Skip to main content
Gamereactor Nyheder Diablo IV
Nyheder

Blizzard siger at det er helt ok at tage en pause fra Diablo IV og spille noget andet

Ja, de har lavet et langt spil, ingen tvivl om det.
Magnus Groth-Andersen 12 juli 2023

Selve grundspillet Diablo IV er enormt langt. Hvis man går efter at rydde op i sidemissioner, jagter World Bosses og Legion Events og gennemspiller med flere karakterklasser, så er der mange hundrede timers indhold, og det er foruden alt det der står til at blive tilføjet via et utal af sæsoner inden alt for længe.

Så derfor har Blizzard, med et glimt i øjet, givet tilladelse til at Diablo IV bliver et spil du løbende vender tilbage til. Under et nyligt livestream sagde Associate Game Director, Joe Piepiora, at man sagtens kan spille noget andet, og så vende tilbage tilbage til Diablo IV:

"When you've reached all the goals and done the things you think are important, and you want to go take a break to play something else for a little while, that's fine. We do the same thing. But when a season rolls and there are new things for you to come out, that's a great time to come back, particularly if you had a good time playing before, that's exactly when you should come back and check out Diablo 4 fresh."

Den første sæson lander om små otte dage d. 20 juli.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.