Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk

Et glædeligt gamerminde

Skrevet af Nike den 16 oktober 2019 kl. 02:20

Jo ældre man bliver, begynder man at undersøge begivenheder. Ting man har oplevet, erfaringer man har gjort sig og hvad man har lært af det. Da jeg var fem år, opdagede min tvilling og jeg videospil. Vi forelskede os i mediet med det samme. Kærligheden startede med "Crash Bandicoot 2", men vi søgte, naturligvis, andre spil. Eventuelt opdagede vi Metal Gear Solid. Skønt jeg ikke husker hvordan, var vi betaget af det. Vi havde aldrig set noget lignende.
Metal Gear Solid er spillet, som bevidste at videospil kan være cinematiske. At de kan ligne en Hollywood film, og takle mørke og tabu emner. Var jeg gammel nok til at spille MGS, og forstå det? Nej, det var jeg ikke. Men jeg lappede det i mig. Det var en særlig oplevelse. Jeg husker stadigvæk, hvordan min tvilling og jeg fortalte vores forældre om spillet. Da vi spurgte om militærsprog, om vold og således.

Jeg kommer fra en husstand, der lod mig opleve hvad jeg ville, så længe mine forældre var der til at kunne forklare mig forskellen mellem videospil og virkelighed. Noget, som jeg er evigt taknemmelig for. Jeg fik lov til at spille voldelige videospil, fordi jeg fik chancen for at fortolke de ting jeg så, for mig selv, og derefter kunne jeg snakke med mine forældre om det.

Mine forældre er ikke gamere. Selvom begge mine forældre har kigget, når min tvilling og jeg har gamet, anskuer de mediet ud fra hvad min tvilling og jeg har fortalt (intet ondt ment imod mine forældre). Men selvom de ikke forstod dét, gav de os friheden til at udforske det, hvilket jeg er evigt taknemlig for. Jeg fik lov til at spille GTA3, da det udkom. Og ingen i min familie var bekymret, selvom jeg stolt viste at jeg spillede et voldeligt spil. Fordi jeg bor, heldigvis, ikke i USA, og min familie er fornuftig.

Nu har i baggrunden for mine forældre, hvad angår videospil. De støtter stadig min tvilling og jeg, hvad angår mediet. Og selvom de ikke helt forstår mediet, støtter de min tvilling og jeg om det. De lytter til det, selvom det nok yder som nonsens. Og det er helt fair, intet ondt ment.

Jeg er taknemmelig for mine forældre, fordi de er ikke blot vidunderlige mennesker, men fordi størstedelen af grunden til at jeg stadigvæk er i live, er takket være dem. De gør hvad de kan for at hjælpe mig, de er der for mig, og jeg kan ikke forestille mig et liv uden dem.

Men for at komme tilbage på sporet: Min tvilling og jeg elskede Metal Gear Solid (og det gør vi stadig). Vi så trailere og gameplay videoer fra MGS2, takket være magasinet PSM2 - og deres tilsvarende DVD'er - som kun gjorde os endnu mere spændte. Og vi havde fortalt vores forældre om MGS1. Hvor højt vi elskede det, hvordan det ændrede os osv. Vi havde, efter 1997, som udgivelsen af Metal Gear Solid 2: Sons of Liberty nærmede sig, plaget vores forældre om hvor meget vi glædede os til spillet.

Og så kom dagen i 2002. Jeg kan desværre ikke huske datoen. Men mine forældre, tvilling og jeg begav os ud på en søndags køretur (som var tradition indtil min tvilling og jeg flyttede hjemmefra), og pludselig gav mor min tvilling og jeg en pose. Vi vendte vrangen ud, og deri lå MGS2. Glæden var total.

Om mine forældre vidste hvad de gav os, skal jeg ikke vide mig sikker på. Jeg kan dog sige, at jeg er taknemmelig for mine forældre. Jeg blev aldrig skåret væk fra noget, jeg fik lov til at opleve ting og snakke med dem derefter. Mine forældre begrænsede mig aldrig. De gav mig lov til at opleve ting, og snakke med dem om hvad jeg oplevede. Og selvom jeg ikke har børn, føler jeg at det er et eksempel der skal følges.

Kort sagt: jeg kan ikke udtrykke hvor taknemmelig jeg er, mor og far, for at i har givet mig frie tøjler hvad vedrører vold i videospil. Jeg er glad for at i støtter op om det. Og jeg elsker, at i har givet min tvilling og jeg chancen for at opleve disse, uden at være skræmt som en amerikaner.

Tak for jeres åbenhed, tak for jeres kærlighed, og tak for at lade mig blive udfordret på min intelligens, og samtidigt selv udfordre samme. Jeg ved godt jeg burde vise det bedre, men i har ingen idé om hvor meget i betyder for mig, min opvækst og min tankegang. Men, i sidste ende, når jeg har et minde som da i gav os MGS2, kan jeg kun sige en ting: "jeg føler mig velsignet".