Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Too Old to Die Young: Amazon serie anmeldelse

Too Old to Die Young: Amazon serie anmeldelse

Skrevet af Nike den 30 august 2019 kl. 23:49
Tagget som: Too Old to Die Young, Amazon, Nicolas Winding Refn

Det tør siges at Nicolas Winding Refns karriere har haft taget et skift. Fra at starte med den barske men realistiske (og fremragende) Pusher trilogi, til blive mere kunstnerisk med film som "Drive" (igen, fantastisk), "Only God Forgives" og "The Neon Demon". Selvom manden formentlig peakede med Drive (hans sidste to værker føler jeg blandet for, for at være flink), er han en instruktør jeg har stor respekt for, da han virkelig får lov til at køre sit eget show. Der findes få som ham. Nu er spørgsmålet så hvordan han klarer TV formatet, med Amazon serien "Too Old to Die Young". Og svaret er kompliceret.

Serien omhandler den korrupte politibetjent Martin Jones (Miles Teller), der under en patrulje bliver vidne til mordet på sin partner, begået af den mexicanske gangster Jesus Rojas (Augusto Aguilera). Dette sender Jones dybt ind i den kriminelle underverden, hvor han deler tiden mellem at være betjent, lejemorder for gangsteren Damian (Babs Olusanmokun), og sammen med hans 17-årige kæreste Janey (Nell Tiger Free).

Det er nok sådan premisen bedst kan beskrives. Første afsnit tyder en smule på et hævntogt, men mordet på partneren bliver hurtigt glemt. Faktisk virker det som om, fra afsnit to - syv (ud af ti), at handlingen ikke fører til noget. Jones ender i forskellige situationer, møder forskellige folk, men det virker ikke som om der er nogen mening med det. Problemet er, at TOtDY et godt stykke af vejen føles som en stiløvelse.

Problemet er ikke seriens udseende. Det er en flot serie, der til tider har nogle smukke skud, og hvor den hyppige panorering til tider er effektive. Tilsat fremragende musik fra Refns, efterhånden, faste makker, komponisten Cliff Martinez. Her er øjeblikke jeg sent glemmer (den oplyste gamer kan i øvrigt se frem til en gæsteoptræden, fra en hvis japansk videospil skaber, der udgiver nyt spil til november), både for de rigtige årsager men bestemt også for de dårlige.

Problemet hvordan handlingen forløber. Der kommer en mening med galskaben (Refn traditionen tro, er her meget vold og grænseoverskridende sekvenser), men når den endelig bliver man overfaldet med en slaghammer, fordi alle skal være sikre på at meningen forstås og at være subtil var åbenbart ikke en mulighed.

Dertil er der også udførelsen. Tempoet er utroligt langsomt. Såsom at en karakter kan sige noget til en person, hvor personen sagtens kan vente 10+ sekunder på at svare tilbage. Handlinger bliver udført langsomt, som at meningen var at trække tiden. Igen, det virker til tider, men det bliver altid irriterende på et tidspunkt. Især fordi der ikke er nogen dybere mening med det.
Et eksempel er et tidspunkt, hvor Jones finder sig selv i en biljagt. Efter et par minutter dræbes tempoet fuldstændig, hvor vi ser jagten fra hans forfølgeres perspektiv. Og hvad laver de? Skifter radiokanal et par gange, hvorefter en sang bliver valgt og kameraet hviler på forfølgernes ansigter. Det tilføjer ikke noget til handlingen. Indrømmet, jeg grinte fordi det var prætentiøst. Men så får i en idé om hvad største delen af serien består af. Og seks ud af ti gange, er det irriterende.

Det var min generelle opfattelse, selvom der bestemt er ting jeg kan lide. Selvom Miles Teller bevarer det samme monotone ansigt og stemmeleje, var der alligevel noget jeg kunne lide ved ham. Janeys far, spillet af William Baldwin, tygger så meget på sceneriet at det er vidunderligt. Og nogle voldscener og stemningsbilleder er fremragende. Men de bliver holdt af andre ting. Såsom afsnit to og syv, hvor jeg var tæt på at opgive. Der skete næsten intet, og når der skete noget, virkede det som uden formål.

Der skal det understreges, at det er en lang serie. Afsnit et - ni svinger mellem en time til halvanden (sidste afsnit varer en halv time, og jeg forstår ikke hvorfor). TOtDY kunne være markant bedre, hvis tempoet var lidt hurtigere og enkelte ting var skåret væk. Det ville også have været at foretrække, hvis slutningen i det mindste var tilfredsstillende, men det føles mere som en anti-slutning.

Nogle vil påstå at Refn er kravlet så langt op i sin egen røv, at han er blindet. At manden tror han udfører noget særligt, men som i virkeligheden er prætentiøst. På nogle områder er det en retfærdig kritik, men ikke altid. Igen, til tider har danskeren fat i den lange ende. Og han kan ikke tilskrives som roden til alle problemer, da han har skrevet serien med Ed Brubaker og (senere hen) Halley Gross (der, i øvrigt, er medforfatter på "The Last of Us Part II"). Men det kan kun gælde handlingen, for resten er typisk for hvordan Refn, desværre, er blevet som skaber efter "Drive": stil vægter mere end substans.

Jeg vil gerne kunne lide "Too Old to Die Young", fordi der er bestemt øjeblikke hvor den er effektiv og mindeværdig. Men serien virker også som en stiløvelse, uden en større pointe. Og når den endelig kommer, bliver man banket med den. Det bedste jeg kan sige er, at det var en interessant oplevelse. Uden lige. Jeg vil huske den, men kommer aldrig til at se den igen. Og jeg vil ikke kunne anbefale den til andre, da den er krævende og, ofte, prætentiøs. Hvad man får ud af de, ca., 900 minutter som bliver tilbudt, skal jeg ikke kunne sige.

5/10