Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Læs Shonen Jump! (Manga)

Læs Shonen Jump! (Manga)

Skrevet af alex2life den 30 juni 2019 kl. 01:19

Kender du den der følelse, hvor man pludselig får lyst til at genlæse hele Dragon Ball, Naruto eller One Piece, men er lidt træt af mærkelige scanlations eller skæve scans af serierne, kapitler der er i uorden osv. Okay, jeg overdriver en del her. Hvis du vil læse manga på nettet er det for det meste ret let...

Der er masser af steder med de store serier, hvor alt er sat nydeligt op, og hvis det ikke er de engelske udgivelser, der er scannet ind, så er der et solidt hold af folk, der knokler for at oversætte og fikse opsætning osv.

Det har dog irriteret mig lidt, at jeg ikke har haft muligheden for at læse det digitalt gennem officielle veje, for jeg vil egentlig gerne støtte udgiverne og forfatterne. Flere af de her serier har jeg efterhånden læst gennem mange år, og udover køb af nogle enkelte volumes føler jeg ikke rigtig, at jeg har givet noget for alle de gode læseoplevelser.

Jeg var derfor ret glad, da jeg læste en kommentar et sted, om at Shonen Jump faktisk har en digital service, hvor man kan læse en stor del af deres serier for et månedligt beløb. Men så opdagede jeg, at det kun var tilgængeligt i USA, Canada, UK, Irland, Australien, New Zealand og Sydafrika.

Lidt irriterende, når jeg står klar med mønterne i hånden og bare gerne vil tyre dem direkte på en fyr i jakkesæt, der holder en stak mangaer. Jeg har dog fundet på en løsning, så jeg alligevel godt må tyre 13 kroner på dem om måneden.

Før vi kommer ind på det seje, så skal jeg skynde mig at sige, at jeg ikke ved om dette trick også er muligt med iOS, da jeg selv bruger en Android-telefon, og ikke lige har en iOS-enhed tilgængelig.

Først og fremmest skal du have en Paypal-konto, hvor dit kort er tilknyttet. Det er ret ligetil, så fix det, hvis du ikke allerede har en.

Næste problem er, at Shonen Jump hjemmesiden ikke engang vil lade os lave en bruger, fordi vi ikke befinder os i et af de godkendte lande. Derfor teleporterer vi os straks til f.eks. USA, sving tryllestaven! (Og installer/brug en VPN).

En VPN (Virtual Private Network) lader dig køre din kommunikation gennem et andet netværk i verden for f.eks. at skjule din internetadfærd eller mere vigtigt, lade nogle folk komme uden om begrænsninger på internettet pålagt af deres regeringer. Her tænker jeg ikke på mig, der gerne vil genlæse One Piece, men lande hvor regeringen går ind og lukker ned for alt, der ikke er statsstyret propaganda.

Men anyways, jeg har førhen benyttet mig af TunnelBear, fordi den er super nem at bruge, og samtidig har en lækker Chrome AddOn. Jeg er ret sikker på, at de også har en til Firefox og de andre browsere, men installer det i din browser, opret en konto og vupti, så har du 500 mb data månedligt, du kan køre gennem en VPN. TunnelBear har forresten en række sjove bjørne-jokes... også en grund til at anbefale dem.

Tænd for din VPN og gå ind på https://www.viz.com/shonenjump, hvor du nu har muligheden for at signe dig op. For at oprette din profil skal du vælge betalingsmetode, og her vælger du så den PayPal, du ordnede som det første. Når du er færdig med at lave din bruger, kan du slå din VPN fra igen.

Næste problem er, at Shonen Jump-appen ikke er tilgængelig i vores region, åh nej, øv.

Så lidt mere fusk og så finder vi den da bare af bagvejen, hvor vi bruger APK-filen til at installere den. Men hvor i alverden finder vi den henne!? Du kan godt bare google, men jeg har brugt siden apkpure.com en god del gange nu uden problemer, så jeg synes bare, vi skal hoppe herind.

Vi skal have APK-filen over på mobilen, så åbn enten linket på mobilen eller download på pc og overfør den. Din mobil brokker sig højst sandsynligt og beder dig om tilladelse til at installere fra andre kilder end Google Play Store, hvilket du jo så bare siger ja til. Du kan slå det fra igen bagefter.

Nu er appen installeret, dine fødder er smækket op på sofabordet, kæresten beder dig om at stoppe med det , dine fødder er plantet på gulvet, og nu er du klar til at læse manga. Åbn Shonen Jump, log ind og nu har du så adgang til et stort bibliotek af god manga.

