Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forevigt - Albumanmeldelse

Forevigt - Albumanmeldelse

Skrevet af barcano den 28 marts 2019 kl. 17:43
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Kunstner: Hans Phillip
Album: Forevigt
Udgivelsesdato: 17. marts 2019
Genre: R&B og Pop
Sangantal: 9
Længde: 35:00


Som udgivelsesdatoen nok indikerer, så er jeg lidt sent hvad angår anmeldelsen af dette album. Det skal dog siges at det både af ren interesse og af ren respekt for Hans Phillips generelle kunstneriske færdigheder. Der er for mit vedkommende ingen tvivl om at jeg fik en del ud af hans inputs i Ukendt Kunstner, dette er også på trods af de komplikationer Jens Ole og Hans' måtte have haft som i sidste ende resulterede i at de gik fra hinanden tilbage i starten af 2017. Der har i hvert fald så været ganske stille fra Hans Phillips side, indtil ugen optil udgivelsen af hans album (som for de fleste må siges at have været en overraskelse da han offentliggjorde det uden nogen tidligere udmelding) hvor han udgav singlen "Siger ingenting" fra albummet. Et nummer som kun pirrede min interesse for hans på daværende tidspunkt, fremtidige album. Et nummer som er ligesom stærkt på pladen som det var som single. Med sin knasende lo-fi produktion, simpel men effektiv vokalpræstation og nogen dejligt komprimeret trommer som alligevel bliver lidt for fedtede mod slutningen hvor high-hatten som et slag med et piskeris. Dertil følger der også en ærlig og sød tekst som klart etablerer hele albummets samlede historie om en mand som er i vildrede efter et brud med sin kæreste. Eller som Hans Phillip selv siger: "Jeg har været her før, står og ringer på din dør, håber du ka' se, selvom jeg kommer ind er det for sent". Denne konceptionelle tilgang bliver yderligere styrket i det efterfølgende nummer "Saa blaa" som starter med et atmosfærisk sample af legende børn i baggrunden. Dette tilføjer yderligere til den i forvejen drømmende produktion som flyver igennem alle sangene på pladen. Nummeret slutter sågar med endnu et sample hvor en flok indvandredrenge snakker under nogen tunge og dybe pianotangenter. Hvor det dog desværre knækker lidt sammen er brugen af "audioscratching" som ædelægger strenginstrumenterne i mikset, hvor der opstår distraherende soniske "huller". Men også Hans Phillips rap flow er også til let irritation igennem dele af pladen. Selvom jeg ikke kan modsige at det er et bevidst artistisk valg at artikulere sit flow således at man rapper ude af takt, men i numre som "Saa Blaa" og "Et studie i overtænkning" er det langt mere distraherende end det er effektivt til at formidle et kunstnerisk udtryk. Udover dette tilbyder albummet dog stadig præstationer som sidder lige i skabet. Lige fra de dejligt nedstemte strenge i sangen "Drenge og Piger" til de jazz inspireret vokal harmonier i "Dagdrøm [1]" og brugen af vokalharmonier til at afslutte guitararpeggioer, leverer Hans Phillip den ene overraskelse efter den anden. Han bevæger sig langt udover hvad der oftest forventes af instrumentale sektioner i lo-fi genren. Dette er dog slet ikke kritikværdigt, og tilføjer kun yderligere til hvad der konstant føles mere og mere gennemtænkt. Men hvor albummet i sandhed skinner mest igennem er i sin generelle selvmediterende følelse af terapi. Hvordan han udforsker de konsekvenser et brud af nogen art, om det er fra sin musikgruppe eller fra sin partner, kan have for individet.
Hvordan det for Hans Phillip har resulteret i social angst og depressioner, som formidles skarpt gennem hans pen. Med hjerteskærende linjer som: "Er det meningen af mit hoved skal sige sådan her?" er det klart at dette er et yderst personligt og vigtigt album for ham at udgive. Dette gør han ved at let og elegant bevæge sig fra lo-fi R&B sjælere til pianoballader. Hvori den sidstnævnte heldigvis er af en sjælden art, da et nummer som "Lyys" klart markerer pladens absolutte lavpunkt. Selvom det heldigvis ikke er værre end at være usandsynligt uinteressant. Selvom det selvfølgelig kunne argumenteres for at være det værste et stykke kunst kan være. Oftere sker det at der præsenteres en solid omgang følelsesudfoldelse til gedigente instrumentale indspil. Nævneværdige eksempler på dette er sjælelige baggrundvokaler som ret organisk går fra rene, til autotunede og til sidst til rå lo-fi vokalskratten, som alt sammen tilføjer mere og mere i "Stjerneklarenætterrr". Dobbeltnummeret "Dagdrøm [1]" og "Dagdrøm [2]" med sine meditative tekst og instrumenter som går fra lav volumen til høj volumen i omkvædet og outroen hvor de knasende strenge og hårde tangenter flyder sammen, eller de åbne ekkorige klaverakkorder som hænger tungt i lydbilledet i introen til "Dagdrøm[2]", hvori den sang ikke engang behøver noget sang eller sagte ord (udover samples af baggrundsstøj) for at være det største lyspunkt på hele udgivelsen, er i sig selv nok til at udligne alle negative ankepunkter man ellers kunne have med albummet. Uanset om det er scenarier hvor noget går tabt i den ellers eminente produktion, eller dualvokalerne hvor gæstesangeren Tais giver ind med sin bredde og runde sangstemme. Problemet opstår dog i når stemmerne mikses, hvor de flyder sammen i en sådan grad at det skader mikset og der afsløres noget alt distraherende unødvendigt brug af syntetisk tonekorrektion, eller autotune om man vil.
Det skal dog ikke tage noget fra af dette er årets bedste danske udgivelse (selvom det selvfølgelig ikke siger særlig meget) og klart et bevis på Hans Phillips udiskutable talent. Et talent som for mit vedkommende ikke kun bringer et smil på læberne, men også gør sig fortjent til et formelt golfklap.


Karakter: +