Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Song Suggestion Tuesday

Song Suggestion Tuesday

Skrevet af barcano den 1 maj 2018 kl. 20:18
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

I'm Still Here - Af John Rzeznik
Jeg må nok hellere sige at min nyopfundne kærlighed for filmen Skatteplaneten betyder nok at jeg ser denne her sang i et lidt skarpere lys end hvad er nødvendigt, men jeg vil stadigvæk mene at der klart er noget at komme efter, tendensiøst eller ej. Der serveres med denne her sang en klassisk gang grunge-punk fra de tidlige 00'er, ført an af en simpel men blid Goo Goo Dolls frontmand som sammen med en meget sammentrykt akustisk guitar og nogle flade trommer fortæller om en ung mand som bare gerne vil have lov til at løsrive sig fra som sin omgangskreds som bare vil holde ham tilbage. Det er "teenage-angst" og sukkersødt men formår stadig at være så pokkers effektiv, ikke kun fordi den måske vækker den lille rebel i os alle sammen men også fordi der er lagt så meget følelse i hver enkelt akkord og vokallevering. Så jeg vil alligevel våge den påstand at et lyt vil være det værd. Og endnu mere vil jeg anbefale dig at se den film hvorfra filmen tilhører.
Karakter: =

Sober - Af Tool
Trods at dette er en af bandets ældste og derved også simpleste sange er det langt fra negativt, da dettte for mig klart står frem som en af bandets stærkeste numre. Her smider bandet deres karakteristiske brug af mærkelige tidssignaturkombinationer, komplicerede melodier og anden gøgl til side i byte for en mere simpel men også hjerteskærende og dyster fortælling om misbrug. Her lykkedes det med hjælp af en Drop D tunet guitar og stortrommeslag der rammer alle de rigtige steder at lure mig ind i en trance hvor man i selskab med Maynards simple hypnotiserende versvokaler flydende går over i nogle mere hårde og bruske toner i omkvædet. Udover at være en ganske dejlig sang er det også et godt eksempel på hvordan et band som Tool der ellers er bygget op omkring teknisk udfoldelse at de ikke har glemt vigtigheden af at bringe rå menneskelighed ind i musikken og hvilken betydning det har for det endelige udtryk.
Karakter: +

Straight Out The Gate - Af Tech N9ne (feat. Serj Tankian)
Må helt klart meddele at jeg er en fan af T9's raplevering. Og hvis du også er vilde med rappere i stil med Eminem som også lever en noget hårdere og rå levering end man måske ellers er van til, vil T9 højst sandsynligt også være noget for dig. Serj Tankian leverer som sædvanlig en glædelig musikalsk oplevelse med hans ikoniske stemme, selvom jeg ikke er så glad for hvordan de har valgt at producere hans stemme. Det filter de har lagt over får det nogen gange til at lyde lidt for syntetisk. På det instrumentelle plan gøres der også brug af nogle sporadisk placerede men alligevel kalibrerede effekter fra keyboardet. Noget der er med til at give noget ekstra styrke med en bass akkord her og en pedalspark der for at levere en musikalsk side der komplimenterer musikken mere end hvad sædvanligt er. Alt i alt en god sang fra en genre som jeg desværre sjældent gør mig særlig meget i.
Karakter: =

RIP Roach - Af XXXTentacion (feat. $ki Mask The Slump God)
Jammerligt. Det er nok det ord jeg ville bruge for at beskrive denne her sang bedst. I det første halve minut af sangen bliver vi udsat for et sample der kører i loop med kun lyden af en stønnende kvinde til at bryde det op i ny og næ. Dernæst bliver vi præsenteret for selve X's rap. Og hans stemme er så distorted og druknet i diskantløs basseffekt at det ødelægger enhver mulighed for at kunne opstille en ordentlig levering, rim eller flow. Og ikke at det ville være bedre hvis vi kunne høre hans stemme og derved tekster klart. Fordi her serveres lyrik der strækker sig fra barnligt til decideret tåkrummende i sit anmassende forsøg på at være macho. Og det er pga. alle disse komponenter at denne sang er så mindesværdig som den er. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til at lytte til den igen.
Karakter: +

Anbefal mig endelig sange til fremtidige "Song Suggestion Tuesdays" ingen specifikke genrer, kun fantasien sætter grænser.

