Bruger- og redaktørblogs. Gamereactor er Nordens største gaming site. Vi bringer nyheder og anmeldelser af de nyeste spil. Opret en profil i dag! Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk

Bangerplayliste 2020

Skrevet af barcano den 27 december 2020 kl. 13:46
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Efter at have overstået min forrige (ret så) negative liste, er det nu i stedet tid til at skifte over til noget mere positivt. Denne liste vil derfor opgive en "playliste" af de 15 bedste sange fra 2020 (i hvert fald ifølge mig). Reglerne for hvilke sange er kan inkluderes på listen er ret simpel. Alle sange som er blevet udgivet i 2020 kan drages ind i listen. Det behøves ikke at være en singel, så ethvert nummer kan altså både stamme fra LP'er, EP'er, mixtapes, demoer eller sange som blev udgivet for sig selv.
Når det er sagt, er det ikke andet tilbage at tilføje end, lad os komme i gang.


15. Cardi B (feat. Megan Thee Stallion) - WAP

Vi starter listen med nok en af årets mest kontroversielle sange. Men da jeg hverken har lyst til eller er særlig interesseret i de køns- og identitetspolitiske diskussioner som der har været omkring udgivelsen og indholdet af denne her sang, vil jeg langt hellere fokusere på kvaliteten af selve sangen. For uanset hvor meget jeg prøver, kan jeg ikke skjule det faktum at denne her sang er utroligt underholdende fremfor alt. Nummeret bygger på et ret så simpelt men alligevel hårdtslående beat, og selvom Cardi B stadigvæk ikke leverer den præstation som jeg syntes det kræver at være en profil på hendes niveau, så har hun stadig et par gode one-liners og Megan Thee Stallion giver en ret så fantastisk gæsteoptræden. Hvis du ikke er synderlig imponeret over dette nummer, eller syntes det er unødvendigt vulgært og taler til laveste fællesnævner, fair med mig (hvad end der bager din kartoffel), men jeg kan ikke skjule at de har produceret en af årets mest underholdende ørehængere.

14. System of a Down - Genocidal Humanoidz

Der er ikke ord for hvor glad jeg er for at System of a Down har udgivet en ny sang efter hele 15 år. De fleste vil sige at taget i betragtning af hvordan 2020 har været for os alle sammen, kan tiden nok ikke blive bedre til at de fire armeniere stykker noget musik (og please et album) sammen til os. De to sange de udgav i år (den anden er "Protect the Land") blev også lavet som en måde at skaffe penge og skabe opmærksomhed til de krigsforbrydelser som Aserbajdsjan laver mod den armenske befolkning.
Det betyder dog nok desværre at vi ikke får noget nyt musik fra dem igen lige foreløbigt (specielt fordi musikken i forvejen var skrevet af guitaristen Daron til hans eget soloband Scars on Broadway).
Når det så er sagt fungerer særligt "Genocidal Humanoidz" som et perfekt eksempel på hvorfor det var jeg faldt pladask for gruppen til at starte med. Det er næsten skræmmende hvor godt de stadig spiller sammen, og med den knastørre og fyldige produktion lyder det nærmest som en sang trukket direkte fra deres "Toxicity-æra" i starten af 00'erne. Det, sammen med et ret så brutalt breakdown halvvejs igennem som med sine blastbeasts og kvalte guitarer næsten lyder som black metal, er næsten nok til at gøre op for at sangen føles lidt for monoton. Men med en spilletid på kun lidt over to minutter efterlader den stadig et ret så godt indtryk. Til sidst er der jo så kun at sige at jeg virkelig håber at drengene for stablet noget på benene igen. For hvis der er noget musikverdenen (og måske endda også den udenfor musikken) har brug for lige nu, så er det System of a Down.

13. Terrace Martin (feat. Denzel Curry) - Pig Feet

Hvis vi bliver i det semi-deprimerende og socialrealistiske hjørne i en plads mere, så finder vi Terrace Martin og Denzel Curry som nummer tretten. Deres sang "Pig Feet" er et respons på mordet på George Floyd tidligere i år. Og selvom man både på sangens struktur og særlig produktionsmæssigt (de inkluderede samples er virkelig mixet for høj og lydkvaliteten svinger voldsomt mellem hvert spor) kan mærke at det var noget de lavede meget hurtigt, for at kunne give deres holdning til kende, så er det stadig et utroligt rørende og skræmmende stykke musik. Blandingen af hård hiphop og blid jazzmusik, som det kommer til udtryk gennem den store kontrast mellem blide toner fra saxofonen og eksploderende stortrommer, er ikke til at tage fejl af. Det er en sang med noget på hjerte og kunsterne bag lader det ikke være subtilt. I stedet smadrer de lytteren oven i hovedet med det, indtil man til sidst næsten er lige så forvirret og trist som de to herrer der står bag sangen.


