Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Final Fantasy 1 (FFF)

Final Fantasy 1 (FFF)

Skrevet af alex2life den 21 maj 2020 kl. 22:33

Jeg var faktisk lidt bange for at spille det første Final Fantasy. Ikke at jeg forventede, det var ringe eller noget i den retning, men jeg frygtede, at det ville føles lidt outdated og ret akavet at spille. Det var dog det komplet modsatte og var en totalt fryd at spille. Fra start til slut var det bare ren underholdning.

Jeg havde et par frustrerende øjeblikke, men hvad er et spil uden at have et par af den slags. Samtidig var det ofte mig, der var lidt dum, som f.eks. at gå ind i en dungeon uden at have full hp/mp og den slags fjollede ting. Det kommer jeg ikke til at glemme foreløbig.

Men for at være ærlig overraskede spillet mig faktisk virkelig meget. Der var så mange fede features ved spillet, at jeg ikke skænkede dets alder nogen tanke, hvilket faktisk er lidt sjovt for der er nogle ret markante "mangler" i forhold til moderne game design.

For det første er den primære overordnede historie i spillet ret fesen. Du vælger en række karakterer, men de føles ikke unikke på nogen måder. *Banker på klokke* SIG VELKOMMEN TIL KNIGHT #22, NINJA #12, #WHITE WIZARD #42 OG BLACK WIZZZZZZZZZZZAAAARD #1. Min ene karakter hed blank, hvilket, jeg synes, illustrerer spillets hovedpersoner ret godt.

De historier, du støder på rundt omkring i verdenen, er dog virkelig spændende, og det var interessant at se, hvordan alting hang sammen på forskellige måder. Objekter du skaffede et sted skulle bruges et helt andet, og en god del af tiden var der en god grund til dette.

Hvis vi ser på kamp-systemet er det ret simpelt, men der var stadig flere ting, jeg først opdagede, da jeg næsten havde gennemført spillet. F.eks. er der noget gear, som kan bruges som items i kampe, hvorved de så caster forskelligt magi. Så det at løbe tør for MP gjorde pludselig ikke så meget, når bare man havde et stykke gear med den slags effekter.

Måden, man kommer rundt i verdenen på, er også bare genial, og hver gang, man åbner for et nyt fartøj, er det som en kompakt juleaften,, hvor man skriger ved tanken om, hvor man nu kan tage hen. "Mor den der flod der, jeg kan, den flod der, nu kan jeg komme derover MOR MOR, SE!". Det føles som et stykke tid siden, hvor jeg har siddet og været så hype over noget så "trivielt" som et fartøj.

Jeg ved ikke, om jeg har så meget mere at sige om Final Fantasy I andet end, at det holder totalt, og at det kan anbefales meget. Det var en meget frisk oplevelse. Med den kommentar siger vi SWUSH, og så er jeg videre til Final Fantasy II!


+ update:
Jeg er godt i gang med FFII og wow, har så mange forskellige tanker om det spil. Det er godt nok specielt på både godt og ondt :D
Men jeg tror primært, jeg læner til det positive, for elsker virkelig en del af de ting, det gør :D

Final Fantasy Forever ?!

Final Fantasy Forever ?!

Skrevet af alex2life den 30 april 2020 kl. 18:01

Ahh ja, Final Fantasy. Bare navnet føles godt at sige, Final Fantasy, Fiiiiiinaaaaal FANTAAAAAAAAAAAAAAAAAsy. 

Jeg har dog en pinlig tilståelse. Jeg har aldrig gennemført et Final Fantasy. Eller det har jeg så nu,, men det her indlæg skulle være udkommet, før jeg overhovedet gik i gang med spillet.... ups.

Så hvis I lige vil lege med, så lader vi som om det her indlæg er skrevet, før jeg fik gennemført Final Fantasy. Tak!

Men ja, jeg har brugt utallige timer i forskellige Final Fantasy-titler, men jeg har aldrig fået gennemført et. Kan huske, at jeg gav op i FFX, da jeg kom til en boss på et bjerg. Jeg havde fucket mine skill points/sphere, hvad det nu hed, op. Jeg havde vitterligt kørt dem i alle de forkerte retninger. Bossen gav mig tæv igen og igen, så jeg gav op.

