Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

5 Plader (Uge 42)

5 Plader (Uge 42)

Som følge af titlen, vil blog-serien tage udgangspunkt i fem lytte-forslag, med tilhørende Spotify- eller YouTube-link. Hvis ingen af disse er tilgængelige, ja, så man selv ud og lede. Samtlige genrer er åbne, dog vil alle genrer ikke blive dækket hver uge. Jeg håber at kunne skabe lidt interesse omkring emnet her på GameReactor, og samtidig skabe lidt liv i denne mørke baggård af hjemmesiden. Kom gerne selv med forslag, eller kopier konceptet direkte - alle er velkomne!

Dancehall, af The Blaze - Link
Jeg har efterhånden mange aftenture i S-toget, gennem Københavns mindre stationer. I det dulmende mørke, blandt andre passagerer, er der ikke noget bedre end noget forholdsvist melankolsk og minimalistisk elektronisk musik, mens man længes efter sin hjemstavn. Jeg er overbevist om, at duoen The Blaze har smedet deres tech house-inspireret nattetoner på præcis samme måde, som jeg nyder dem. Det er simpelt, ligetil, med dybe basslag, flankeret af enkelte klavertoner, og vokal hvor tonehøjden er helt bizar. Det handler i det hele taget om længsel mod alt muligt, og det passer perfekt til en lang aftentur i toget.

Racine carrée, af Stromae - Link
Nu til andet noget komparativt helt anderledes. Stromae har prydet øregangene det meste af sidste uge, mest af alt fordi det endelig er gået op for mig, hvor genial han er. Jeg har længe haft mine forbehold, primært grundet Alors on danse, men hele den her plade er virkelig stopfyldt med alsidige produktioner, der skriger på at blive spillet igen og igen. Umiddelbart kan jeg ikke særlig meget fransk, så det meste af de lyriske kvaler om kærlighed og frustration er lidt tabt på mig, men når der er skrevet så stramme hooks, og kraftige melodier, så overlever jeg. Til tider leder tankerne hen på den måde Michael Jackson skrev sin musik, og, jeg selv som en gigantisk Jackson-fan, det er nok derfor denne plade har holdt ved.

Agony, af Fleshgod Apocalypse - Link
Endnu en plade som jeg slet ikke var solgt på til at begynde med, men som har vokset sig til at være en af yndlingsudgivelserne i Fleshgod Apocalypses diskografi. Det er mest af alt grundet pladens formidable, og meget overvældende blanding mellem højoktan dødsmetal og klassisk musik med stort violinudbud. Ved første gennemlytning, fik jeg indtrykket af et noget rodet lydtæppe, hvor alt lyd ligesom druknede i en forvirrende larm, men jo mere man spidser ører, jo mere fantastisk bliver det. Når man taler om storslået dødsmetal, bliver det nok ikke mere storslået end Agony. Bandet har sidenhen forsøgt samme formular med de resterende plader, men det er bare ikke lykkedes at samme fange samme forbløffende lyd som på denne, kronen på værket.

Trivmvirate, af The Monolith Deathcult - Link
Det er vist åbenlyst, at jeg var i humør til noget smadder i sidste uge. The Monolith Deathcult er et af de få bands der laver ufattelig god musik, men på ingen måde tager dem selv seriøst. Til trods for hvad man skulle tro, når man kigger på deres lyrik og deres kompositioner. Trivmvirate er som Agony, endnu en kronen på værket, fordi samtlige numre er mindeværdige, voldsomme og slår enormt hårdt på både guitar, bas, og trommer. Pladen er også indehaver af en af de allerbedste dødsmetal numre som jeg nogensinde har hørt, I Spew Thee Out of My Mouth. Nummeret er dog svært at høre isoleret, for pladen er skruet så godt sammen, at den underbygger hele oplevelsen med den førnævnte, episke sang. Tjek det ud, hvis du gerne vil blæses væk.

Thool, af Thool - Link
Okay, dette er teknisk ikke en langspiller, som ellers har været vanen i denne serie. Det er sådan set kun en single, med tre numre. Ikke desto mindre skal den deles, for netop denne udgivelse har været på ofte gentaget rotation i meget længere tid, end blot sidste uge. Jeg genhørte den blot tilfældigvis igen. Det er flygtigt house, med en nostalgisk lyd der går lige i mindernes skatkammer. Det er bløde baslinjer, med en hel reverb, og det fungerer bare så nydeligt. Meget langt fra det sterile deep house man hører i radioen, men tydeligvis med samme koncept, blot langt mere personligt og mindeværdigt. Titelnummeret især er en ørehænger.

Der gik endnu engang et par uger, men sådan er det når man både er en travl skribent, men ligeså en travl pædagog, søn, og gamer. Hvad har I lyttet til af spændende ting i den forgående uge? Del endelig!

Facebook
TwitterReddit