Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Kevin Abstract - Arizona Baby

Kevin Abstract - Arizona Baby

Skrevet af barcano den 3 maj 2019 kl. 10:15
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Hip-Hop, Musik, Pop-Musik

Kunstner: Kevin Abstract
Album: Arizona Baby
Udgivelsesdato: 25. april 2019
Genre: Hip-hop & Pop
Sangantal: 11
Længde: 32:24


Texasrapper og medlem af rapgruppen Brockhampton Kevin Abstract er klar med sit tredje og nyeste album Arizona Baby. Men han præsenterer det ikke alene, andre medlemmer fra gruppen, Jack Antonoff og Romil Hemnani, fungerer henholdsvis som producer og gæstekunstner. Der er i hvert fald ikke mangel på talent og mulighed for at levere noget godt på denne plade. Det er da også helt klart det indtryk man får på intronummeret "Big Wheels", hvor gådefulde trommeslag let og elegant flyver hen over et minimalistisk lo-fi beat. Det er i hvert fald en god start. Hvilket han egentlig prøver at imitere over de næste ti numre på LP'en. Hvilket han også er rimelig succesfuld med når han holder sig inde for grænserne af pop og Hiphop. Specielt fordi popguruen Jack Antonoff som tidligere har arbejdet med Taylor Swift og Lorde også er med til at koordinere musikken i denne omgang. Der er derfor en ide om gensidig musikalsk forståelse når de bevæger sig i et spektrum mellem klassik Hiphop til det mere eksperimentelle og svælgende popfantasier. Men bedst bliver det når de fusionerer det hele. Hvor pragteksempler på dette er numre som "Georgia on my mind" og "Use me" hvor der i starten introduceres et gudesmukt gospelkor som der så igennem nummeret bliver vendt tilbage til mellem Abstracts udmærkede rapflows.
Men ligesom på hans sidste album Iridiscence så fejler Kevin Abstract når han inkluderer folk og rockelementer. En sang som "Peach" inkluderer den pirrende og beroligende Dominic Fike som ikke kun fungerer som en udmærket gæsteoptræden, men også tilføjer en smag af softrock. Som desværre bliver yderst akavet og anmassende når Kevin Abstract's stemme overdøver mikset og latterligør den ellers stærke produktion. Så hvad de prøvede at lave til en "summerbanger" ender med at blive for tåkrummende til at kunne høres igennem, uanset vejret og promille. Værre bliver det i et nummer som "Mississippi" som med sin forstyrrende brug af auto-tune lyder som en halvfærdig demo. Hvor en stærk middelvej bliver fundet i nummeret "Baby Boy" som er en svedende kærlighedsfortælling med et voldsomt ørehængende hook, som alt sammen er badet i poppet produktion. I den anden side er der en sang som "American Problem" som beholder produktionen men i stedet leverer en psykedelisk vokalpræstation og ærlig lyrik. Til sidst runder albummet af med et nummer som frasiger den silkebløde instrumentation fra resten af albummet og i stedet leverer klaustrofobisk produktion og nogen tykke baslinjer, hvilket Kevin Abstract egentlig slipper meget godt af med.
Til sidst skal det dog siges at dette album dog aldrig rigtig når hverken store højder eller en skrabende bundlinje. I stedet præsenteres der her et yderst fornøjeligt album hvor der præsenteres tilfredsstillende men forglemmelige numre. Hverken stødende eller udfordrende. Men alt i alt den musikalske version af fastfood, når det er bedst. Hvis det dog siger noget.

Karakter: =