Dansk
Blog
HQ

Jeg har været på skiferie!

Davs kæreste Gamereactor-nation!

Som I måske har bemærket har det været vore allesammens Andreas Juul og Anders Mai der har leveret indholdet den sidste uges tid, og det skyldes ganske enkelt, at jeg har været på skiferie. Det er en tradition i Groth-familien at drage nord på hvert år, men på grund af Gamreactor-arbejde har jeg ikke været på brædderne i lang tid. Dette ændrede sig heldigvis i år, hvor pisterne igen blev gjort usikre af en lettere overvægtig skægabe, der dundrede ned med 120 i timen.

Fra mandag er det dog "business as usual", hvor jeg igen overtager. Jeg har savnet at skrive, og savnet at læse jeres fede kommentarer. Vi ses lige om lidt igen! Indtil da kan jeg supplere med et billede fra et lille fjeldhotel, hvor min kære far og jeg gjorde det som svenskerne kalder "at fika". Det lyder lidt skævt, men det er altså bare at drikke kaffe og spise kage.

Jeg har været på skiferie!

HQ

Prøv lige at se Sonys grimme PS4-specialkonsoller!

For nylig bragte min gode svenske kollega Petter noget på bane, og jeg synes han har så meget ret, at jeg føler det nødvendigt at indlemme jer, de danske læsere, i diskussionen. Vi taler her om Sonys særlige PlayStation 4-konsoller. Du ved, dem der udkommer som tematisk forlængelse af et bestemt spil. I løbet af PS3/Xbox 360-generationen har vi set et hav af flotte specialdesignede konsoller, som er eftertragtede samleobjekter i dag, men særligt Sony har for alvor tabt sutten i denne generation, og har produceret et hav af både forglemmelige og direkte grimme konsoller.

Du kan se et udpluk herunder, og fortæl os lige, hvad synes du om dem?

Prøv lige at se Sonys grimme PS4-specialkonsoller!

Min dag på Gamereactor (Part II)

For efterhånden mange måneder siden skrev jeg en kort blog om mine daglige arbejdsopgaver som chefredaktør på Gamereactor. Modtagelsen var positiv, og I var hurtige til at pointere, at de gerne så mere af den slags indhold på hjemmesiden, et kig ind bag gardinet, et indblik i hvordan den daglige dont foregår på redaktionen, hvordan fejl begås og rettes og hvordan nye initiativer bliver til.

Nu kommer der derfor en efterfølger, som jo giver god mening med den udbredte "sequalitis" der har spredt sig som en steppebrand i både film- og spilbranchen. Hermed følger et relativt detaljeret indblik i det jeg laver hver dag.

Jeg er ene og alene ansvarlig for Gamereactor i Danmark, eller, om ikke andet selve driften. Jeg skriver nyheder, koordinerer freelancere og turer i verden med mine internationale kolleger, oversætter tekster når det kræves, sætter andre i gang med at skrive originale danske tekster når det er muligt, laver vores dagelige udvalg af Facebook-opdateringer og når ja, så sender jeg mails. Tusindvis af mails. Så mange mails. Bare én dag uden... mails.

Jeg møder ind 7:30 hver morgen, og forlader normalt kontoret kl. 16. Jeg har haft mulighed for at møde kl. 9 og smutte igen ved en 17-tiden, men jeg er under den stærke overbevisning at det aktuelle indhold skal pumpes ud fra morgenstunden af, derfor forelægger der nyheder fra omkring kl. 8. Det er nok mere en personlig reference end et egentlig krav, men det er jo hele humlen.

Jeg har min personlige afkrog af vores store kontor, hvor jeg foretrækker at sidde i fred, medmindre Dóri genererer mig, og skrive hele dagen lang. Og sende mails... Her har jeg hovedtelefoner på, og lytter til musik og podcasts der inspirerer mig eller afslapper mig. Og sådan går dagen egentlig.

Det er heftigt at være alene om, og det er fortsat ikke en undskyldning, men en forklaring. Heldigvis får jeg hjælp fra min fantastiske stab af freelancere, som både hjælper med at anmelde spil men også at levere nyheder, blogindlæg og livestreams. Det er stadig det der gør oplevelsen tålelig.

Ydermere er både Dóri og jeg gået hen og er blevet endnu mere travle med tilføjelsen af flere videokampagner, der kræver vores redaktionelle og formidlingsmæssige kærlige hånd. Videoserier med Horizon: Zero Dawn, Mass Effect: Andromeda og nu Heroes of the Storm tager lang tid at forberede og eksekvere, og det sker alt sammen fra vores kontor i Danmark, men er designet til et globalt publikum. Jeg laver manuskripter, indøver, optager og opstiller, og det sker primært sammen med Dóri, min partner der altid leverer et glimrende stykke arbejde.