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus
Song Suggestion Tuesday

Song Suggestion Tuesday

Skrevet af barcano den 24 april 2018 kl. 14:22
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Cover Week

The Sound of silence - Af Disturbed
Utroligt smuk. Og ligeså smuk produktion. Er utroligt overrasket over hvor meget jeg nød frontmanden David Draimans blidere vokal. Dejlig blanding af akustisk guitar og blide klaver toner. Hans stemme udvikler sig fantastisk igennem hele sangen sammen med det instrumentale, og der er en gennegående smuk crescendo som virkelig forstærker sangens generelle kvalitet, med et så naturligt smukt musikalsk landskab som bliver bredere og bredere og hårdere og hårdere uden at man behøves at tøve til growlende vokaler og distortede guitarer. Og så langt som covers går, er det her klart en af de bedste. Og det gælder heldigvis for de fleste af denne uges sange.
Karakter: +

Blank space - Af I Prevail
Ikke den største fan af frontmandens klare vokal. Lidt for meget ængstelig punk for mig. Dog har den uklare vokal noget "crisp" som jeg godt kan lide. Generelt utroligt hvor godt Taylor Swift tøsede og semi-barnlige kærligheds baskere knytter sig sig til en post-punk sang af denne her kaliber. Det første halve musik har nogenlunde samme problem som den originale, en samling af klaver takter som fortsætter i en evighed. Heldigvis bliver der introduceret nogle dejlig tørre trommer og en udmærket guitar efter små 30 sekunder. Men i takt med af at det er et næsten identisk cover rent rytmisk betyder det også at de gentager den samme riff om og om igen igennem stort set hele sangen. Dog er duetten mellem den klare og den uklare vokal i omkvædet effektiv og tilføjer noget lidt mere til en ellers rimelig fabrikeret sang. Bagefter er det så tilbage til generisk hård pop-punk hvor der så bliver smidt et overraksende hårdt breakdown ind i broen til sidste omkvæd. Det var en behagelig overraskelse.
Karakter: =

Sweet dreams (Are Made of This) - Af Marilyn Manson
De første tre sekunder af denne her sang er nok for én til at indse hvad det er for et nummer man skal forberede sig på. Utrolig simpel riff igennem hele sangen, som stadig virker pga. den distortionog "filtering" som de har lagt over. Det her er en af de få eksempler hvor overproducering har hjulpet en sang mere end den har skadet. Fordi her bruges det rent faktisk til at bygge den verden som musikken fremstiller op. En verden der mest af alt lyder som et levende horror/freak-show. Og Manson's persona taget i betragtning er det helt klart meningen. Når det så er sagt vil jeg stadig anbefale musikere at holde sig fra alle de effekter som en mixerpult kan tilbyde. Det vil med størst sandsynlighed ende galt. Den konstant gentagende tekst gør også at Manson ikke behøver at koncentrere sig om meget andet end at kontrollere sin stemme, hvilket også giver ham muligheden for hele tiden at variere sit vokale udtryk. Lige fra pirrende hvisken til brutal skrigen. Og selvom jeg for det meste finder ham både utroligt anstrengende og frastødende er det svært at argumentere imod hvad han har leveret her er noget af et værk. Han tog en poppet disko sang fra 80'erne og lavede den 110% om til hans egen stil. Og derfor kan man også altid nemt genkende den, hvilket både er positivt og negativt.
Karakter: =

