Dansk

"Must-haves" til mine konsoller! DEL 3

Skrevet af MathiasBS den 4 maj 2010 kl. 23:31

Sega Game Gear:

Sonic The Hedgehog 1&2: Har ikke mere end sølle 13 spil til min Game Gear, så derfor er der kun to musthaves til Game Gear lige pt. Sonic The Hedgehog 1&2 er så vidt jeg husker, de helt samme udgaver som på Sega Master System, bare med en smule opdateret grafik og nogle få ændringer i banerne. Klassisk og et absolut musthave :) Sonic on the go!

ROBOCOP VS THE TERMINATOR:
Et ord: AWESOME. Det eneste Sega Game Gear jeg har set med masser af BLOD!! YEAH YEAH YEAH AWESOME! Ej det er et okay platforms/sidescroller spil som aldrig ville have klaret sig på en konsol, men pga. det er en håndholdt sidescroller er det ret underholdende og imponerende.


Super Nintendo

SUPER MARIO ALLSTARS
Tidernes suverænt bedste platformsspil. Super Mario Bros 1, 2 og 3 + den originale japanske udgave af Super Mario Bros 2, nu kaldet "The Lost Levels". Her er timevis af Mario underholdning, og spillet er det bedste eksempel på, hvorfor Mario stadig holder i dag. De tre originale spil har heller aldrig set bedre ud, og musikken har fået et kæmpe løft. Man kunne også få en anden udgave med det næste spil på listen, som næsten er endnu bedre...

SUPER MARIO WORLD
Det BEDSTE SPIL I MARIO SERIEN TIL DATO. Punktum. Nogen vil måske mene det er den originale, 3'eren, 64'eren eller Galaxy, men jeg holder fast i til den dag jeg dør, at første gang jeg red en tur på Yoshi og slugte æbler til den sked liv ud, blev jeg et nyt menneske. Der er så mange baner, så mange hemmelige, så mange fede tiltag i dette perfekt balancerede platformsspil, at det er helt sindsygt. Jeg har spillet det så meget at scoren også er helt i top, jeg kan ikke få flere points: 9,999,990 og 999 liv. Du er ikke gamer, før du har klaret Super Mario World.

Street Fighter 2 (alle udgaverne, mest turbo)
Et awesome kamp spil, som jeg dyrkede meget som barn trods jeg aldrig rigtig blev god til det. De mange Street Fighter spil der er kommet siden er dog langt bedre, særligt Street Fighter 4 og Marvel VS Capcom (selvom det ikke rigtig er street fighter, men figurene er med). Stadig bør denne dog prøves, prøv eventuelt HD remixet på Xbox Live og PSN.

Killer Instinct
Endnu et fedt fighter spil lavet af RARE. Lidt et ripoff af Mortal Kombat serien, men Killer Instict formår at være unikt med nogle fede figurer, her tænker jeg særligt FULGORE og SPINAL, og nogle ånssvage danse moves, som kan bruges til nakke din modstander i kampens slutning. Giv os en 3'er Rare!

Ultimate Mortal Kombat 3
Der er en grund til dette er den ultimative... En næsten perfekt udgave af arkade spillet med masser af karakterer, fatalities, babalities osv., og masser af vold og krazy kombos.

Super Mario World 2: Yoshi's Island
"Fortsættelsen" til mesterværket over dem alle, men rent kronologisk foregår dette tilsyneladende langt før de andre Mario spil. Mario og Luigi er nemlig babyer i dette spil, og man spiller som Yoshi i en fantastisk eventyrlig tegnet verden, med masser af nye fjender, baner og et helt nyt gameplay, i form af flyvehop, æg kastning, at man kan sluge fjender og lave dem til æg mm. Dette er uden tvivl et af de flotteste spil sammen med Chrono Trigger til SNES. Spillet holder stadig også i dag. Prøv eventuelt 2'eren til Nintendo DS.

StarWing
Et awesome polygon flyspil, med den nu, takket være Super Smash Bros, kendte Fox McCloud. Hektisk 3d action af bedste kaliber. En klassiker der skal spilles, med nogle storslåede boss kampe.

Super Metroid
For mig, det bedste Metroid spil sammen med Metroid Prime. Hvis du har prøvet spil som f.eks. Shadow Complex er det meget vigtigt du prøver Super Metroid så du forstår hvor mange af det spils ideer kommer fra. Et ekstremt gennemført action/platformsspil med masser af hemmelige opgraderinger, en fed historie, unikke fjender, perfekt styring og flot grafik.

Kirby's Dreamland 3
Et spil der er meget svært at få fat i, eftersom det aldrig blev udgivet i Europa, men kun i Nord Amerika og Japan. Spillet kom også meget, meget sent i Super Nintendos levetid, faktisk var Nintendo 64 vidst allerede på banen på dette tidspunkt. Men spillet kan dog erhverves på Virtual Console. Det er meget i stil med de andre Kirby spil, men denne gang har man mulighed for at få en slags "hjælpere", du kan styre i stedet for Kirby. Disse hjælpere får de kræfter Kirby måtte have, men kan bruge dem på andre måder end Kirby. Hvis du f.eks. sluger et ildmonster og så finder en hjælper at ride på, vil ildkraften virke på en anden måde alt efter hvilken hjælper du bruger. Dette giver et helt nyt element af gameplay til Kirby serien, som senere blev ført videre i Kirby 64 hvor man kunne kombinere sin kræfter. Men altså, et rigtig godt platformsspil, med meget flot håndtegnet grafik.

