Dansk
Blog

Anbefal mig et album!

Skrevet af Ak-master den 27 marts 2017 kl. 22:38

Jeg ved, at det er lidt 'ehh' og 'arghh', men jeg prøver alligevel.

Så her er planen.
I anbefaler mig et album. I tilfælde af flere kommentarer vælger jeg den med flest thumbs ups, i tilfælde af en enkelt kommentar er valget ligetil. Alternativt dropper jeg bare ideen igen lynhurtigt, altså hvis jeg oplever ingen respons. Forhåbentligt bliver sidstnævnte situation ikke aktuel.

Jeg lytter pladen igennem minimum fem gange i løbet af de næste syv dage, og skriver efterfølgende en anmeldelse af den. Er vi først nået så langt, kan det være, at vi smutter en runde mere. Perspektivet og indgangsvinklen for denne anmeldelse afhænger naturligvis af pladen, genren, osv. Måske det er en undergenre, jeg ikke har hørt om før, eller måske den er blandt mine favoritter.

Det er altid en lækker ting at kunne anbefale fede ting til sine medmennesker - og i særdeleshed når de rent faktisk tager anbefalingen til sig og undersøger sagerne efterfølgende. Så nu har du chancen!

Det kan være kendt/ukendt, poppet eller ej, ældgammelt eller fra 00erne, country eller metal.

Eneste regler er:
Pladen skal være minimum fem år gammel.
Det skal være et original studioalbum. Ingen opsamlinger, kompilationer eller lignende.
Der skal være en god grund for mig til at lytte til den. Altså skal det som udgangspunkt være et godt album. Alas, lad vær med at anbefale mig dit nummer 1 hadealbum.

Det er selvfølgelig sjovest for mig, hvis det er en plade jeg har ringe eller intet kendskab til (den primære grund til at jeg gør dette - opdage ny musik), men nu må vi se. So hit me!

Anbefal mig et album!

HQ