Fast forward til, at jeg prøver at spille FFX-2, hvor jeg giver op, fordi jeg ikke forstår historien, hvor er Tidus!? Spring længere frem til at jeg spiller FFXIII, som jeg faktisk holdt ret meget af, men også gav op på. Det dummeste her, og I har lov til at slå mig nu, er, at jeg gav op, da spillet faktisk åbnede sig op i stedet for at være 100% lineært. Da spillet faktisk blev forbedret en del, sprang jeg fra... sorry.

Det er et generelt problem, jeg har med at ikke få afsluttet ting, det tog mig f.eks. adskillige år, før jeg endelig fik læst den sidste Harry Potter bog. Der var vitterligt ingen grund til, at jeg ikke fik den læst andet, eller måske en slags frygt for, at magien sluttede. Måske jeg bare har det ret stramt med at gode ting slutter, så hvis jeg aldrig afslutter dem... nah, sådan fungerer det jo ikke.

Føler mig lidt som den AI, der spillede Tetris og opdagede, at den bedste måde at vinde spillet på var ved slet ikke at spille. Den pausede spillet lige, før skærmen blev fyldt op, så den aldrig tabte. Ret smart taktik ikk?

Men jeg synes aldrig, at jeg har givet Final Fantasy-serien en rigtig chance. Det tæller ikke at spille 20 timer og så give op på et bjerg eller en græsplæne. Jeg vil spille dem fra start til slut!

Og så laver vi lige en fade-effekt til en anden del af min hjerne, der på eget initiativ spottede Final Fantasy titler til billige penge i et PS Store udsalg. Haps haps sagde det, og så havde jeg en række FF-titler på min PS Vita. Jeg fik ikke spillet dem på det tidspunkt... så tja, det var da et godt køb, wuuuuu!

Men så gik der lidt tid og ved endnu et udsalg, spottede jeg lidt flere, og sådan endte jeg med det I kan se på billedet. Final Fantasy I-->IX på en konsol jeg kan have i lommen, hvis jeg tager de lidt for store bukser på.

Og nu er det endelig tid til virkelig at gå i gang med serien. Der er jo ingen undskyldninger nu. De er køreklar og mit humør er lige til det. Derfor har jeg sat mig for at spille Final Fantasy-serien igennem, og ja, jeg ved godt, at nogle af de udgaver, jeg kommer til at spille, ikke er de originale, men ports, semi-remakes og den slags. Det synes jeg dog ikke gør så meget. Jeg vil bare gerne gennemføre et Final Fantasy-spil og helst flere af dem.

Så følg min rejse gennem Final Fantasy-serien, som en komplet FF-casual. Selvom jeg også har spillet andre JRPGer, må jeg erkende, at der er mange ting, jeg ikke fatter ved genren. Jeg glæder mig ærlig talt vildt meget, for jeg elsker at følge seriers udvikling, og når man så har en hel buffet som den her. Det bliver så godt!

Jeg nævnte det forresten kort, men jeg spiller dem på PS VITA. Undskyld, hørte I alle det, PS Vita! Elsker den lille håndholdte konsol så meget. Der er bare så mange gode titler at få til den, og nogle af dem kan alene retfærdiggøre et køb af en PS Vita. Persona 4 Golden siger hej og giver dig en glædeslussing.

Læs Shonen Jump! (Manga)

Læs Shonen Jump! (Manga)

Skrevet af alex2life den 30 juni 2019 kl. 01:19

Kender du den der følelse, hvor man pludselig får lyst til at genlæse hele Dragon Ball, Naruto eller One Piece, men er lidt træt af mærkelige scanlations eller skæve scans af serierne, kapitler der er i uorden osv. Okay, jeg overdriver en del her. Hvis du vil læse manga på nettet er det for det meste ret let...

Der er masser af steder med de store serier, hvor alt er sat nydeligt op, og hvis det ikke er de engelske udgivelser, der er scannet ind, så er der et solidt hold af folk, der knokler for at oversætte og fikse opsætning osv.

Det har dog irriteret mig lidt, at jeg ikke har haft muligheden for at læse det digitalt gennem officielle veje, for jeg vil egentlig gerne støtte udgiverne og forfatterne. Flere af de her serier har jeg efterhånden læst gennem mange år, og udover køb af nogle enkelte volumes føler jeg ikke rigtig, at jeg har givet noget for alle de gode læseoplevelser.

Jeg var derfor ret glad, da jeg læste en kommentar et sted, om at Shonen Jump faktisk har en digital service, hvor man kan læse en stor del af deres serier for et månedligt beløb. Men så opdagede jeg, at det kun var tilgængeligt i USA, Canada, UK, Irland, Australien, New Zealand og Sydafrika.

