PC, og det ser ud til at blive en tendens der er ved at blive populær blandt de store spil.

Vi skal dog huske på, at Blizzard blot "overvejer" det, så intet er sikkert endnu. En bruger spurgte nemlig på Twitter, om Blizzard ville tilføje cross-play mellem de to konsoller, hvor Blizzard svarede at de undersøger mulighederne for det.

Samtidigt spurgte en anden spiller på Twitter også om PC'en vil være med i overvejelserne, hvor Blizzard desværre måtte sige nej grundet den markante fordel spillere med keyboard og mus har overfor en spiller der bruger controller.

Fuld profil 1.978 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.