Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Eminem koncerten i Roskilde

Eminem koncerten i Roskilde

Skrevet af Mike JezZ den 5 juli 2018 kl. 11:15

Lige siden jeg var fjorten år gammel har jeg hørt Eminem's musik, og han har i stor stil været inspiration til at jeg overhoved startede med at rappe selv. Selvom jeg indrømmer at jeg ikke hører hans nyere musik, da han har skiftet for meget stil, så kunne jeg ikke undvære at skulle se ham, nu hvor han endeligt kom til Danmark.

Endagsbilletterne blev solgt på få timer, så mig og kæresten var nødsaget til at købe to fulde billetter for at komme ind og se verdens stjernen samt den ultimativ levende legende indenfor rap. Vi mødte op tre timer før koncerten startede, hvilket betød at vi faktisk kom til at kunne stå helt op ved hegnet, så det var muligt at se ham så tæt på som muligt. Der var også mulighed for at komme tættere ind og se ham, hvis man enten havde et guldarmbånd, eller fik lov til at komme ind på den eksklusive plads. Jeg ville dog ikke risikere vores gode pladser.

Tre timer lyder dog af meget, men det føltes utroligt kort. Da der var et kvarter til at Eminem skulle på scenen stod den danske rapper Per V og fortalte lidt om, at Roskilde Festival blandt andet havde prøvet at få ham til scenen i over 20 år, og at det i 2018 endeligt var lykkedes. Folki begyndte at pifte og juble, fordi de troede at han ville blive introduceret der, men Per V endte hans kommentarspor med, at Eminem først var klar om en lille ti minutters tid.

Jublen faldt hurtigt, men kom igen for fulde drøn da vi blev introduceret for en lille sjov film på storskærmene. Vi så Eminem i en scene der kunne minde om Godzilla, hvor han render rundt som et kæmpe menneske. Han kommer til at træde på en bil, hvor ejeren af bilen kalder ham for et røvhuld, og kaster skrald efter ham. Eminem undskyldte, og sagde at han ikke var vant til at være så stor, men efter at få kastet skrald efter sig bliver han vred og smadre hele byen. Den korte film blev erstattet med et beat, hvorefter der efter et minuts tid blev trukket ned for lagenet på scenen, og publikum skreg deres lunger ud da den famøse rapper endeligt stod og spyttede rim.

Stort set alle de fede sange gennem hans tid blev spillet. Der var også nogle enkelte fra hans nyeste album "Revival", men det var klart de ældre sange der fyldte mest på playlisten. Der var både The Real Slim Shady, The Way I Am, og sågar ørehængeren han for alvor blev kendt på, My Name Is. Den halvanden lange time føltes kun som en lille halv time, for tiden gik alt for stærkt. I starten må jeg dog erkende, at jeg frygtede at mine forventninger var alt for høje, da de nyere sange blev spillet, men når klassikerne landede på scenen var der ingen tvivl om, at dette nok bliver et af de største underholdsningsøjeblikke i hele mit liv.

Royce Da 5'9 var også at finde på scenen, hvilket var et overraskende element. Mellem sangene var Eminem dog også en fantastisk entertainer, og fik fyrede nogle super underholdende kommentarer og samtaler mellem de andre på scenen. Et andet genialt øjeblik var også, at han i sangen "Stan", hvor han som Stan siger "When we met in Denver", der havde han ændret det til "When we met in Denmark". Publikum skreg.

Koncerten blev sluttet af med Lose Yourself, og jeg må erkende at jeg skreg så hårdt med på sangen, så jeg fik krampe i kæben og at jeg i dag sidder uden nogen form for stemme. Men det var det hele værd.

Jeg er lykkelig over at have haft mulighed for at se dette verdenstalent, der har været min inspiration igennem alle disse år. Jeg tror dog, at det er første og sidste gang vi ser Eminem i Danmark, men hvis ikke, så vil jeg helt bestemt ind og se ham igen, uanset hvad prisen lyder på.

Facebook
TwitterReddit