Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Genforening

Skrevet af mAdHatTer den 31 oktober 2018 kl. 20:43

Jeg sidder her og er splittet. Jeg elsker at spille spil, hvad enten det er digitalt eller analogt. Min pc har i mange år været mit alter. Her jeg bruger min fritid, når børnene er ude, arbejdet overstået og freden hersker. Jeg er tilmed så heldig at min viv deler min entusiasme vedrørende mit alter. Så hun har naturligvis sit eget ved siden af mit. Vi spiller ofte sammen og mod hinanden, til stor moro for os begge. Hos os er der ingen slåskamp om tv'et, vi er enige om mediet i vores hjem.
Nu sidder jeg jo som sagt og er splittet. Splittelsen består i anskaffelsen af vores første konsoller, 2 styks,
XBox one x og Ps4 pro. Vi valgte to bundles, Xbonex med RDR 2samt black ops 4. Ps4 med Fortinte. So far so good. Nu har jeg så i 4 dage kigget på RDR2, som jeg virkelig gerne vil sætte i maskinen og spille, men jeg er nervøs, nervøs for om jeg kan. Mit seneste møde med konsol og controller ligger tilbage da min søn var lille og Tony Hawk's underground 2 var nyt på Ps2. Jeg vil så gerne at mit snarlige gensyn med konsol og controller bliver en succes. Jeg vil gerne ride majestætisk(eller cowboysk?) rundt i denne verden, skyde som Wyatt Earp og være fuldblod cowboy med alt hvad det indebærer. Controlleren skræmmer mig, jeg vil gerne holde mig til det velkendte, min pc min mus og tastatur, mit alter.
Jeg vil så nødigt rende rundt som en hovedløs høne og blot vente på det uundgåelige, kigge på controlleren og ønske mig hen til det velkendte.
Jeg må forberede mig. På lørdag er huset tomt fra morgen til sen eftermiddag. Ingen børn, viv på job, telefon på lydløs.
Jeg må brygge en spand kaffe og huske citronmåne. Uanset resultatet af min genforening med controlleren, vil jeg da være forberedt.

Dette er min første blog nogensinde. Hvis du har læst med håber jeg at du fandt det blot mildt interessant og måske vil følge med når jeg i næste uge skriver om selve genforeningen.


Ses derude.
mAdHatTer

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus