Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Sivas - Contra

Sivas - Contra

Skrevet af barcano den 29 april 2019 kl. 21:42
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Hip-Hop, Musik, Dansk-musik

Kunstner: Sivas
Album: Contra
Udgivelsesdato: 26. april 2019
Genre: Rap & Hiphop
Sangantal: 12
Længde: 29:00


Hvis det ikke fremgår tydeligt at skrivestilen, så er denne anmeldelse ikke skrevet af jeres velkendte og altid korrekte musikelsker (Barcano) men derimod en af hans knap så pålidelige følgere. Ironi kan forekomme.

Den 12. april løftede den danske rapper sløret for, at et nyt album var på vej, da han udgav nummeret "4Livet", og et par dage senere udgav han også nummeret "Capitan".
To uger efter udgivelsen af "4Livet" lancerede han så det endelige album, og mine forventninger var personligt tårnhøje. Jeg mener nemlig, at Sivas, siden han fik sit gennembrud, har været en af de vigtigste og mest epokeafgørende artister på den danske rapscene. Det mener jeg, fordi at han har skabt sig et specielt udtryk, der gør, at man altid ved, hvornår det er ham, der står bag mikrofonen. Og så er han samtidig også, hvis du spørger mig, en af de klart bedste tekstforfattere i dansk rap.
"4Livet" var i høj grad med til at øge mine forventninger, fordi jeg synes det er dejligt, der indeholder Sivas' kvaliteter nemlig udtrykket og en velskrevet tekst. Sangen havde udover det også i sin udformning og i sin lyrik noget mere dybde og refleksion i sig, hvis man sammenligner den med nogle af Sivas' andre store værker.
Så hvis jeg skal opsummere kort, så var mine forventninger rigtig høje, og jeg kan allerede nu godt røbe, at "Contra" ikke levede helt op til mine forhåbninger.
Hvis jeg skal starte med nogle af de positive ting ved albummet, så vil jeg begynde med at sige, at det indeholder et par gode sange. Her var jeg personligt glad for "4Livet", "Rally", "Capitan" og "Ingen skyer solen skinner".
Introen "Ceremonien" er også en rigtig god "appertizer" på albummet, og den fik faktisk mine i forvejen høje forventninger endnu højere op.
Det mest positive for mig ved dette album er, at Sivas endnu en gang får vist, at han har noget ekstra i forhold til så mange andre rappere, når det kommer til tekstskrivning.
Han rimer på et højere niveau i dansk rap, og så smider han også et par gode referencer i sine tekster til ting, der peger ud over selv numrene.

Hvad jeg specielt er vild med, er hans sans for sprogets små finurligheder. Vi ser det bl.a. i "Transformer" med linjen "Slanger skifter skind på en uge", og vi møder den slags et par gange i albummet.
Hvis jeg skal kigge på nogle mere negative ting ved albummet, så synes jeg også, at meget af indholdet mangler noget pondus. Selvom teksterne er gode, så mangler der faktisk på de fleste sange det der, hvor Sivas viser tempo, overblik og autoritet.

Det, der fx har fascineret mig ved numre som "Oui", "Sensei", "Lang Historie Kort" eller naturligvis "d.a.u.d.a.", det manglede ifølge lidt på albummet "Contra".
Jeg synes også, at sangene kommer til at minde om hinanden, hvilket jeg bl.a. tror skyldes, at alle sangene ligger inden for næsten samme længde. Albummets længste sang er "Fortuna" på 3:04, mens den korteste sang eksklusivt introen "Ceremonien" er "Lille hyggeligt postkort" på 2:14.
Jeg er af den overbevisning, at albummet med en mere varieret opbygning i sangene og mere varierede længder i sangene, kunne have fået noget mere dynamik over sig.
Da jeg vågende den 26. april 2019 havde jeg fornemmelsen af, at et stort album i dansk rap var blevet født, men jeg er bange for, at albummet kommer til at gå i glemmebogen, hvilket jeg på mange synes er ærgerligt. Jeg synes nemlig Sivas viser sig som en stærk sangskriver med et stort repertoire, men det mangler bare i sidste ende noget dynamik og pondus for at være et rigtig godt album.
Men ingen tvivl om, at i en tid, hvor mange gennemsnitlige artister bliver relativt store navne, at Sivas står ud som en af dem, der rent faktisk har noget talent for sangskrivning.


Karakter: =