Min plan var at genlæse One Piece, men så faldt jeg over Jojo's Bizarre Adventure, som jeg kom til at genlæse i stedet. Derefter kom jeg til at starte på en helt anden serie, for der er en god del at vælge imellem.

En ting, I dog skal lægge mærke til, er, at der er nogle titler på serielisten, hvor der kun står Volumes og ikke Chapters. Volumes i Shonen Jump appen skal købes og kan ikke læses frit, så vær lige opmærksom på dette. Det er lidt irriterende, at de optræder på listen, men tja, fair nok. Jeg synes ikke, jeg har ret til at klage, når jeg kan læse op til 100 kapitler manga om dagen for 13 kroner om måneden.

Så ja, det er lidt fusk, men med Paypal, en VPN og en bagvej til appen, kan du få adgang til en god del manga for næsten ingen penge.

Hvis du er typen, der er imod alle former for fusk, forståeligt nok, så lad mig komme med en forklaring på, hvad fusket sådan set består i.

Her er deres Terms of Service, så jeg kan vise, at man ved brug af deres side/app går med til en række regler, som f.eks. inkluderer deres valg af hvilke regioner, der skal have adgang til deres services.

"We reserve the right to limit the availability of the Sites and/or the provision of any service, program, or other product described upon the Sites to any person, geographic area or jurisdiction, at any time and in our sole discretion, and to limit the quantities of any such service, program, or other product that we provide."

Metoden beskrevet heri kan altså ses som et brud på deres ToS, men du kunne jo også tage en smuttur til USA, oprette din konto der, downloade appen, og så tage tilbage igen. Nu slipper du dog for det bøvl, hvis du vil. Det er derfor ikke noget, jeg mister søvn over for at være helt ærlig.

Sådan bliver du en succesfuld YouTuber eller streamer!

Skrevet af alex2life den 14 juni 2019 kl. 00:58

Så du vil gerne være en succesfuld YouTuber eller streamer? Her har du en håndfuld gode råd til, hvordan du kan gøre din drøm til virkelighed.

Først og fremmest skal du huske tilbage til folkeskolen, eller de fleste af jer er der nok stadig. Tænk på når dine lærere beder dig om at tænke kritisk, som når du analyserer digte eller laver små eksperimenter i natur/teknik. Evnen til at tænke kritisk skal du smide helt ud af vinduet.

Hver gang du støder på noget, hvor du får en bange anelse for, at du burde bruge din tænkevalnød lidt ekstra, så lad være. Det handler om ikke at lytte, men i stedet misforstå. Hvis du er ekstra god, gør du sidstnævnte med vilje, men det kræver virkelig, at du træner dig op til det. Det skal dog siges, at det for nogle kommer helt naturligt.

Det næste trin går ud på, at du skal have samme sprogbrug som en 7. klasses folkeskoleelev. Det er tid til at kalde alting for "bøsset", "super gay" osv. Alle de klassiske udtryk, som de fleste indser, at de burde droppe fra deres ordforråd, skal du i stedet beholde. Det handler her især om at ignorere den kontekst og historie, der knytter sig til de ord, vi bruger. Hvis nødvendigt, så spil dum.

Det tredje trin kræver også, at du husker tilbage. Vi skal tilbage, da du var en baby. Dengang hvor du faldt over dit eget legetøj, og selvom du ikke kom til skade, var verden så ond og grusom, at du ikke kunne andet end at vræle op over, hvordan verden var imod dig. Den følelse skal du bruge hver gang, nogen er kritiske over for dig og dermed indtage den ultimative offerrolle.

Det er fuldstændig ligegyldigt, om der er hold i kritikken eller ej. Se de to første trin, for du skal netop spille offer, hvis du kritiseres for disse. Folk kan da seriøst ikke forvente, at du overvejer dit sprogbrug eller tager stilling til, hvad du promovere!? Et godt tip er at skyde skylden over på nogle andre. Få dig eventuelt en rival.

Nu mangler du bare en fanbase, og det vigtigste er, at du får en masse følgere. Det kan gøre lige meget, hvor gamle de er, eller hvad deres holdninger er. Du skal derfor ikke bekymre dig, hvis du pludselig får brugere, der promoverer racisme eller lignende. Det er bare fedt med flere fans! Især brugeren "1488didnothingwrong", han er uden tvivl en flinker fyr! Du kan overveje at gøre ham til moderator, så din ven "ButtPoopPee" ikke skal gøre det alene.