12. DaBaby (feat. Roddy Rich) - ROCKSTAR

Det føltes næsten forkert at hoppe direkte videre til nummer tolv, som forlader den sociale opmærksomhed og i stedet ikke er andet end et eksempel på en trapbanger, som samtidigt virker perfekt som en musikalsk tidskapsel for 2020. Om en sang som "ROCKSTAR" kommer til at ældes godt, det er svært at sige. Men som virkeligheden er nu, er det svært at benægte at DaBaby har lavet en lille satan af en ørehænger.

11. Dua Lipa - Break My Heart

Her på nummer elleve finder vi dog også et nummer som på en helt anden måde eksemplificerer nogen tendenser i moderne musik. Denne sang fungerer som et stykke "revivalism" som kombinerer 80'er synthbeats, 90'er og tidlig 00'er vokalleveringer som sætter tankerne tilbage på popstjerner som Britney Spears, som alt sammen er pakket ind i en moderne trapinspireret produktion. Det virker måske velkendt (særligt basstykket som grænser sig op ad imitation af Queens "Another Bites the Dust") men det er dog stadig et af årets bedste popsange.

10. HMLTD - LOADED

På en tiendeplads finder vi en sang fra et band jeg første begyndte at kende til i år. Og det kan jeg med det samme sige var en fejl, for hvad den britiske rockgruppe har at byde på er meget tydeligt på dette nummer.
"LOADED" står klart frem som et af årets bedste rocksange. Med en dejlig blasfemisk tekst og en instrumentation som er lige så overdrevet som produktionen, leverer briterne et stykke "headbanging"-materiale som perfekt går på den hårfine grænse mellem "cheasy" og et seriøst musikalsk udtryk.


9. Miley Cyrus - WTF Do I Know

Det må jeg sige. Det her er uden tvivl en af de største overraskelser jeg har haft hele året. jeg havde ikke forventet at jeg ville kunne lide en Miley Cyrus sang, og hvis du så havde fortalt mig at jeg ligefrem ville elske en af hendes sange, så havde jeg nok ikke troet på dig. Men sådan ser det åbenbart ud. Denne sang (og albummet "Plastic Heart" som det kommer fra) fungerer egentlig mest som et kæmpe kærlighedsbrev til poprock-ikoner fra 80'erne som Joan Jett og Stevie Nicks. Der er dog tilføjet akkurat nok nye justeringer til at hvert vers, omkvæd og (overraskende god) guitarsolo til at slå det hårdere. Så frøken Cyrus imponerede mig faktisk i år, det respekterer jeg hende for. Hvis du er interesseret i et stykke Cyrus med lidt mere kant, har hun på samme album faktisk også et ret så godt cover af Cranberries' "Zombie".


8. Kesi - Niveauer

Som ottendepladsen nok indikerer, så har vi faktisk nogen ret så dygtige musikere her til lands. Og på Kesis nyeste plade "BO4L" viser han en masse af de bedste sider ved dansk hiphop. Særligt singlen "Niveauer" fungerer dog bedst som et eksempel på førnævnte bedste sider. Produktionen er ikke noget exceptionelt, men graden af sjove ordspil, gode flows og enorme mængde personlighed i Kesis levering er nok til at placere Kesi på en solid ottendeplads.

7. Powfu - death bed (coffee for your head)

Powfu tager egentlig den samme plads på denne liste som Hobo Johnson gjorde sidste år. Selvom deres musik ved første øjekast ikke minder så meget om hinanden, og de umiddelbare ligheder er nok ikke noget de fleste vil være særlig begejstret for. Hele ideen om at lave lo-fi musik til mandlige simps og incels i alderen 13-18 virker nok utroligt plat, barnligt og svært at tage seriøst for de fleste. Særligt med en kæmpe dosis emo-attitude, bliver det nok kun værre. Men ligesom med Hobo Johnson, er det vigtigste element autenticitet. For uanset hvad man måske syntes om indholdet af deres tekster, så er det svært ikke at føle oprigtigheden i deres udtryk, og deres gennemgang af teenagesorg, ensomhed og følelsen af at ikke være tilstrækkelig for dem man holder af, er trods alt universel nok til at det alligevel rammer en blød nerve hos mig. Sangens minimale tilgang til instrumentation og det faktum at Powfu egentlig kun blev populær fordi hans sange blev delt på Tik-Tok gør nok at mange afskriver ham og hans musik. Men hvis jeg kan bryde igennem med noget til jer, så ville det klart være at give denne sang og hans andre projekter en chance.

6. Benjamin Hav - Spice Up Your Life

På en sjetteplads finder vi endnu en dansker. Denne gang er det anden del fra den nu opløste hiphop duo Benal. Selvom Benjamin Hav leverede to ganske udmærkede hiphop albums tidligere i år, er titelnummeret fra hans første album på denne her liste netop fordi den fungerer som det bedste argument for at Hav begynder på sit eget solomateriale. I stedet for hiphop i klassisk forstand, leverer han i stedet her et stykke musik som er sværere at præcisere. "Spice Up Your Life" fungerer egentlig som en indieballade som med sine simple akkorder, legende synthpassager og unikke ordspil leverer et af de mest unikke sangoplevelser jeg har fået i år.