The House of the Rising Sun - Af Five Finger Death Punch
En god western-inspireret intro der passer godt til resten af sangen. Og den originale's sil også for den sags skyld. Ivan leverer en god vokal præstation som sædvanlig. Og bandets valg til at bygge mere og mere på rent musikalsk for at den til sidst når en større hårdhed var et godt valg. Specielt når den originale en bygger synderlig meget på sig selv, og bliver derfor lidt for meget og lidt for monotont. Sangen kulminerer i en dejlig solo, der inkluderer "symf" melodier af alle ting. Klart ikke hvad jeg normalt ville forvente fra FFDP. Men det var et godt valg for at få sangen til at skille sig enndu mere fra den originale end den var i forvejen. For ligesom at gøre den så meget deres som muligt. Alt i alt et udmærket cover og en fed sang.
Karakter: +

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus
Song Suggestion Tuesday

Song Suggestion Tuesday

Skrevet af barcano den 17 april 2018 kl. 20:50
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Interdimensional Summit - Af Dimmu Borgir
Fed symfonisk intro. Desværre varer den lidt for længe uden at udvikle sig synderligt meget. Vokalen i det første vers er jeg heller ikke synderligt stor fan af. Når det så er sagt begynder omkvædet at hæve sangen en del med noget filteret kor og noget norsk-keltisk baggrundsspil. Dernæst er der en meget fin guitarsolo. Ikke noget for ekstremt, men dejligt for øret at lytte til. Alt i alt en sagn der sådan set er udmærket. Men hvis du vil gøre sangen en del mere underholdende så se musikvideoen på Youtube. Personligt har jeg det meget svært med bands i denne stil. Det samme gælder Slipknot, Ghost, Lordi og lign. Uanset hvor seje og brutale de gerne vil se ud virker de utroligt barnlige og nuttede.
Karakter: =

Voice of the soul - Af Death
Utroligt at jeg sidste uge klart ikke ville anbefale en Death sang der viser bandet for sin dårligste side, og nu er jeg klar til at give min varmeste anbefaling til min yndlingssang fra bandet. Utrolig smuk akustisk guitar som er indspillet med så meget rum at det rammer mig de helt rigtige steder. Og endnu bedre bliver det med bassen og den elektroniske guitar som spiller kontrapunktiske melodier de helt rigtige steder for at skabe en musikalsk skønhed trods de skingre og hvæsende akkorder. Rytmisk set er det her klart et lille mesterværk. Skiftet mellem Metallica lignende riffs og western-inspirerede soloer er så naturlig at de tre et halvt minut som sangen varer bare flyver forbi. Et pragt eksempel på at man ikke behøver ord. Instrumenterne kan tale for sig selv. Og hvis du derimod mangler noget lyrik vil jeg anbefale dig at følge sangens titel for at finde dem.
Karakter: ++

Bohemian rapsody - Af Queen
Når det så er sagt, så kan det helt klart hjælpe at have en af historiens bedste stemmer. Og det er klart fra sangens første sekunder at du er klar til at opleve en af de bedste sange der nogensinde er komponeret. Og derfor har jeg ikke synderlig meget af sige om den. Det er en klassiker som mixer alt fra rock og opera perfekt sammen til en musikalsk tour de force som vil efterlade dig fysisk og emotionelt udtømt efter klaveret har spillet færdigt. Men alligevel vil du være klar til en tur mere. Og en mere, også en til for at være sikker. Et absolut must. En god tommelfinger regel, den dag folk glemmer denne sang er god musik som vi kender det forsvundet.
Karakter: +++

The unforgiven - Af Metallica
En fantastisk western-inspireret intro. Denne her sang har definitionen af en fantastisk melodi. Ikke noget for kompliceret men noget der kommer helt fra hjertet hvor det gør allermest ondt. Og det kan generelt siges om alle aspekter af sangen. Det er en brutal fortælling om en mand som bare fejler i alt. Og det hele kulminerer i en super fed guitarsolo som smelter ud i elektroniske kontramelodier i outro'en. Og uanstet hvad man syntes om Det sorte album er det noget af det bedst produceret musik, og denne sang er ingen undtagelse. Mere en af de bedste eksempler. Et af musikhistoriens bedste beviser på hvordan feel kan kræve ligeså mange musikalske evner som teknikalitet. En af de bedste ballader nogensinde, og jeg kan aldrig nogensinde selv retfærdiggøre denne sangs kvalitet.
Karakter: +++

Anbefal mig endelig sange til fremtidige "Song Suggestion Tuesdays" ingen specifikke genrer, kun fantasien sætter grænser.

