Årets hidtil bedste spiloplevelser

Den hektiske efterårsæson er over os, og vi her på Gamereactor, kæmper febrilsk for at trave igennem de tusindvis af titler, der udkommer næsten hver hver uge, i løbet af det mørke vinterhalvår. Men faktisk har hele året foregået i højeste beredskab, for med de nye konsoller, har spilindustrien fået et klækkeligt spark i mellemgulvet, og har produceret et væld af stærke spiloplevelser. Nu her, inden galskaben for alvor går igang i November, synes jeg lige det ville være passende at tage temperaturen på spilåret 2014 indtil videre, og kortlægge nogle af de fantastiske titler, der er udkommet i årets løb. Jeg vil henover de kommende uger, give jer to titler af gangen, jeg synes skal være i de omtalte Game of the Year-samtaler i December.

Middle Earth: Shadows of Mordor
Lad os starte med the big one. Selvom Shadows of Mordor kom ud med nogle stærke previews i baghånden, troede ingen at anmeldelserne ville være så positive, og at det ville gå hen og få den bedste Ringenes Herre-relaterede spiludgivelse nogensinde. Heldigvis er positiviteten og de stærke salg fuldt fortjente, for Shadows of Mordor, er en vidunderlig spiloplevelse. Ja, parkour-bevægelsen er planket fra Assassins Creed, og kampsystemet er heftigt inspireret af Batman Arkham-serien, men det fungere nærmest bedre end nogen af sine inspirationskilder. Samtidig har vi nemesis-systemet, der ikke bare gør spillet vanvittig underholdende, men giver, for første gang vel og mærke, almindelige fjender en håndgribelig funktion. Shadows of Mordor er en af årets bedste og mest overraskende udgivelser.

Child of Light
Jeg har anmeldt her på Gamereactor i lang tid nu, og har både oplevet deprimerende skuffelser, og storslåede overraskelser, men at anmelde Child of Light, er stadig min mest skelsættende opgave til dato. Child of Light, og også Valiant Hearts for den sags skyld, startede som et kunstnerisk sideprojekt, for at bevise Rayman-spilmotoren UbiArts værd. Og sikke et bevis det blev. Child of Light tog det klassiske turbaserede kampsystem vi kendte fra ældre Final Fantasy-titler, og kombinerede dette med en underfundig Disney-møder-Japan-æstetik, der sendte mig på en nostalgisk himmelflugt af dimensioner. Det er en af de mest specielle spiloplevelser i mit liv, og kan uden tvivl måle sig med Journey og The Walking Dead.

Tune ind i næste uge, hvor jeg vil servere endnu to af årets hidtil bedste spiloplevelser! Lad mig i mellemtiden lige høre: hvad er jeres 2014-favorit indtil videre?