Lidt irriterende, når jeg står klar med mønterne i hånden og bare gerne vil tyre dem direkte på en fyr i jakkesæt, der holder en stak mangaer. Jeg har dog fundet på en løsning, så jeg alligevel godt må tyre 13 kroner på dem om måneden.

Før vi kommer ind på det seje, så skal jeg skynde mig at sige, at jeg ikke ved om dette trick også er muligt med iOS, da jeg selv bruger en Android-telefon, og ikke lige har en iOS-enhed tilgængelig.

Først og fremmest skal du have en Paypal-konto, hvor dit kort er tilknyttet. Det er ret ligetil, så fix det, hvis du ikke allerede har en.

Næste problem er, at Shonen Jump hjemmesiden ikke engang vil lade os lave en bruger, fordi vi ikke befinder os i et af de godkendte lande. Derfor teleporterer vi os straks til f.eks. USA, sving tryllestaven! (Og installer/brug en VPN).

En VPN (Virtual Private Network) lader dig køre din kommunikation gennem et andet netværk i verden for f.eks. at skjule din internetadfærd eller mere vigtigt, lade nogle folk komme uden om begrænsninger på internettet pålagt af deres regeringer. Her tænker jeg ikke på mig, der gerne vil genlæse One Piece, men lande hvor regeringen går ind og lukker ned for alt, der ikke er statsstyret propaganda.

Men anyways, jeg har førhen benyttet mig af TunnelBear, fordi den er super nem at bruge, og samtidig har en lækker Chrome AddOn. Jeg er ret sikker på, at de også har en til Firefox og de andre browsere, men installer det i din browser, opret en konto og vupti, så har du 500 mb data månedligt, du kan køre gennem en VPN. TunnelBear har forresten en række sjove bjørne-jokes... også en grund til at anbefale dem.

Tænd for din VPN og gå ind på https://www.viz.com/shonenjump, hvor du nu har muligheden for at signe dig op. For at oprette din profil skal du vælge betalingsmetode, og her vælger du så den PayPal, du ordnede som det første. Når du er færdig med at lave din bruger, kan du slå din VPN fra igen.

Næste problem er, at Shonen Jump-appen ikke er tilgængelig i vores region, åh nej, øv.

Så lidt mere fusk og så finder vi den da bare af bagvejen, hvor vi bruger APK-filen til at installere den. Men hvor i alverden finder vi den henne!? Du kan godt bare google, men jeg har brugt siden apkpure.com en god del gange nu uden problemer, så jeg synes bare, vi skal hoppe herind.

Vi skal have APK-filen over på mobilen, så åbn enten linket på mobilen eller download på pc og overfør den. Din mobil brokker sig højst sandsynligt og beder dig om tilladelse til at installere fra andre kilder end Google Play Store, hvilket du jo så bare siger ja til. Du kan slå det fra igen bagefter.

Nu er appen installeret, dine fødder er smækket op på sofabordet, kæresten beder dig om at stoppe med det , dine fødder er plantet på gulvet, og nu er du klar til at læse manga. Åbn Shonen Jump, log ind og nu har du så adgang til et stort bibliotek af god manga.

Min plan var at genlæse One Piece, men så faldt jeg over Jojo's Bizarre Adventure, som jeg kom til at genlæse i stedet. Derefter kom jeg til at starte på en helt anden serie, for der er en god del at vælge imellem.

En ting, I dog skal lægge mærke til, er, at der er nogle titler på serielisten, hvor der kun står Volumes og ikke Chapters. Volumes i Shonen Jump appen skal købes og kan ikke læses frit, så vær lige opmærksom på dette. Det er lidt irriterende, at de optræder på listen, men tja, fair nok. Jeg synes ikke, jeg har ret til at klage, når jeg kan læse op til 100 kapitler manga om dagen for 13 kroner om måneden.

Så ja, det er lidt fusk, men med Paypal, en VPN og en bagvej til appen, kan du få adgang til en god del manga for næsten ingen penge.

Hvis du er typen, der er imod alle former for fusk, forståeligt nok, så lad mig komme med en forklaring på, hvad fusket sådan set består i.

Her er deres Terms of Service, så jeg kan vise, at man ved brug af deres side/app går med til en række regler, som f.eks. inkluderer deres valg af hvilke regioner, der skal have adgang til deres services.

