Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Mit mest ventede spil i år

Skrevet af AndersMai den 28 februar 2017 kl. 12:13

Jeg har svært ved at koncentrere mig i dag. Måske er det fordi, jeg drak lidt for meget i weekenden. Måske fordi vejret udenfor ikke får optimismen og gåpåmodet frem i mig. Eller måske er det fordi, at jeg er timer fra at få mit mest ventede spil i hånden. Det er med sitrende spænding, jeg skriver disse sætninger, men også med en smule nervøsitet. Ikke fordi jeg frygter spillet er dårligt - lige modsat er jeg ret overbevist om, det er fremragende. Både fordi spillet blev rost, da det kom ud i Japan forrige år og fordi de sender det ud til anmeldere over en måned før udgivelse. Hvis det ikke er selvsikkerhed i kvaliteten af deres produkt, ved jeg ikke, hvad der er. Nej, jeg er nervøs, fordi vi på Gamereactor får travlt den kommende tid. Dejlig travlt.

Nintendo Switch kan komme ind af døren, hvornår det skal være, og med den følger en overflod af launch-titler, som jeg glæder mig til at spille og skrive om. Derudover er foråret fyldt med titler som Horizon: Zero Dawn, Ghost Recon: Wildlands, Mass Effect: Andromeda, Nier: Automata, Night in the Woods og Danganronpa 1.2 Reload som jeg heller ikke har lyst til at springe over (enkelte af dem KAN jeg ikke springe over, da jeg skal anmelde dem). Jeg har lyst til at trække gardinerne for, lukke døren og fordybe mig uforstyrret i en RPG der nok skal stjæle 100 timer af mit liv. Men det kan jeg ikke.

Det er selvfølgelig et luksusproblem. Jeg ved det godt. Men Persona 5 var mit mest ventede spil tilbage i 2015 - dengang det også havde en decideret udgivelsesdato - og dengang havde jeg tiden til at fordybe mig i det. Så blev det udskudt og endte i stedet med at blive mit mest ventede spil 2016. Heller ikke der fik jeg det i hånden. Man skulle tro, at de konstante udskydelser ville sænke mine forventninger - men det omvendte har vist sig at være tilfældet. Persona er en speciel serie. Andre kan tage inspiration derfra, men de kan aldrig efterligne den unikke stil. Jeg har en tørst efter en drink kun Persona kan fremstille, og efter ikke at have været i nærheden af drinken siden 2013, hvor jeg gennemførte Persona 3, er jeg ved at være virkelig tørstig.

Min historie med Persona-serien starter sent. Jeg savnede et stort spil til min Playstation Vita, der ikke kunne gennemføres på 5 timer og Persona 4: Golden opfyldte de relativt simple krav. Havde jeg vidst, at jeg begyndte på et spil, der ikke kun tog alt min tid når jeg havde fri, men også overtog mine drømme om natten, ville jeg sikkert have stillet lidt højere krav. Jeg grinte højlydt, når Yosuke sagde noget sjovt eller når Teddie svedende tager bamsedragten af til alles store overraskelse. Jeg følte vrede mod antagonisten, når Nanako blev udsat for fare og vigtigst af alt, følte jeg, at jeg kendte karaktererne jeg hægte ud med. Jeg har set deres inderste tanker og sårbarheder, ikke kun den side, de ønsker at vise frem.

Persona 3: Innocent Sin og Persona 4: Golden er begge modne spil, der tager karakterer og historie seriøst, men aldersmæssigt er de i den unge ende. Ikke at det var et problem, dengang jeg spillede dem, men nu ser jeg hellere de får en øl i stedet for en sodavand. Og her kommer Catherine ind i billedet. Dette er et gæt fra min side, men det virker som om, at Catherine var Atlus' forsøg på at teste vandtemperaturen. Er markedet klar til mere modne og fejlbarlige karakterer? Er det klart til karakterer, der er deres gravide kæreste utro? Svaret var heldigvis "ja" - vi var klar til det.

Jeg har set enkelte trailers af Persona 5, men har ellers forsøgt at undvige så meget omtale om spillet som muligt. Men det jeg HAR set *savler*. Det er alt hvad jeg havde håbet på. Karakterer der sidder på en bar og hænger ud, karakterer der ikke lader tingene ske mod dem, men som tager handling selv og en forstørret kat. Hvad er der ikke at elske?

Jeg vil fortsat tælle sekunderne indtil jeg forhåbentlig er i gang med at downloade mit mest ventede spil 3 år i træk. Og forhåbentlig kan vi få lov til at dække det meget her på Gamereactor, så I læsere kan blive lige så begejstrede for spillet som denne skribent. For Persona er en serie, der fortjener opmærksomhed. Så uanset om du hoppede på fra begyndelsen, midtvejs eller du aldrig har prøvet serien tidligere, så hold lige øje med Persona 5. Jeg tror ikke du vil fortryde det.