Ej altså, har jo glemt noget af det vigtigste! Dit udstyr! For du skal jo også have noget at lave videoerne på. Du behøver ikke det vildeste udstyr, men få dit set-up til at se så imponerende ud som muligt. Du skal jo imponere folkeskolebørnene. Hvis du mangler udstyr, kan du prøve nogle forskellige teknikker. Tig dine forældre om penge, brug dine konfirmationspenge eller køb det på afbetaling, mens du ignorerer, hvad renten er.

Nu er vi kommet til et af de vigtigste punkter. Det er yderst kritisk, at du tidligt finder frem til, hvem din højreorienterede person skal være. Du skal konstant omtale denne med ironi uden at overveje, hvorvidt du på ingen måder skaber en kritisk vinkel, til det de siger, men i stedet bare bliver en sekundær platform, hvor de kan sprede deres ideer. Hvis du kan hjælpe med at normalisere ekstreme ideer, er det helt fjong.

Du kan også få taget billeder sammen med racister og nazister for bare, fordi du promoverer dem på din kanal, betyder det jo ikke, at du på nogen måder støtter dem eller deler deres holdninger. I er bare bedste venner, der sagtens kan ignorere, at den ene part ønsker at leve i en hvid etnostat. Nogle gange må man bare være enige om at være uenige, har jeg ret?

Hvis du har fulgt mine råd har du nu en ret stor fanbase bestående af primært børn og unge. Nu er det altså tid til at skifte din stil fuldstændig. Du kan begynde at lave tutorials til at lægge fliser og plante birketræer, eller du kan begynde at anmelde  ekstremt dyre produkter, så din fanbase bestående af børn og unge ikke kan andet end at forgude dig  for den rigdom, du tilsyneladende har hamstret. Det er vigtigt, at det enten er noget, der er helt urelaterbart eller ude af deres rækkevidde.

Tillykke, du er nu en succesfuld YouTuber eller streamer. Følg med næste gang, hvor jeg forklarer, hvordan du kan blive en højreorienteret politisk kommentator på sociale medier. Dette er den mere avancerede del, da du skal trænes til at bruge dårlige argumenter til at forsvare, når du  interviewer nazister fuldstændig ukritisk. Det tager vi dog til den tid.

(Undskyld det platte indlæg. Er bare så træt af at se ukritiske folk på YouTube, der på ingen måder overvejer, hvad det er, de spreder til deres fanbaser, som ofte består af børn. Bare se på hvor mange, der har boosted Rasmus Paludan på YT, fordi de har set videoerne for sjov. Der er flere danske folk på YouTube, der har gjort det til fast punkt at snakke om ham, fordi det var sjovt.)

Sekiro VS. Easy Mode

Sekiro VS. Easy Mode

Skrevet af alex2life den 9 april 2019 kl. 12:35

Endnu en gang flammer diskussionen op, om hvorvidt et spil fra FromSoftware skal have en easy mode. Det er næsten blevet standard et par uger efter, de udgiver et nyt. Hver gang er det samme fremgang, hvor en artikel bliver udgivet efterfulgt af et ramaskrig fra diverse tosser.

Denne gang er det en artikel fra Dave Thier på Forbes, og jeg synes næsten, vi skal starte med at bare udelukkende kigge på artiklen. For det er vildt, hvor mange folk der misser hans pointe fuldstændig.

Først er Dave meget klar omkring, at han tager en gammel diskussion op igen, hvorefter han forklarer konteksten og kommenterer:

"The fact that these games don't have any difficulty settings means that only a certain sort of player with time, inclination, reaction speed and lack of physical issues will ever see the final boss fight anywhere but on Twitch. This is a problem."

Læg især mærke til "Lack of physical issues" for dette bliver overset af virkelig mange.

Herefter roser han spillet og påpeger, at han elsker spillene for mange andre ting end sværhedsgraden. Igen en pointe mange misser. Han nævner f.eks. spillenes world building og character design. Generelt roser han From Softwares spil virkelig meget.

I det følgende afsnit påpeger han, at mange flere ville kunne opleve From Softwares fantastiske spil, hvis der blev inkluderet en easy mode. Især Sekiro, da det ikke har nogen summon-funktioner, så hvis du sidder fast er der ingen hjælp at hente udefra.

Og så kommer der den del, som jeg tror pisser mange af, fordi de ikke læser videre end overskriften eller misforstår artiklens pointer igen igen. Om hvorvidt spillet respekterer spilleren mere eller mindre ved inklusionen af en easy mode.

Hans argument er, at spillet respekterer spilleren mere, hvis de får valgmuligheder i stedet for at blive behandlet som en person, der ikke kan stoles på, hvis de får muligheden for en easy mode. Han påpeger, at det føles lidt, som om spilleren ikke kan håndtere muligheden for en easy mode og konstant vil "misbruge" funktionen.