"We reserve the right to limit the availability of the Sites and/or the provision of any service, program, or other product described upon the Sites to any person, geographic area or jurisdiction, at any time and in our sole discretion, and to limit the quantities of any such service, program, or other product that we provide."

Metoden beskrevet heri kan altså ses som et brud på deres ToS, men du kunne jo også tage en smuttur til USA, oprette din konto der, downloade appen, og så tage tilbage igen. Nu slipper du dog for det bøvl, hvis du vil. Det er derfor ikke noget, jeg mister søvn over for at være helt ærlig.

Sådan bliver du en succesfuld YouTuber eller streamer!

Skrevet af alex2life den 14 juni 2019 kl. 00:58

Så du vil gerne være en succesfuld YouTuber eller streamer? Her har du en håndfuld gode råd til, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.

Først og fremmest skal du huske tilbage til folkeskolen, eller de fleste af jer er der nok stadig. Tænk på når dine lærere beder dig om at tænke kritisk, som når du analyserer digte eller laver små eksperimenter i natur/teknik. Evnen til at tænke kritisk skal du smide helt ud af vinduet.

Hver gang du støder på noget, hvor du får en bange anelse for, at du burde bruge din tænkevalnød lidt ekstra, så lad være. Det handler om ikke at lytte, men i stedet misforstå. Hvis du er ekstra god, gør du sidstnævnte med vilje, men det kræver virkelig, at du træner dig op til det. Det skal dog siges, at det for nogle kommer helt naturligt.

Det næste trin går ud på, at du skal have samme sprogbrug som en 7. klasses folkeskoleelev. Det er tid til at kalde alting for "bøsset", "super gay" osv. Alle de klassiske udtryk, som de fleste indser, at de burde droppe fra deres ordforråd, skal du i stedet beholde. Det handler her især om at ignorere den kontekst og historie, der knytter sig til de ord, vi bruger. Hvis nødvendigt, så spil dum.

Det tredje trin kræver også, at du husker tilbage. Vi skal tilbage, da du var en baby. Dengang hvor du faldt over dit eget legetøj, og selvom du ikke kom til skade, var verden så ond og grusom, at du ikke kunne andet end at vræle op over, hvordan verden var imod dig. Den følelse skal du bruge hver gang, nogen er kritiske over for dig og dermed indtage den ultimative offerrolle.

Det er fuldstændig ligegyldigt, om der er hold i kritikken eller ej. Se de to første trin, for du skal netop spille offer, hvis du kritiseres for disse. Folk kan da seriøst ikke forvente, at du overvejer dit sprogbrug eller tager stilling til, hvad du promovere!? Et godt tip er at skyde skylden over på nogle andre. Få dig eventuelt en rival.

Nu mangler du bare en fanbase, og det vigtigste er, at du får en masse følgere. Det kan gøre lige meget, hvor gamle de er, eller hvad deres holdninger er. Du skal derfor ikke bekymre dig, hvis du pludselig får brugere, der promoverer racisme eller lignende. Det er bare fedt med flere fans! Især brugeren "1488didnothingwrong", han er uden tvivl en flinker fyr! Du kan overveje at gøre ham til moderator, så din ven "ButtPoopPee" ikke skal gøre det alene.

Ej altså, har jo glemt noget af det vigtigste! Dit udstyr! For du skal jo også have noget at lave videoerne på. Du behøver ikke det vildeste udstyr, men få dit set-up til at se så imponerende ud som muligt. Du skal jo imponere folkeskolebørnene. Hvis du mangler udstyr, kan du prøve nogle forskellige teknikker. Tig dine forældre om penge, brug dine konfirmationspenge eller køb det på afbetaling, mens du ignorerer, hvad renten er.

Nu er vi kommet til et af de vigtigste punkter. Det er yderst kritisk, at du tidligt finder frem til, hvem din højreorienterede person skal være. Du skal konstant omtale denne med ironi uden at overveje, hvorvidt du på ingen måder skaber en kritisk vinkel, til det de siger, men i stedet bare bliver en sekundær platform, hvor de kan sprede deres ideer. Hvis du kan hjælpe med at normalisere ekstreme ideer, er det helt fjong.

