Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Korte tanker om Destiny 2 på PC

Betaen er ovre. Jeg kan i hvert fald ikke længere logge ind. Den stod kun på i hvad, 48 timer? En smule nærigt, men måske forlænger de den. Mens tid var, fik jeg dog lov at prøve kræfter med spillet selv. Der er ikke så meget nyt at fortælle. Hvis du har fulgt med i spillets udvikling, så ved du også at betaen byder (bød) på et par missioner, en enkelt Strike og to PvP-moduler. Jeg nåede igennem det meste og mit indtryk er overvejende positivt. Spillet ser godt ud og kører som en drøm på min computer.

Meget, ja næsten alt, er som man husker det. Justeringer af karakterklasserne og ændringer i arsenalet virker som de mest betydelige tiltag. Man skyder ting, som altid. Man hopper mere end man plejer. Man er lidt tungere i røven. Granater er hundrede år om at lade op. Våbnene føles godt. Ikke fan af 4v4 opsætningen. Kunne godt lide, at man altid kunne gå fra Strike/Raid til Crucible. Firemandskampe virker bare en smule akavet. Måske er det vanens magt. Det virker bare som et forsøg på at adskille sig fra andre, mere populære skydespil som kører 5v5 eller 6v6.

Og det er måske min største frygt: at Destiny 2 satser på esporten, fremfor det som, i min optik, er spillets virkelige styrke: raids. Her skal man virkelig arbejde sammen. Her er der ingen kill steals eller MVP. Hvis én fejler, fejler alle. Der er en milliard skydespil på markedet lige nu. Det vil der altid være. Crucible i Destiny er fint, funktionelt, tilstrækkeligt. Det er et afbræk fra hovedretten, ikke et egentligt substitut. I spillets raids, og kun i spillets raid, har jeg en stærk fornemmelse af at opleve Destiny fra sin allerbedste side.

Så jeg håber at Bungie ved, hvad der er bedst. Hvad tænker du?