Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
PS Now

PS Now

Skrevet af Nham den 22 december 2015 kl. 20:03

PS Now

Der er mange meninger om PS Now især fra dem der ikke har prøvet det endnu. Jeg vil i denne blog prøve at give lidt hands-on tanker efter at have brugt tjenesten nogle dage.

Hurtig info:
- Jeg lavede en engelsk bruger og købte et uk prepaid psn kort.
- Der er en lille smule lag, men spillene kunne sagtens spilles
- En måned koster £12,99

Jeg har prøvet følgende spil:
Uncharted: Drake's fortune
Lost Planet 2
Operation Flashpoint: Red River
Sniper Ghost Warrior 2
BioShock infinite
Killzone
Resistance 3

Som udgangspunkt havde jeg tænkt, at hvis PS Now kunne fås til en fornuftig pris, så var det en tjeneste som mine børn sikkert kunne få god glæde af. +100 spil at vælge imellem lyder jo som ren ønsketænkning. Jeg kunne samtidig få spillet nogle af ynglingsspillene fra sidste generation.

Men, men, men... Så blev jeg klogere. For det første er det ikke muligt at søge i biblioteket af spil, så man skal på kluntet Netflix manér, scrolle igennem alle spil for at finde det spil man leder efter. Det er dog ikke noget der ødelægger oplevelsen når først man har fundet spillet og startet det op.

Den næste ting, og den jeg blev allermest skuffet over er, hvor er alle de fede PS3 spil henne som jeg skulle spille? Jeg troede jeg skulle spille Dead Space 3, Resident Evil 4 og andre titler der sagtens kunne klare en gennemspilning mere. Sony har dog formået at gøre PS Nows pris endnu mere absurd ved at tilføje en tjeneste inde i tjenesten. Den hedder Rentals og her er det så muligt at leje spil i en periode på 2 dag til £4.99 eller 30 dage til £7.99 (pris for Dead Space 3). De spil der er en del af Rentals, er ikke en del af PS Now, så forvirringen er total. Det er muligvis min egen skyld, men jeg havde fået opfattelsen af, at et PS Now abonnement gav adgang til samtlige spil og ikke kun halvdelen.

Jeg må sige at jeg er blevet meget skuffet over Sonys forretningsmodel og jeg er nu blevet 100% sikker på at jeg ikke kommer til at støtte tjenesten når den engang bliver lanceret i Danmark. Idéen er ikke dum, men det er udvalg kontra pris.

Hvis der er andet du vil vide eller gerne vil have jeg prøver af, så har jeg 16 dage tilbage før det udløber.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer