Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Trauma - Albumanmeldelse

Trauma - Albumanmeldelse

Skrevet af barcano den 29 marts 2019 kl. 20:00
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Metal-musik, Musik

Kunstner: I Prevail
Album: Trauma
Udgivelsesdato: 29. marts 2019
Genre: Metalcore & rap metal
Sangantal: 13
Længde: 40:00

I Prevail er nok for de fleste ikke et band der sige en noget. Denne amerikanske metalgruppe fra Michigan gjorde sig selv mest berømt tilbage i 2014, da de offentliggjorde deres punk-cover af Taylor Swifts monsterhit "Blank Space" på Youtube. En sang der ikke var synderlig interessant, hvilket dog egentlig også kan siges om deres første album "Lifelines". Men hey, teknikken med at vokse på en popularitetsbølge pga. et cover virkede for Five Finger Death Punch, og senere supergruppen Bad Wolves. Men i modsætning til de bands som kan beskrives som betryggende usmageligt og gennemsigtigt, så leverer I Prevail noget her som ikke er nogen af de ting. Det er mere bare utroligt ubehageligt og anmassende. Småbange anelser begyndte at tage til allerede fra intronummeret "Bow Down", som på trods af at være en relativt effektiv head-banger, med sine midtempo riffs og nedstemte breakdowns, hvor ængstelige teenage vokaler bliver skreget og growlet, også sender tankerne tilbage til metalscenen i begyndelsen til midt 2000'erne. En tid som stadig havde gyldne øjeblikke hvor metalcore genren gav rum til sange som Bullet For my Valentines "Tears don't fall" og Killswitch Engages "The end of Heartache", så var det primært domineret af bands der konkurrerede om hvem kunne være mest simple, overdrevne og værst af alt, forglemmelige. Det er da også i sange som det efterfølgende nummer "Paranoid" hvor der udover utroligt frastødende rapping også leveres akavede broer hvor der anvendes dupstep, alle inspirationer. Selvom det i princippet ikke er dårligt så hjælper det bare til at bevirke at hele dette album føltes forældet. For helt ærligt, hvem er dette album lavet til? Når det ikke laver "out-of-date" musik til emodelen af de unge, som for længst er hoppet med på den lo-fi rapbølge som voksede ud af SoundCloud, så har det powerballader som "Rise above it" og "Breaking Down" som lyder som Imagine Dragons på steroider. Men endnu mere barnlige og selvophøjede. Man ved det i sandhed ikke fungerer ordentligt hvis Imagine Dragons bliver brugt som det gode eksempel. For selv når bandet leverer numre der giver kilden i nakken og knoerne ved bare at appellere til en simpel følelse af frustration, så rydder de det komplet af vejen ved at opfølge de få acceptable øjeblikke med den ene fejlagtige skuffelse efter den anden. Albummet har endda et mellemspil, som om hele miseren er så varieret og udfordrende at man har brug for en pause der kan give noget adspredelse. Den eneste adspredelse jeg lige pt. kan forestille mig, er en nærmere fremtid hvor jeg ikke behøves at lytte til "Trauma".
Kortfattet blev det, men har ikke lyst til at spilde mere tid på dette album. I hvert fald ikke mere end de 3 gennemlytninger jeg udsatte mig selv for.

Karakter: --