Du kan også få taget billeder sammen med racister og nazister for bare, fordi du promoverer dem på din kanal, betyder det jo ikke, at du på nogen måder støtter dem eller deler deres holdninger. I er bare bedste venner, der sagtens kan ignorere, at den ene part ønsker at leve i en hvid etnostat. Nogle gange må man bare være enige om at være uenige, har jeg ret?

Hvis du har fulgt mine råd har du nu en ret stor fanbase bestående af primært børn og unge. Nu er det altså tid til at skifte din stil fuldstændig. Du kan begynde at lave tutorials til at lægge fliser og plante birketræer, eller du kan begynde at anmelde  ekstremt dyre produkter, så din fanbase bestående af børn og unge ikke kan andet end at forgude dig  for den rigdom, du tilsyneladende har hamstret. Det er vigtigt, at det enten er noget, der er helt urelaterbart eller ude af deres rækkevidde.

Tillykke, du er nu en succesfuld YouTuber eller streamer. Følg med næste gang, hvor jeg forklarer, hvordan du kan blive en højreorienteret politisk kommentator på sociale medier. Dette er den mere avancerede del, da du skal trænes til at bruge dårlige argumenter til at forsvare, når du  interviewer nazister fuldstændig ukritisk. Det tager vi dog til den tid.

(Undskyld det platte indlæg. Er bare så træt af at se ukritiske folk på YouTube, der på ingen måder overvejer, hvad det er, de spreder til deres fanbaser, som ofte består af børn. Bare se på hvor mange, der har boosted Rasmus Paludan på YT, fordi de har set videoerne for sjov. Der er flere danske folk på YouTube, der har gjort det til fast punkt at snakke om ham, fordi det var sjovt.)

Sekiro VS. Easy Mode

Sekiro VS. Easy Mode

Skrevet af alex2life den 9 april 2019 kl. 12:35

Endnu en gang flammer diskussionen op, om hvorvidt et spil fra FromSoftware skal have en easy mode. Det er næsten blevet standard et par uger efter, de udgiver et nyt. Hver gang er det samme fremgang, hvor en artikel bliver udgivet efterfulgt af et ramaskrig fra diverse tosser.

Denne gang er det en artikel fra Dave Thier på Forbes, og jeg synes næsten, vi skal starte med at bare udelukkende kigge på artiklen. For det er vildt, hvor mange folk der misser hans pointe fuldstændig.

Først er Dave meget klar omkring, at han tager en gammel diskussion op igen, hvorefter han forklarer konteksten og kommenterer:

"The fact that these games don't have any difficulty settings means that only a certain sort of player with time, inclination, reaction speed and lack of physical issues will ever see the final boss fight anywhere but on Twitch. This is a problem."

Læg især mærke til "Lack of physical issues" for dette bliver overset af virkelig mange.

Herefter roser han spillet og påpeger, at han elsker spillene for mange andre ting end sværhedsgraden. Igen en pointe mange misser. Han nævner f.eks. spillenes world building og character design. Generelt roser han From Softwares spil virkelig meget.

I det følgende afsnit påpeger han, at mange flere ville kunne opleve From Softwares fantastiske spil, hvis der blev inkluderet en easy mode. Især Sekiro, da det ikke har nogen summon-funktioner, så hvis du sidder fast er der ingen hjælp at hente udefra.

Og så kommer der den del, som jeg tror pisser mange af, fordi de ikke læser videre end overskriften eller misforstår artiklens pointer igen igen. Om hvorvidt spillet respekterer spilleren mere eller mindre ved inklusionen af en easy mode.

Hans argument er, at spillet respekterer spilleren mere, hvis de får valgmuligheder i stedet for at blive behandlet som en person, der ikke kan stoles på, hvis de får muligheden for en easy mode. Han påpeger, at det føles lidt, som om spilleren ikke kan håndtere muligheden for en easy mode og konstant vil "misbruge" funktionen.

Dave kommer derfor ind på et konkret eksempel, Celeste (fantastisk spil!), hvor det netop er et virkelig udfordrende spil, der kom med en assist mode, hvor du kan skrue på virkelig mange knapper for at gøre spillet så tilgængeligt som muligt. Spillet anbefaler dig at spille på standard først, men shamer dig på ingen måder for at bruge assist mode, og vupti, så blev spillet tilgængeligt for mange flere spillere uden at det ødelagde oplevelsen af spillet for dem, der ikke brugte assist mode.

En af hans sidste pointer er, at en easy mode på ingen måder vil ændre kerneoplevelsen af Sekiro, men i stedet give flere folk mulighed for at opleve spillet.