Dave kommer derfor ind på et konkret eksempel, Celeste (fantastisk spil!), hvor det netop er et virkelig udfordrende spil, der kom med en assist mode, hvor du kan skrue på virkelig mange knapper for at gøre spillet så tilgængeligt som muligt. Spillet anbefaler dig at spille på standard først, men shamer dig på ingen måder for at bruge assist mode, og vupti, så blev spillet tilgængeligt for mange flere spillere uden at det ødelagde oplevelsen af spillet for dem, der ikke brugte assist mode.

En af hans sidste pointer er, at en easy mode på ingen måder vil ændre kerneoplevelsen af Sekiro, men i stedet give flere folk mulighed for at opleve spillet.

Sådan, så er vi gennem artiklen og var der virkelig noget her, som gav dig lyst til at brøle gennem skærmen, flå trøjen af og skrige videre som en gal gorilla, hvis banan var blevet muggen? Nej, forhåbentlig ikke. Hvilket jeg virkelig mener. Jeg håber ikke, at du er blevet vred over hans artikel, for den var ret afslappet og gav nogle gode pointer til, hvorfor en easy mode kunne være fint at have.

Responsen derimod er da totalt til grin. Bare se på mængden af folk, der sviner ham til, brokker sig over alt mulig irrelevant, bare misfortolker artiklen og spreder misinformation. Det er altså vanvittigt over en artikel, der er så nede på jorden omkring emnet.

Personligt kan jeg sagtens følge hans argumenter og er ærlig talt helt enig. Jeg kan ikke se noget problem i en easy mode i From Softwares titler. Jeg har før været lidt på vippen, fordi sværhedsgraden føles som så essentiel del af spillet, men jo mere jeg tænker over det, jo mere har jeg indset, at sværhedsgraden i spillene består af mange forskellige elementer.

Lad os sige, at alle fjender i Dark Souls får halvt liv og skader kun halvdelen af, hvad de plejer. Du vil kunne komme lettere gennem kamp, men der er stadig en verden, der i sig selv vil dræbe dig. Der er fyldt med fælder, status ailments, lumske gange, mimics og alt mulig andet som stadig vil være det samme.

Bare det at navigere i spillene er jo en del af sværhedsgraden såvel som alt andet. Selv den sparsomme intro samt uigennemskueligheden ved det meste udstyr og stats er jo med til at skabe en følelse af fremmedhed, som om spillet ikke vil have dig til at spille sig.

Dette er en af grundene til, at jeg ikke helt forstår modviljen til en easy mode, for kerneoplevelsen af et udfordrende spil i en fjendsk verden vil stadig være til stede. Hvis From Software implementerede en easy mode, ville de gøre det på en ordentlig måde jo. Hvorfor forventer folk, at artikler som Daves er et ønske om at kunne flyve gennem spillene, for det er det jo netop ikke. Gad vide om de bare endnu en gang bevidst misforstår pointen.

Helt personligt så elsker jeg bare at bevæge mig rundt i verdenener og undersøge alting. Der er så mange små diskrete fortællinger fortalt gennem miljøerne eller vage beskrivelser af objekter, der tilsammen bliver del af en større fortælling. Det er så blæret en måde at fortælle en historie på, og jeg ville ønske, at flere kunne opleve denne del uden at ende med at sidde fast.

Samtidig er jeg lidt forarget over mængden af elitære svar, artiklen har skabt. Der er vildt mange, der kommenterer, at folk bare skal finde andre spil, klassikeren "git gud" eller lignende svar, der alle fuldstændig misser pointen.

Hvis jeg er helt ærlig, så er jeg ret overbevist om, at det for mange bare handler om et småligt egotrip, en slags gatekeeping omkring en præstation, som på en eller anden måde er ligegyldig. Tillykke, du har klaret Dark Souls - Må alle andre komme ind og opleve verdenen nu?

Hvis vi vender tilbage til, at mange misser pointen af artiklen, så sker det faktisk også blandt hans kolleger. Hans kollega Erik Kain misser fuldstændig pointen med dette svar. Det er ret komisk og derefter også lidt tragisk, at han ikke lige har spurgt, hvad Dave mente i stedet for at svare på noget helt andet.

Det har virket til, at en stor del af debatten også har kørt på det med at respektere spilleren, hvor nogle mener, at det vil være totalt disrespekt, hvis der var en easy mode. Igen kan jeg ikke helt se problemet og har folk ikke nok selvkontrol til ikke at lade sig lokke af en easy mode, hvis de sidder fast?

Størstedelen af de argumenter, jeg har set imod en easy mode, har kunne koges ned til, at folk bare ikke vil dele plads med andre, medmindre de har spillet præcis det samme som dem selv, altså på samme sværhedsgrad. Det føles lidt som en elitær gruppe, der hælder olie hele vejen ned ad et bjerg, så andre ikke kan kravle op.

Problemet er bare, at resten ikke vil op på toppen, men bare nyde udsigten halvvejs oppe. Hvad er problemet så med at lade dem gøre det. Mit bud er, at ingen, der spiller et From Software spil på easy mode, vil gå ud og prale med, at de har gennemført spillet. Ikke når der er en gruppe spillere, der kan gennemføre det med tæerne på Donkey Kong bongo trommer.

Det er jo virkelig bare latterlig gatekeeping. Det handler bare om, at nogle ikke vil have at andre kan sige, at de har gennemført et bestemt spil, fordi de brugt en easy mode til at komme forbi dele af det. Hvilket til dels er ret sørgeligt, fordi de her personer åbenbart tillægger det at gennemføre et spil en ekstremt stor universel værdi. #gamercred?

Dermed ikke sagt, at det ikke er en præstation at gennemføre Dark Souls 1-3 eller Bloodborne. De har en ret hård introduktion, der kræver en del tålmodighed, men når man først har lært logikken og fundet ud af systemerne, så kører en stor del af spillene nærmest på auto-pilot. I det første Dark Souls kan du snurre rundt om størstedelen af fjenderne og let stikke dem i ryggen. Det er i hvert fald spil, hvor man sagtens kan cheese sig det meste af vejen anyways.


 

Der er faktisk også kommet en anden vinkel til debatten, som faktisk er lige så vigtig hvis ikke vigtigere, men som desværre også bliver fordrejet af modstanderne af en easy mode.

Steven Spohn fra AbleGamers pointerede, at debatten ret hurtigt blev kørt over på, at alle der ønskede en easy mode bare gerne ville flyve gennem spillet, mens det ikke er tilfældet. Samtidig påpegede han, at netop brugen af "easy mode" meget hurtigt blev misvisende i den sideløbende debat om accessibility i forhold til spil.

Folk der er imod easy mode kørte ret hurtigt deres argumenter over på, at folk med diverse handicap bare ville have mulighed for at snyde sig vej gennem spillene, når virkeligheden er en helt anden. Steven Spohn nævner i en række tweets, at det f.eks. handler om at kunne ændre på styringen i spillet eller ting som størrelsen af UI.

Der er mange, der gerne vil have udfordringen, der ligger i et From Software-spil, men ikke kan pga. handicap. Hvis nogle få ændringer, der samtidig kunne være del af en easy mode, kunne gøre spillet tilgængeligt for dem, hvorfor så ikke gøre det?

Men jep, igen bliver diskussionen fuldstændig fordrejet af røvhuller*, der råber "git gud" uden at overveje et øjeblik, hvad de har gang i. Jeg så det f.eks. i en diskussion, hvor det handlede om at kunne ændre på control schemes, fordi vedkommende havde problemer med håndleddet og derfor ikke kunne bruge spillets standard control scheme i længere tid ad gangen. Hvad i alverden er det så for et shitty svar at bede folk om bare at blive bedre.

Steven Spohn har igen det bedste svar til diskussionen med dette tweet:

"The same arguments of "Git Gut" "Learn the Game or Die" and "Play something else" are repeated. In each case, we can trace the response back to a lack of empathy."

Jeg er fuldstændig enig med ham efter at have set diskussionen udvikle sig til et totalt shitshow, hvor modstanderne af en easy mode/accessibility options konstant misser pointen. På trods af utallige eksempler på spil, hvor tilgængeligheden har været i top samtidig med, at spillet har leveret en virkelig udfordrende oplevelse, så fortsætter folk med at skrige, at det er umuligt at gøre dette ved From Software-spil, såvel som andre spil.

Jeg har før været ude med riven over for de elitære holdninger, der efterhånden præger det meste af gaming-verdenen, men det føles virkelig skidt, når det er så langt ude, at tosser råber til personer med kroniske smerter i håndleddene, at de bare skal blive bedre til spillet, og at de mindste ændringer og valgfri tilføjelser til spillet vil ødelægge oplevelsen for alle andre... i et single player spil.

Kære gatekeeper, fuck af.

Lad nu bare flere komme til bordet. En easy mode såvel som accessibility options ødelægger ikke din spil-oplevelse. Hvis du frygter, at det gør, så lad være med at benytte dig af nogen af delene. Uanset hvad dog, så drop den elitære attitude og lad nu flere komme til. Der er rigeligt med plads!