5. The Weekend - Blinding Lights

At placere "Blinding Lights" på en femteplads er et valg som jeg hele tiden skal argumentere med mig selv for, hvorfor det er en god ide. For selvom det uden tvivl er et af årets bedste popnumre, som perfekt blander 80'er synthpop med en mere moderne produktion, så er det også en sang som jeg gennem året er blevet godt og grundigt træt af. Men i sidste ende betyder overspillet ikke dårlig, og selvom det langt fra er en sang jeg ofte vender tilbage til (fordi den alligevel er alle vegne hele tiden) er det uden tvivl et virkelig, virkelig velkonstrueret nummer.


4. Denzel Curry - Take_it_Back_V2

Det er virkelig svært for mig ikke at elske Denzel Curry mere og mere, for hver gang han udgiver nyt materiale (seriøst hans album "Look into my Eyes, and see your future" er uden tvivl den LP jeg glæder mig mest til næste år). Specielt når kvaliteten og han sans for variation er så enorm som han viser på denne her sang. I stil med førnævnte sang, fungerer dette nummer som et nostalgisk tilbageblik. Denne gang er tidsperioden vi kigger tilbage på, hiphop fra midten af 00'erne. Den enorme mængde personlighed og lækre produktion er med til at fremhæve hver en unik detalje. For selvom sangen måske godt kan blive lidt gentagende, med de samme tre vers og omkvæd gentaget bare med en anden stemmemodifikation, så er det uden tvivl et af årets mest hårdtslående rapudgivelser.


3. Eminem - I Will

Jeg troede næsten ikke det kunne ske. At se et Eminem nummer på min bangerplayliste, særligt så tæt på førstepladsen. Men hey, det er kun rart at blive overrasket. Jeg vil ikke lægge skjul på at selvom Mr. Marshall har gjort næsten alt hvad han kunne igennem det sidste årti for at få mig til at hade hans musik, med den ene dårlige udgivelse efter den anden, så viser han sig virkelig fra sin bedste side på det her nummer. Han er hjulpet særligt godt på vej af at have næsten alle medlemmer af rapkollektivet Slaughterhouse med som gæster. Derudover er det dog også bare et stykke virkelig velproduceret nummer som på trods af en simpel instrumentation er fyldt til randen med stærke personligheder, flows, gode og sjove ordspil samt Eminems sidste vers som er tæt på det mest koldblodige han har udgivet i hele hans karriere.


2. Bring Me The Horizon - Teardrops

Hvis der var en som fortalte mig at 2020 ville være året hvor det den bedste nu-metal udgivelse i over 15 år ville lande på min liste, ville jeg nok ikke have troet på vedkommende. For selvom genren mildest talt er blevet en ret så stor joke igennem de sidste mange år, viser Bring Me The Horizon helt klart hvordan man behandler genren respektfuldt og anvender alle dens gode elementer til sin fordel. For selvom gruppen aldrig har sagt mig noget, må man give deres evne til eksperimentering en del ros. Igennem deres karriere har de lavet alt fra poprock, elektronisk musik, metalcore, hiphop, ambient musik og nu er tiden nået til nu metal. Og det her uden tvivl den genre som klæder dem bedst. "Teardrops" lyder mest af alt som en hårdere version af Linkin Park anno 2002, hvilket er hjulpet godt på vej af at Mich Gordon (ja manden som står bag Doom soundtracket) står for at producere musikken. Sangen er ligeså personlig som den er overdrevet, og det er eksempler som dette der viser at det trods alt er en genre som har noget at byde på, og at det ikke bare er en fase man er gået igennem, men i stedet af grupper som Linkin Park, Slipknot, Rage Against The Machine og nu Bring Me The Horizon trods alt har haft fat i den lange ende.


1. Juice Wrld - Come & Go

Ja. Jeg blev også selv overrasket over at jeg gav Juice Wrld en første plads. Men da jeg sad og gennemgik de sange som jeg skulle nominere til listen, indså jeg at jeg ikke kun har haft det sjovest med "Come & Go" på repeat i større grad end nogen af de andre sange, jeg indså også noget langt mere tankevækkende.
Med en sang som "Come & Go" er det tydeligt hvor meget potentiale Juice Wrld havde. Derfor er det også kun endnu mere trist at tænke på hvor tidligt han var nødt til at forlade os. For selvom jeg generelt ikke er særlig begejstret for album som bliver udgivet efter døden af en kunstner, så er Juice Wrlds posthumt album "Legends never die" dog et pragteksempel på hvor talentfuld den mand egentlig var. Og en sang som "Come & Go" er et perfekt eksempel på hvorfor. Blandingen af så mange moderne musiktrends burde ikke virke, men det bedste er at det færdige produkt fungerer tydeligt som et eksempel på hvordan genreblanding kan resultere i et endnu bedre produkt. Lige fra den drivende emotrap, eletroniske breakdowns og en ret så poppet men stadig stærkt ørehængende guitarsolo.
Stærkt arbejde Juice Wrld. Jeg ville ønske du kunne have oplevet mere, men du gav i det mindste mig en masse gode oplevelser. Og det er din førsteplads her et godt eksempel på.

HQ