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus
Song Suggestion Tuesday

Song Suggestion Tuesday

Skrevet af barcano den 10 april 2018 kl. 17:13
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Bury me not on the lone prairie - Af William Elliot Whitmore
Efter som at denne sang er inkluderet i en af de mest emotionelle øjeblikke i spilhistorien er jeg nok rimelig farvet hvad angår min vurdering af sangen. Men det ændrer stadig ikke på at det er meget fint stykke folkemusik. Med en hjemsøgende smuk vokallevering af William. Ikke fordi at den er teknisk spektakulær eller synderlig smuk i generel forstand, men den formår at levere en sørgmodig stemning der gør sig godt til en ligeså sørgelig fortælling om en gruppe lovløse der er nødt til at begrave en meget ung dreng på den ensomme prærie. En sang der ikke er så meget til, men en dejlig melankolsk vokalpræstation der ikke bliver for pladderlig og tung. Så for en sang der trods sine få mål formår at præstere vidunderligt meget på dem, er jeg godt tilfreds med dette nummer.
Karakter: =

Lack of Comprehension - Af Death
"I lack the comprehension" for hvorfor nogle frivilligt ville lytte til den her sang. Introen i sig selv er sådan set et udmærket spacey semi-akustisk stykke guitarspil. Når det så er sagt, holey moley guitaristen er glad for sin distortion platte. Trommepedalens mixing er alt for distraherende, og den store brug af blast-beats og andre instrument effekter gør sig slet ikke godt til produktionen af denne her sang. Alt fra mixingen og produceringen virker meget billig så når man så smider så "thrashy" en dødsmetal sang ind bliver det ikke synderlig godt. Vokalen er ikke forfærdelig men er klart heller ikke synderlig god hvad growling/low-screaming angår. Alt i alt en sang hvor det kraftigt virker som om at de ikke har gennemtænkt sangstrukturen og bare smed en masse riffs ind som de syntes lød godt. Og når man har med noget så brutalt musik som det her er struktur og tanke klart en vigtig del, ellers bliver det bare en masse usammenhængende støj.
Karakter: -

Stricken - Af Disturbed
Meget formuleret intro og vers. Dog en dejlig melodi i omkvædet, og skiftet fra mol til dur gør heller ikke skade på at skabe et dejligt ørehængende omkvæd. Og apropos ørehængende er forsangerens stemme helt klart speciel. Du ved i hvert fald altid at det er ham når du hører ham. Hvad der overraskede mig mest var guitarsoloen. Ikke selve soloen, fordi den er sådan set udmærket, lidt melodisk og dejligt hård uden at være thrashy og shreddy. Men mest det faktum at der er en solo i en Disturbed sang. Det har helt klart været et aspekt som jeg altid har syntes manglede i Disturbed's musikstil.
Karakter: =

The beautiful people - Af Marilyn Manson
Dejligt brug af en "ratata" melodi i introen. Det er klart med til at fange øret og stige interessen. Det her er helt klart en "enkelt riff" sang. Og selvom den riff er brutalt simpel bliver brugen af en filteret symf-guitar klart mere effektiv til at få dig til ikke at kede dig. Marilyns melodiske viskevokaler er klart ikke noget at løfte armene for (specielt når han nok mest bruger det for at skjule det faktum at han ikke kan synge) men gør sig godt til sangens industrielle lyd. Og hans semi skrigende vokaler er også tilbageholdt nok i verset til at det ikke bliver trættende eller belastende. Ligesom resten af hans diskografi og ikke mindst manden selv, er denne sang måske lidt for fremmedgørende for de fleste, men dette nummer er nok hans mest tilgængelige nummer. Og jeg kan roligt anbefale et enkelt lyt eller to for at se om det fanger.
Karakter: =

Anbefal mig endelig sange til fremtidige "Song Suggestion Tuesdays" ingen specifikke genrer, kun fantasien sætter grænser.