 

 

* Hvis du råber "git gud" til en handicappet person, der gerne ville have muligheden for at ændre styringen i et spil og dermed nemmere kunne spille det, så er du officielt et røvhul. Ingen debat omkring det, det er du bare.

Gratis adgang til diverse spilmagasiner

Gratis adgang til diverse spilmagasiner

Skrevet af alex2life den 18 oktober 2018 kl. 20:29

Hey dejlige GR-folk :D

Sad og rodede med lidt arbejde, da jeg opdagede, at man gennem bibliotekstilbuddet RB Digital kan få adgang til en række fede spilmagasiner. Udvalget kan svinge fra kommune/bibliotek til bibliotek, men gennem Svendborg Bibliotek får jeg f.eks. adgang til:
.
Retro Gamer
Xbox Official Magasine - UK og US
Games TM
Edge Magazine
PlayStation Official Magazine - UK
PC Gamer
Independent and unofficial Minecraft World

Synes selv, det er et ret fedt udvalg og glæder mig til at få læst lidt i dem.

For at få adgang skal I ind på jeres biblioteks hjemmeside, under e-ressourcer/netbiblioteket, eller hvad de kalder det. Så finde RB-digital og bruge det link, de har stående.
Dette bringer dig til en side, hvor du skal indtaste dit CPR samt pinkode - Samme du bruger på biblioteket, så det kræver, at du er oprettet som låner på det lokale bibliotek :)

Og vupti, så er I næsten klar til at læse løs :P
I burde være på RB Digitals side nu, hvor I kan browse i de mange magasiner, men før I kan læse i dem, skal I oprette en bruger derinde.
Det er ret hurtigt, og med den bruger kan I også tage læsningen med på farten, da de også har en mobil-app. App Store og Google Play.

Har selv haft kig på Edge Magazine og Playstation Magazine før, så glæder mig til at få kigget lidt på dem :D

Og ja, i forhold til at det tager under 5 minutter at oprette sig og komme i gang med at læse i nogle til tider dyre magasiner helt gratis - Så er det imo værd at tjekke ud :D

Når man laver en konto, skal man forresten vælge sit bibliotek, og jeg synes, der var en god del forskellige, så er rimelig sikker på, at de fleste biblioteker er hoppet med på RB Digital som tilbud :)

Out of Touch

Out of Touch

Skrevet af alex2life den 4 januar 2018 kl. 16:25

Det er ikke dig, men mig...

Da jeg først blev fanget af spil, var der en primær faktor som jeg altid holdt for øje, hvorvidt jeg havde det sjovt. Hvis spillet ikke var sjovt i sig selv, blev der enten lavet konkurrencer med skæve regler, eller de blev nydt i selskab med vennerne, nogle gange i kombination.

Jeg kan huske, hvordan vi havde et fællesskab omkring gaming. Vi hjalp hinanden, udvekslede snydekoder, tips og havde det generelt virkelig hyggeligt, når vi snakkede om det. Jeg kan f.eks. stadig, hvordan jeg gav tips til den der ene mission hos Zero i GTA: SA, som volder ekstremt mange problemer. Jeg var nærmest stolt over at være en af de få i klassen, der kunne gennemføre den på trods af, hvor lille en præstation det egentlig er.

Sådan fortsatte det, da jeg startede på gymnasiet, hvor nye venner åbnede op for nye vinkler til vores fælles hobby, gaming. Den ene var fast FIFA-spiller, men elskede at snakke andre spil, mens den anden spillede mere bredt, men elskede at skaffe trophies. Han var ikke hardcore trophy hunter, men han talte så ofte om dem, at det begyndte at blive en konkurrence mellem os. Igen var det dog hyggeligt, og vi hyggede os ekstremt meget med Pokemon Platinum, når undervisningen blev lidt for tør.

Videre på universitet var der stadig plads til gaming, og her mødte jeg en hel del mere dedikerede spillere. Den slags personer, der holder sig til en få række spil og så bliver gode til dem. Hearthstone, League of Legends, Dota og resten af de populære titler, hvor de kunne spille med og mod hinanden, var højdepunktet her. Selvfølgelig var der også stadig folk med bredere smag, men det var tydeligt at mærke, at folk havde brug for de korte gaming-fix, der kan skaffes gennem enkelte kampe. Stadig en masse hygge, men dog ikke noget, der inspirerede mig, da jeg for det meste holdte mig væk fra den slags spil. Jeg må dog indrømme, at det var spændende at se, hvor dedikerede folk var ved enkelte spil.

