Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Song Suggestion Tuesday

Song Suggestion Tuesday

Skrevet af barcano den 1 maj 2018 kl. 20:18
Tagget som: Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

I'm Still Here - Af John Rzeznik
Jeg må nok hellere sige at min nyopfundne kærlighed for filmen Skatteplaneten betyder nok at jeg ser denne her sang i et lidt skarpere lys end hvad er nødvendigt, men jeg vil stadigvæk mene at der klart er noget at komme efter, tendensiøst eller ej. Der serveres med denne her sang en klassisk gang grunge-punk fra de tidlige 00'er, ført an af en simpel men blid Goo Goo Dolls frontmand som sammen med en meget sammentrykt akustisk guitar og nogle flade trommer fortæller om en ung mand som bare gerne vil have lov til at løsrive sig fra som sin omgangskreds som bare vil holde ham tilbage. Det er "teenage-angst" og sukkersødt men formår stadig at være så pokkers effektiv, ikke kun fordi den måske vækker den lille rebel i os alle sammen men også fordi der er lagt så meget følelse i hver enkelt akkord og vokallevering. Så jeg vil alligevel våge den påstand at et lyt vil være det værd. Og endnu mere vil jeg anbefale dig at se den film hvorfra filmen tilhører.
Karakter: =

Sober - Af Tool
Trods at dette er en af bandets ældste og derved også simpleste sange er det langt fra negativt, da dettte for mig klart står frem som en af bandets stærkeste numre. Her smider bandet deres karakteristiske brug af mærkelige tidssignaturkombinationer, komplicerede melodier og anden gøgl til side i byte for en mere simpel men også hjerteskærende og dyster fortælling om misbrug. Her lykkedes det med hjælp af en Drop D tunet guitar og stortrommeslag der rammer alle de rigtige steder at lure mig ind i en trance hvor man i selskab med Maynards simple hypnotiserende versvokaler flydende går over i nogle mere hårde og bruske toner i omkvædet. Udover at være en ganske dejlig sang er det også et godt eksempel på hvordan et band som Tool der ellers er bygget op omkring teknisk udfoldelse at de ikke har glemt vigtigheden af at bringe rå menneskelighed ind i musikken og hvilken betydning det har for det endelige udtryk.
Karakter: +

Straight Out The Gate - Af Tech N9ne (feat. Serj Tankian)
Må helt klart meddele at jeg er en fan af T9's raplevering. Og hvis du også er vilde med rappere i stil med Eminem som også lever en noget hårdere og rå levering end man måske ellers er van til, vil T9 højst sandsynligt også være noget for dig. Serj Tankian leverer som sædvanlig en glædelig musikalsk oplevelse med hans ikoniske stemme, selvom jeg ikke er så glad for hvordan de har valgt at producere hans stemme. Det filter de har lagt over får det nogen gange til at lyde lidt for syntetisk. På det instrumentelle plan gøres der også brug af nogle sporadisk placerede men alligevel kalibrerede effekter fra keyboardet. Noget der er med til at give noget ekstra styrke med en bass akkord her og en pedalspark der for at levere en musikalsk side der komplimenterer musikken mere end hvad sædvanligt er. Alt i alt en god sang fra en genre som jeg desværre sjældent gør mig særlig meget i.
Karakter: =

RIP Roach - Af XXXTentacion (feat. $ki Mask The Slump God)
Jammerligt. Det er nok det ord jeg ville bruge for at beskrive denne her sang bedst. I det første halve minut af sangen bliver vi udsat for et sample der kører i loop med kun lyden af en stønnende kvinde til at bryde det op i ny og næ. Dernæst bliver vi præsenteret for selve X's rap. Og hans stemme er så distorted og druknet i diskantløs basseffekt at det ødelægger enhver mulighed for at kunne opstille en ordentlig levering, rim eller flow. Og ikke at det ville være bedre hvis vi kunne høre hans stemme og derved tekster klart. Fordi her serveres lyrik der strækker sig fra barnligt til decideret tåkrummende i sit anmassende forsøg på at være macho. Og det er pga. alle disse komponenter at denne sang er så mindesværdig som den er. Og jeg ville lyve hvis jeg sagde at jeg ikke havde lyst til at lytte til den igen.
Karakter: +

Anbefal mig endelig sange til fremtidige "Song Suggestion Tuesdays" ingen specifikke genrer, kun fantasien sætter grænser.

Facebook
TwitterReddit