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus
Song Suggestion Tuesday

Song Suggestion Tuesday

Skrevet af barcano den 3 april 2018 kl. 20:27
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Cirice - Af Ghost
Helt klart en speciel guitartone de har valgt. Ikke hvad jeg selv ville have valgt men den er speciel nok til at det giver mere smag end det distraherer. En simpel men super fed Doom-metal riff fra 0:45-1:25, klart noget Black Sabbath inspiration der. Og det gælder sådan set hele sangen. Trommerne er mixet lidt for højt, specielt hi-hatten slår lidt for hårdt igennem og overdøver bassen. Og havde det ikke været for den specielle guitar havde det nok også gældt guitaren. Ellers er trommerne mixet med en dejlig masse plads. Den anonyme frontmand Papa Emeritus leverer en noget simpel præstation rent vokalt mæssigt, men den er klart ikke hvad jeg havde forventet af dette band. Når det så er sagt synger han slet ikke dårligt, det er bare heller ikke fantastisk. Sangen har også en dejligt knasende guitar-solo efterfulgt af en overraskende keyboard-solo, meget kort men stadig en dejlig overraskende størrelse der giver noget smag.
Karakter: +

The Devil in I - Af Slipknot
Super hårdtslående intro. Ikke noget for teknisk, men nok til at give dig en masse energi. Og det er også sådan jeg helst vil have Slipknot. Vers vokalen af Corey Taylor er måske lidt for klinisk og stilrent. Det filter de har lagt over giver nok versene noget fremmed mystik men er også et tydeligt på denne sangs forvirrede eksistens, hvor de ni maskebærende "freaks" ikke kunne beslutte sig om de skulle lave noget beskidt og grumt eller noget radiovenligt. Heldigvis får vi noget dejligt brusk i omkvædet. Og broen er også dejligt brutalt, selvom instrumenterne er lidt for overproduceret. Det knytter sig så nok også lidt til deres nu-metal brand. Normalt er Slipknot heller ikke lige min kop te, men jeg kan med rolighed sige at denne og Psychosocial klart står frem som bandets stærkeste leveringer.
Karakter: +

The Pot - Af Tool
En fantastisk intro, og en af de bedste bass linjer nogensinde komponeret. Dejlig blanding af progressive tiltag som skiftende tempo og tidssignaturer med en dejlig tung guitar solo. Og en dejlig konklusion som når orgasmiske højder når trommerne og guitaren smelter sammen med Maynard Keenan James perfekt leverede afslutningsskrig. Mit eneste kritikpunkt er den meget simple "You must have been high" del af sangen. Men når det er sagt er den del stadig god. Bare lidt blegnende sammenlignet med resten af sangen. Klart en af Tools bedste sange, uanset om den er for let tilgængelig eller ej.
Karakter: ++

'Till i Collapse (feat. Nate Dogg) - Af Eminem
Selvom det ikke rent musikalsk er synderlig kompliceret er re-samplet stomp-stomp-clap delen af Queens "We will rock you" perfekt til at fylde dig med den energi som sangen kræver. Der er ikke et dårligt ord jeg kan sætte på Eminems flow og levering, i denne sang som intelligent nok fortæller om den rådne showbiz verden gennem en "montage sang" der pumper dig op, så at sige. En af mine favorit rap-sange og en personlig Eminem-favorit.
Karakter: ++

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus