Dansk
Blog

The PlayStation Experience

Tagget som: PlayStation, PlayStation Experience, Uncharted, No Man's Sky, Konference, PlayStation 4, PlayStation Vita

PlayStation Experience er her til aften blevet skudt igang i Las Vegas, og dette blev gjort med noget af en fanfare. Selve eventet er en hyldest til både fans og udviklere under Sony-paraplyen, og består af to dages demoer, paneler og udvekslinger med udviklerne af 2015's største titler. Det startede dog med et brag af en pressekonference, der blæste alle de tempovanskeligheder Sony havde ved dette års E3-konference ud af hukommelsen.

Konferencen bestod nemlig af spil.. og det er altså kun spil. Annonceringen begyndte med en fuldstændig fænomenal 15-minutter gameplay-gennemgang af Naughty Dog's Uncharted: A Thieves End, der ser ud til at have lært af The Last of Us' langsomme men stemningsfyldte tempo. Efter afslutningen på et mesterstykke af en demo, begyndte et sandt bombardement af spilannonceringer til både PlayStation 4 i form af Street Fighter V, Drawn to Death og The Forest, men også til den håndholdte PS Vita i form af Grim Fandango, Broken Age, Super TIME Force og Suikoden II. Der var med andre ord ikke et øjebliks hvile, og det var rart at se at Sony fortsat kan lære af sine fejl, og designe en konference udelukkende for gamere.

The PlayStation Experience

Selvom en række af Sonys ekslusive studier var til stede ved konferencen, mangler vi fortsat at høre om en række af disse studiers hemmelige projekter, og stilheden er efterhånden er mere irriterende end spændende. Media Molecule var på scenen men for at vise Tearaway Unfolded, Sony Santa Monica indtog også PSX men for at vise små eksterne indie-titler og flere studier såsom Guerilla og Quantic Dream manglede helt. Jeg elsker fokusset på indie-titler, og Sony viser fortsat sin stærke tiltro til den voksende independent-scene, men disse skal pardannes med store såkaldte "tent-pole" titler der kan sælge konsoller, og mange af disse er stadig missing in action.

Alt i alt gav Sony os dog et brag af en konference, der havde spillene og udviklerne bag i fokus. Nogle af de fremviste titler såsom The Order og No Man's Sky opererer fortsat under mystikkens slør og mangler reelle gameplay-introduktioner, men med Uncharted i spidsen og et væld af eksklusive mindre titler til at holde tempoet højt, blev PlayStation Experience skudt igang med et brag. Hvad er jeres tanker om aftenens præsentation, og hvordan tog Sony sig ud i forhold til nattens Game Awards?

HQ