Sådan, så er vi gennem artiklen og var der virkelig noget her, som gav dig lyst til at brøle gennem skærmen, flå trøjen af og skrige videre som en gal gorilla, hvis banan var blevet muggen? Nej, forhåbentlig ikke. Hvilket jeg virkelig mener. Jeg håber ikke, at du er blevet vred over hans artikel, for den var ret afslappet og gav nogle gode pointer til, hvorfor en easy mode kunne være fint at have.

Responsen derimod er da totalt til grin. Bare se på mængden af folk, der sviner ham til, brokker sig over alt mulig irrelevant, bare misfortolker artiklen og spreder misinformation. Det er altså vanvittigt over en artikel, der er så nede på jorden omkring emnet.

Personligt kan jeg sagtens følge hans argumenter og er ærlig talt helt enig. Jeg kan ikke se noget problem i en easy mode i From Softwares titler. Jeg har før været lidt på vippen, fordi sværhedsgraden føles som så essentiel del af spillet, men jo mere jeg tænker over det, jo mere har jeg indset, at sværhedsgraden i spillene består af mange forskellige elementer.

Lad os sige, at alle fjender i Dark Souls får halvt liv og skader kun halvdelen af, hvad de plejer. Du vil kunne komme lettere gennem kamp, men der er stadig en verden, der i sig selv vil dræbe dig. Der er fyldt med fælder, status ailments, lumske gange, mimics og alt mulig andet som stadig vil være det samme.

Bare det at navigere i spillene er jo en del af sværhedsgraden såvel som alt andet. Selv den sparsomme intro samt uigennemskueligheden ved det meste udstyr og stats er jo med til at skabe en følelse af fremmedhed, som om spillet ikke vil have dig til at spille sig.

Dette er en af grundene til, at jeg ikke helt forstår modviljen til en easy mode, for kerneoplevelsen af et udfordrende spil i en fjendsk verden vil stadig være til stede. Hvis From Software implementerede en easy mode, ville de gøre det på en ordentlig måde jo. Hvorfor forventer folk, at artikler som Daves er et ønske om at kunne flyve gennem spillene, for det er det jo netop ikke. Gad vide om de bare endnu en gang bevidst misforstår pointen.

Helt personligt så elsker jeg bare at bevæge mig rundt i verdenener og undersøge alting. Der er så mange små diskrete fortællinger fortalt gennem miljøerne eller vage beskrivelser af objekter, der tilsammen bliver del af en større fortælling. Det er så blæret en måde at fortælle en historie på, og jeg ville ønske, at flere kunne opleve denne del uden at ende med at sidde fast.

Samtidig er jeg lidt forarget over mængden af elitære svar, artiklen har skabt. Der er vildt mange, der kommenterer, at folk bare skal finde andre spil, klassikeren "git gud" eller lignende svar, der alle fuldstændig misser pointen.

Hvis jeg er helt ærlig, så er jeg ret overbevist om, at det for mange bare handler om et småligt egotrip, en slags gatekeeping omkring en præstation, som på en eller anden måde er ligegyldig. Tillykke, du har klaret Dark Souls - Må alle andre komme ind og opleve verdenen nu?

Hvis vi vender tilbage til, at mange misser pointen af artiklen, så sker det faktisk også blandt hans kolleger. Hans kollega Erik Kain misser fuldstændig pointen med dette svar. Det er ret komisk og derefter også lidt tragisk, at han ikke lige har spurgt, hvad Dave mente i stedet for at svare på noget helt andet.

Det har virket til, at en stor del af debatten også har kørt på det med at respektere spilleren, hvor nogle mener, at det vil være totalt disrespekt, hvis der var en easy mode. Igen kan jeg ikke helt se problemet og har folk ikke nok selvkontrol til ikke at lade sig lokke af en easy mode, hvis de sidder fast?

Størstedelen af de argumenter, jeg har set imod en easy mode, har kunne koges ned til, at folk bare ikke vil dele plads med andre, medmindre de har spillet præcis det samme som dem selv, altså på samme sværhedsgrad. Det føles lidt som en elitær gruppe, der hælder olie hele vejen ned ad et bjerg, så andre ikke kan kravle op.