Jeg har altså siden folkeskolen været omgivet af folk, der har delt min hobby på meget forskellige måder, dog alle på en måde, hvor jeg har følt mig som del af et fællesskab, forenet af det medie vi alle dedikerede tid til. Jeg var glad for at dele medie med så mange personer, der alle gjorde det til et hyggeligt samtaleemne. Selvom vi ikke altid var enige om visse spil, så blev det stadig til gode samtaler og spændende diskussioner. Erfaringer blev delt ud til højre og venstre, og jeg sugede personligt ekstremt meget til mig.

Udover at være omgivet af hyggelige personer har jeg dog også brugt en del tid på diverse gaming-sites/fora. I starten var det primært snydekoder/guides, jeg ledte efter, men hurtigt fandt jeg frem til forskellige sider, hvor det handlede om at skrive mere direkte med andre brugere. Her på GameReactor har jeg fulgt med i en god del år efter hånden, ikke altid lige aktivt på hjemmesiden, men altid aktivt fysisk. Har stadig en stak GR-blade liggende som gemmes delvist pga. nostalgi, men også fordi det tillader et spændende kig på gamle previews af spil, annonceringer og den slags.

Generelt har jeg også hygget mig umådeligt meget på nettet i disse gaming-fora, men over de sidste par år er jeg begyndt at føle en stærk afkobling fra de fællesskaber, som jeg ellers burde føles mig som en del af. Den hygge, som jeg altid har holdt af, er blevet delvist erstattet af så meget negativitet, konstant brok og vrede, at det er blevet helt åndsvagt og virkelig bare til grin. Det er ærlig talt tragikomisk med streg under tragi... desværre.

Jeg prøver dog ikke at pudse glorien her, for jeg har uden tvivl også selv været del af at skabe negativitet fra tid til anden. Jeg har helt sikkert brokket mig ekstremt meget uden nogen reel grund i stedet for at tage to sekunder til at overveje det lidt nærmere.

Den her negativitet, som langsomt har fået mig afkoblet, er dog mere ondsindet. Det er ikke bare folk, der råber, at et bestemt spil er dårligt, fordi deres system ikke kan trække det, men mere når dette bliver kombineret med dødstrusler mod udvikleren, vedkommendes familie, venner... nærmest slægt i nogle tilfælde. Det er, når folk bliver kaldt subhuman for små simple ting, som nemt kunne ignoreres, eller bliver mødt af en mur af enten sexisme, racisme eller andet had uden nogen reel grund.

Den hygge, som jeg altid har elsket, føles erstattet af den her negativitet fra en stor gruppe, mens der fra mange andre ses en slags villighed til at undskylde for og acceptere den slags adfærd. Den glæde, jeg følte over at dele gaming med andre, er gået mere over i en slags skam over andres adfærd og frygt for, at fremmede vil have netop den slags adfærd med som fordom, hvis jeg siger, at jeg holder af gaming.

Jeg kan selvfølgelig bare forklare, at jeg er typen, der ikke skriger "nigger"/"cunt" af med- og modspillere, ikke behandler kvinder som inkompetente dimser med bryster, ikke sender dødstrusler til developers/directors, ikke sender dick pics til medspillere i det sekund jeg opdager, at de er hunkøn... og at jeg i stedet er typen, der godt kan finde ud af at opføre mig ordentligt.

Jeg har førhen redet hårdt på "Men det er jo ikke alle!"-tankegangen, hvilket stadig gælder... det er tydeligvis ikke alle spillere, som opfører sig totalt åndsvagt, men den kommentar, at det ikke er alle, er nem at fyre af som en slags deflection. At det ikke er et problem, vi behøver at gøre noget ved, fordi det jo netop "ikke er alle" som er sådan.

Jeg er personligt så træt af at se folks klager over harassment i spil blive modtaget af et hav af "Du kan bare ignorere dem!"/"Bare mute dem og kom videre!"/"Det er da ikke så slemt"/"Tag dig sammen!" osv. Det er simpelthen så plat en udmelding og ignorerer fuldstændig at anerkende, at den her slags er et problem. Det er så dejligt, når udviklere går ind og faktisk gør noget aktivt ved den her slags adfærd.

Samtidig bliver der også skabt en virkelig negativ diskurs uden for spillene, hvor kritik og analyse ofte er erstattet af sure rants og ligegyldigt brok. Så mange titler med "X reasons I hate Y"/"Y sucks"/"You will hate Y"/"True fans will hate Y" og alle de andre varianter af det. Der bliver fokuseret så meget på had og negativitet, at der ikke er plads til så meget andet. Den her endeløse strøm overdøver til tider så meget ,at diskursen bliver flyttet helt væk fra startpunktet, så diskussioner ikke engang handler om spillet/filmen/bogen, men om noget ofte helt ligegyldigt.