Desuden er der mange miniature redaktionsmøder, der konstant finder sted i forskellige afkroge af kontoret. Én kaster en bold op, sender en mail rundt, som der først kan følges op på måneder efter, og som så bliver grundlag for et kort møde, for at der så laves grafik, for at vi optager, efterfulgt af flere... mails. Der er en lang udviklingstid på alle projekterne, men jeg står bag dem, og det kan jeg godt lide. Eksempelvis har vi søsat vores videopodcast (som der også bliver en lydversion af snart), som jeg er utrolig tilfreds med.

Samtidig er vi STADIG ved at redesigne forummet, og det tager, som altid, længere tid end jeg kunne tænke mig. Det er en besværlig, langsommelig proces .

Jeg regner med at levere flere opdateringer af denne slags. Det er uden sproglige krumspring, uden selvhøjtidelighed og uden alt for meget filter. Det er måske en mere ærlig måde at tale til jer på.

I er nogle fantastiske brugere, og det er en fryd at levere indhold til jer.

- Magnus

Josef er Gamereactors nye praktikant

Tagget som: Praktikant

Det sker en gang imellem at Gamereactor tager imod dygtige folkeskolepraktikanter, og i denne uge er vi enormt glade for at kunne byde velkommen til Josef, der skal være hos os ugen ud. Herunder kan I læse en lille introduktion.

Hej allesammen.
Mit navn er Josef og jeg skal være i praktik her på Gamereactor denne uge.
Til dagligt går jeg i 8.klasse på Ørestad skole. Jeg er meget glad for at gå i skole der, og har det godt der. Jeg går også tit til håndbold i Amager Håndbold klub.
Jeg vil gerne læse videre med en teknisk uddannelse, men jeg er åben for det meste lige nu. Jeg også lidt en stille type som kan lide at holde sig i sin ''safe zone''. Af og til kan jeg godt lide at komme ud fra min ''safe zone''. Et eksempel kan være, at jeg var ude og køre quad bike i ørkenen, i Marokko, hvilket jeg ikke har prøvet før (jeg kom ud for en lille flyvetur), men ellers var det sjovt nok. Jeg rejser tit. Indtil videre i mine 14 lange år har jeg været ude at rejse hele 19 gange. Jeg er også lidt en perfektionist, når det kommer til ting jeg selv skal lave. Jeg bliver tit utilfreds med de ting jeg laver, da jeg tit synes, at det kan gøres bedre. Jeg er også lidt obsessed med memes.


Jeg spiller tit online PvP spil som: Overwatch, Counter Strike: Global Offensive, Call of Duty: Black Ops 3. I disse spil kan jeg godt lide at konkurrere med andre. Jeg er lidt et konkurrencemenneske og hader at tabe. Jeg kan dog også finde på at spille single player spil som: Doom, Uncharted 4: A Thief's End og Batman Arkham Knight. Jeg spiller dagligt, og kan bedst lide at spille med mine venner, men nogle gange føler jeg bare for at spille alene. Jeg kan også godt lide de forskellige survival spil som: Ark, Rust og The forest. Jeg er en pc spiller, men kan godt lide at spille på min ps4 med singleplayer spillene.

Jeg er typen som elske at debattere med mig selv omkring diverse emner. Disse debatter kan jeg finde på at skrive ned og gemme som om det var i en ''dagbog''. Ellers får jeg diverse opgaver i skolen om at skrive artikler, et essay og stile.

Jeg søgte ind hos Gamereactor til min praktikplads, fordi jeg synes at det kunne være sjovt at komme ind omkring noget journalistik og specielt omkring gaming.
Jeg så et indlæg omkring en anden der søgte og blev viderestillet af en medarbejder.
Så slog det mig at jeg skulle skrive ind til dem. Jeg skrev min ansøgning samme dag og fik svar tilbage den næste dag.

Så et lille quick recap om mig. Jeg hedder Josef, 14 år, går i 8.klasse på Ørestad skole,går til håndbold, rejser tit, er konkurrencemenneske, er perfektionist, spiller for det meste online PvP spil, Spiller nogle gange single player spil, skriver tit.

Håber i alle vil tage godt imod mig :)

Hilsen
Josef.

Josef er Gamereactors nye praktikant