Problemet er bare, at resten ikke vil op på toppen, men bare nyde udsigten halvvejs oppe. Hvad er problemet så med at lade dem gøre det. Mit bud er, at ingen, der spiller et From Software spil på easy mode, vil gå ud og prale med, at de har gennemført spillet. Ikke når der er en gruppe spillere, der kan gennemføre det med tæerne på Donkey Kong bongo trommer.

Det er jo virkelig bare latterlig gatekeeping. Det handler bare om, at nogle ikke vil have at andre kan sige, at de har gennemført et bestemt spil, fordi de brugt en easy mode til at komme forbi dele af det. Hvilket til dels er ret sørgeligt, fordi de her personer åbenbart tillægger det at gennemføre et spil en ekstremt stor universel værdi. #gamercred?

Dermed ikke sagt, at det ikke er en præstation at gennemføre Dark Souls 1-3 eller Bloodborne. De har en ret hård introduktion, der kræver en del tålmodighed, men når man først har lært logikken og fundet ud af systemerne, så kører en stor del af spillene nærmest på auto-pilot. I det første Dark Souls kan du snurre rundt om størstedelen af fjenderne og let stikke dem i ryggen. Det er i hvert fald spil, hvor man sagtens kan cheese sig det meste af vejen anyways.


 

Der er faktisk også kommet en anden vinkel til debatten, som faktisk er lige så vigtig hvis ikke vigtigere, men som desværre også bliver fordrejet af modstanderne af en easy mode.

Steven Spohn fra AbleGamers pointerede, at debatten ret hurtigt blev kørt over på, at alle der ønskede en easy mode bare gerne ville flyve gennem spillet, mens det ikke er tilfældet. Samtidig påpegede han, at netop brugen af "easy mode" meget hurtigt blev misvisende i den sideløbende debat om accessibility i forhold til spil.

Folk der er imod easy mode kørte ret hurtigt deres argumenter over på, at folk med diverse handicap bare ville have mulighed for at snyde sig vej gennem spillene, når virkeligheden er en helt anden. Steven Spohn nævner i en række tweets, at det f.eks. handler om at kunne ændre på styringen i spillet eller ting som størrelsen af UI.

Der er mange, der gerne vil have udfordringen, der ligger i et From Software-spil, men ikke kan pga. handicap. Hvis nogle få ændringer, der samtidig kunne være del af en easy mode, kunne gøre spillet tilgængeligt for dem, hvorfor så ikke gøre det?

Men jep, igen bliver diskussionen fuldstændig fordrejet af røvhuller*, der råber "git gud" uden at overveje et øjeblik, hvad de har gang i. Jeg så det f.eks. i en diskussion, hvor det handlede om at kunne ændre på control schemes, fordi vedkommende havde problemer med håndleddet og derfor ikke kunne bruge spillets standard control scheme i længere tid ad gangen. Hvad i alverden er det så for et shitty svar at bede folk om bare at blive bedre.

Steven Spohn har igen det bedste svar til diskussionen med dette tweet:

"The same arguments of "Git Gut" "Learn the Game or Die" and "Play something else" are repeated. In each case, we can trace the response back to a lack of empathy."

Jeg er fuldstændig enig med ham efter at have set diskussionen udvikle sig til et totalt shitshow, hvor modstanderne af en easy mode/accessibility options konstant misser pointen. På trods af utallige eksempler på spil, hvor tilgængeligheden har været i top samtidig med, at spillet har leveret en virkelig udfordrende oplevelse, så fortsætter folk med at skrige, at det er umuligt at gøre dette ved From Software-spil, såvel som andre spil.

Jeg har før været ude med riven over for de elitære holdninger, der efterhånden præger det meste af gaming-verdenen, men det føles virkelig skidt, når det er så langt ude, at tosser råber til personer med kroniske smerter i håndleddene, at de bare skal blive bedre til spillet, og at de mindste ændringer og valgfri tilføjelser til spillet vil ødelægge oplevelsen for alle andre... i et single player spil.

Kære gatekeeper, fuck af.

Lad nu bare flere komme til bordet. En easy mode såvel som accessibility options ødelægger ikke din spil-oplevelse. Hvis du frygter, at det gør, så lad være med at benytte dig af nogen af delene. Uanset hvad dog, så drop den elitære attitude og lad nu flere komme til. Der er rigeligt med plads!

 

 

* Hvis du råber "git gud" til en handicappet person, der gerne ville have muligheden for at ændre styringen i et spil og dermed nemmere kunne spille det, så er du officielt et røvhul. Ingen debat omkring det, det er du bare.