PLOK!
En mere ukendt, men sjov platformer, der kører ufatteligt "smooth" i forhold til mange andre platformere. Vil sige det måske er meget standard nu om dage, men musikken, den fede styringer og den ekstremt mærkelige verden man hopper rundt i, gør at PLOK! bestemt er et kig værd.

Super Ghouls n' Ghost
Et ufatteligt svært spil, som mest af alt skal spilles fordi det simpelthen er så svært. Man skal kæmpe sig i gennem et hav af baner fyldt med projektiler og fjender, uden at slukke sin konsol. Hvis du får gameover, har du mulighed for at bruge et "Continue" et par gange, men får du gameover, er det helt forfra. Det skal også siges, at hvis man får to skud, så dør man, og nogle ting kan snyde så man f.eks. bliver lavet om til en baby og er ude af stand til at gøre noget i et stykke tid. Et svært, men fedt platformsspil, som man kan bruge mange timer på at sidde og bande over.

Super Adventure Island
Spil som den sultne Mr. Higgins, og red din kæreste fra en ond troldmand! Sørg konstant for at spise i dette unikke arkade agtige platformsspil, ellers dør du! Og sørg for at vær awesome og stå på skateboard og kast med boomerranger, men pas på! Hvis du falder over sten f.eks. bliver du mega sulten og kan dø. 1 hit dræber dig også by the way. Musikken i dette spil, er dog helt uvirkelig for mig. Lydkvaliteten er som på en gammel cd, og det er virkelig fede tracks! Tag at youtube det.

Super Mario Kart
Selvom det var den første kart racer, har det aldrig haft hel så stor en plads i mit hjerte som de senere Mario Kart spil havde (i særdeleshed Mario Kart DS). Men spillet bør prøves, selvom det er meget svært at styre og svært at finde hoved og hale i, grundet ekstremt pixeleret grafik.

Donkey Kong Country 1, 2 & 3
Vil starte med at sige 1'eren og 3'eren var min favoritter. 2'eren er simpelthen for svær! Og det er træls man er to lette konger, i stedet for en tung og en let. Nå men det er fede platformsspil, med UFATTELIG god grafik af sin tid, nogle meget originale soundtracks (særligt 1'eren), og generelt en god følelse hele vejen i gennem. Det føles bare så rigtigt når man sidder med det i hænder. Dog skal det siges 1'eren og særligt 2'eren er meget, meget svære spil, og mange baner bliver trial and error, hvis du skal klare dem. 3'eren er mere ligetil i sin sværhedsgrad og kan lettere klares end de andre.

Super Star Wars
En awesome sidescroller i det fantastiske Star Wars univers! Det fedeste ved spillet, var at nogle missioner var i 3D og andre i 2D. Bundskraberen må dog blive der er så langt i mellem continue points og man skal starte helt forfra hvis man får gameover, hvilket man let gør. Gud takke for koden med de to controllerer, der gav adgang til alle baner, figurer og ting i spillet.

F-zero
Af sin tid, et helt ufatteligt hæsblæsende fremtids racerspil. Der er fandme fart på! Syntes faktisk den her holder langt mere end de senere i serien, fordi der gik det simpelthen så stærkt at det blev alt for svært at styre. Men den her til snes, føles helt rigtig. Prøv den!

Rock n' Roll Racing
Aw yir! Kør vilde ræs med seje powerups, mens du hører til den fedeste rockmusik! Alt fra Deep Purple til Aerosmith. Undrer mig de fik lov til at lave det her spil, mange af figurene man spiller som, minder ufatteligt meget om figurer fra street fighter... hmm.

The Legend of Zelda: A Link To The Fast
hehe der blev du nok bekymret for at jeg havde glemt den, hva? Selvfølgelig skal den med på listen, selvom det faktisk personligt ikke er en favorit hos mig, mit yndlings Zelda spil, er The Wind Waker og Phantom Hourglass. Men af sin tid, er dette spil pænt imponerende. Man kan rejse mellem to verdner, som gør at hele spillet føles dobbelt så stort som andre Zelda spil. Det er Zelda som vi kender det, men med mange nye våben, dungeons, en langt mere komplex historie, bedre grafik og bedre lyd. Prøv eventuelt GBA udgaven, hvor du også får Four Swords med, som faktisk er rigtig sjovt.

Actraiser
Et meget unikt rollespil, hvor du spiller som gud og skal beskytte dit land mode dæmoner og samtidigt bygge på det og hjælpe folket. Ind i mellem går man fra et fugleperspektiv, ned i et bestemt område og spiller som sin gud i bedste 2d fighting stil. VILDT FEDT! Det er nærmest to spil i et, og faktisk det første eksempel på et crossover mellem RPG og Sidescroller action. Tror faktisk det er Square Enix der har lavet det... hmmm...

DEL 4 KOMMER SNART

Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.