Nu kan det godt komme til at lyde som om, jeg bliver druknet i negativitet, og det er ikke helt tilfældet. Det er som sådan let nok at holde sig fra f.eks. Youtube-videoerne med de mange sørgelige titler. Problemet er dog, når det siver ud af de her videoer og ind i samtlige diskussioner omkring spillene. En del titler over de sidste par år har været ramt af spøjse bugs, der totalt dominerede diskussionerne i stedet for, hvorvidt spillet faktisk var godt. Når man senere læste lidt op omkring de her titler, viser det sig også ofte, at den bug, som folk har fremhævet, ramte ekstremt få spillere. Hvorfor har den så fået status af at få dit system til at eksplodere?

Fordi der fra så manges side af er fokus på det negative. Bare inden for den sidste håndfuld måneder har der været alt for mange eksempler på folk, der brokker sig over noget, som viser sig at være ingenting. Ikke at det er en lille sag, men faktisk ingenting. Forestil dig at sende dødstrusler til andre, fordi du ikke selv gider at sætte dig ind i den sag, du brokker dig over? Jeg kan virkelig ikke sætte mig ind i den mentalitet, der plager så mange personer. Det her konstante fokus på at skulle være vred på noget... det er næppe sundt for nogen parter.

Nu hvor jeg har nævnt, at man delvist kan undgå de negative Youtube-videoer, så skal det også nævnes, at der stadig kan findes konstruktiv kritik af spil-mediet på nettet. Ofte er det interessante vinkler, der giver et godt indblik i, hvordan mediet har udviklet sig, kan udvikle sig og hvilken rolle, det har for forskellige personer. Der er så mange interessante vinkler at fokusere på, at det er ærgerligt, at størstedelen af det handler om had og om at finde det negative.

Jeg føler mig ærlig talt mere og mere afkoblet, jo mere jeg tænker over det. Jeg holder stadig umådeligt meget af spil som medie, men jeg er begyndt at distancere mig fra bestemte spil-fællesskaber, fordi det negative bare har overtaget.

Det er dog egentlig lidt sjovt, for på en måde vil jeg det samme som de konstante brokkere. Jeg vil bare tilbage til at have det sjovt med spillene. Forskellen er dog, at jeg ikke har noget imod at spil, som medie udvikler sig og breder sig ud til et større publikum, mens de negative folk helst vil beholde mediet, som det har været førhen. Det er lidt sørgeligt, at der findes folk som nærmest skriger af smerte, hvis du siger "inklusivitet" eller "diversitet" i en sætning omkring spil.

Jeg føler mig lidt som en gammel mand, der står og banker stokken ned i jorden, mens jeg kigger på en flok teenagere. Forskellen er dog bare, at teenagerne i mit eksempel er dem, der råber, skriger og oser af negativitet, mens jeg stirrer forvirret på. Jeg har overvejet en del, om det er mig, der er vokset fra "Gamer Bro-mentaliteten", eller det omvendt er mig, der står stille, mens den bare kører derudaf. Jeg føler dog kun, at jeg er blevet mere moden rent personligt, så jeg satser på det første. Spørgsmålet er så bare, om jeg skal prøve at koble på igen eller bare indse, at sådan er det bare...

Jeg har dog en slags løsning på min afkobling, eller jeg kalder det en løsning på trods af, at det sådan set ikke løser problemet lige nu. På længere sigt kan det dog være, at det hjælper. Jeg regner med at holde mig helt væk fra den ligegyldige negativitet og i stedet opsøge det konstruktive. Eventuelt dele det mere med andre, så den generelle diskurs kan blive flyttet tilbage fra det ekstremt negative. I selve spillene vil jeg fortsætte med at opføre mig pænt, men også mere aktivt gøre folk opmærksomme på deres dårlige opførsel. Derudover kan jeg også omgive mig med flere hyggelige personer, både uden for spillene men også i dem. Et shout-out til MSThychosen for at være en hyggelig Destiny-buddy (og ven), der har givet mig håb for, at vi godt kan nå at vende den rundt og få skabt hyggelige spil-fællesskaber.

Generelt vil jeg prøve at finde en mere positiv og konstruktiv vinkel til de ting, jeg bruger tid på, især spil. Her på GR vil jeg også prøve at holde denne positive stil, da jeg hellere vil være del af en god stemning end en negativ cirkel. Dermed ikke sagt, at der ikke vil komme kritik fra mig også, dog vil jeg også prøve at holde denne konstruktiv.

Det bliver dog interessant at se, om jeg føler mig mindre afkoblet eller bare mere afskåret fremover.