Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Health - VOL 4 :: SLAVES OF FEAR

Health - VOL 4 :: SLAVES OF FEAR

Skrevet af barcano den 7 maj 2019 kl. 08:58
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Metal-musik, Rock-Musik, Noise

Kunstner: Health
Album: VOL 4 :: SLAVES OF FEAR
Udgivelsesdato: 8. februar 2019
Genre: Electropunk & noiserock
Sangantal: 12
Længde: 38:00


Eftersom at der i skrivende stund ikke er andre nye plader jeg havde tænkt mig at lave en anmeldelse af i dag, og de jeg har haft i tankerne har jeg enten været i tvivl om hvorvidt jeg kan klassificerer det som et nyt album som fortjener en anmeldelse (Beyonces nye livealbum) eller så har jeg ikke rigtigt fundet ud af hvad jeg skal syntes om det (ScHoolboy Q). Derfor har jeg i stedet valgt at komme frem med en anmeldelse af et album som jeg helt klart burde have revet med fra starten af. Det ville i hvert fald være en skam ikke at få det nævnt.
Noiseikonet Health er tilbage med deres nyeste LP efter 2015's Death Magic som udover at være et af 2015's stærkeste albums også var gruppen hidtil bedst konstruerede plade. Spændende og ligeså interessant er det derfor at se om deres fjerde udgivelse lever op til hvad der kom før.
Hvorom alting er så må man sige at trioen starter spektakulært af med intronummeret "PSYCHONAUT" som udover at fremmale det meste af pladens hede og åbne produktion, også præsenterer dig for to minimalistiske strenge som elegant fungerer som kontrapunktiske harmonier i sangens intro. Dernæst følger der en meget organisk synthcrescendo som til sidst når et volumen hvor det bare eksploderer ind i de her noisetrommer som ved hvert spark er ved at springe mixet, som ikke kun har en ultra fedt groove men også følges af nogen synthharmonier som let bevæger sig fra side til side i mixet. Dertil følger frontmand Jake Duziks forførende stemme som på tryg afstand gennem diverse vokalfiltre fungerer som varm kontrast til de afbrydende barrikader af basstøj. Og lige inden det når sit klimaks bryder gruppen ud i et harmonisk støjbreakdown som glider ind i en brutal og buldrende outro som pludseligt ender i en instantfadende tone. Hvilket efterlader et tydeligt indtryk, for at sige det mildt.
Ligeså interessant bliver det i det følgende nummer "FEEL NOTHING" som sparkes i gang med forskudte trommebeats, og synthkeys som flyder sammen med Jakes stemme til fed effekt hvor de endda også skifter tidssignatur i omkvædet efter hver "don't feel nothing"-linje. Og igennem hele sangen cirkulerer synthmelodierne rundt i mikset med tiltagende volumen. Langt mere intenst bliver intenst bliver det i nummeret "GOD BOTHERER" som kombinerer åbne støjsamples som bliver brugt til sangens hovedmelodi. Hvilket desværre bliver meget trættende, rimelig hurtigt. Specielt fordi der i nummeret lige bagefter,"LOSS DELUXE", bruges næsten samme koncept hvor det så bare er speedtrommer og tunge riffs. Hvilket selvfølgelig også er langt mere komplekst. Så forskellen i kvalitet er nok ikke overraskende. Men af solide aspekter i "GOD BOTHERER" kan der nævnes intense grindcore 1strengsriffs sammen med enorme trommer. Health trækker også i en mere anthemisk stemning i sangen "BLACK STATIC" hvor derudover et lavmælt trommebeat også tilføjes skingre horn som afslutter Jake Duziks fede vokalharmonier hvor der også laves en fed bladning af guitar- og basdissonans.
Grunden til at jeg nævner de fire første numre i større detaljering, kommer af at albummets primære problem begynder at vise sig derefter. For selvom der introduceres rene keyboardtangenter i "LOSS DELUXE" hvilket egentlig er ganske smukt og gnistrende guitarakkorder i introen til "NC-17", så lyder det meste af pladen i høj grad som genindspilninger af tidligere numre.
Det er hverken dårligt eller kedsommeligt, udover nummeret "STRANGE DAYS (1999)" som klart viser den manglende variation på hele albummet. For selvom denne LP er en klar opgradering af Death Magic på samtlige fronter, så virker det til at variationen i numrene klart er mangelfuld. Specielt når det virker til at de tog de fleste af deres instrumentale tilføjelser og placerede dem i albummets første halvdel. Som nok nærmere er i første tredjedel. Det er ikke fordi gruppens sangskriveri er dårligt, slet ikke, hver enkelt af pladens 12 numre er tilfredsstillende og ligeså episk som de potentielle filmtrailers som musikken nærmest tigger om at hænge sammen med. Det er dog begrænset hvor mange gange man kan hylde brugen af synthesizers når de oftest kommer i en ud af to former. Som eksploderende murer af støj eller som harmoniske tonelinjer og arpeggioer. Derudover inkluderes der selvfølgelig også buldrende stortrommer og tykke strenge. Udover dette er der selvfølgelig også en masse små detaljer i diverse numre som også tilføjer en del. Det kunne være de ukoordinerede trommer i "NC-17", Jakes mere kornede vokalpræstation i omkvædet til "THE MESSAGE" og to sanges, "RAT WARS" og titelnummeret "SLAVES OF FEAR", parallelle brug af kortvarige blokader af støj som ville sætte "Inceptionhornene" til skamme. De er alle sammen interessante og for det meste velintegreret segmenter som tilføjer til hvad der måske godt kunne virke meget ens.
For til sidst er det hvad man skal gøre kvaliteten af denne plade op på. På trods af enkelte smådetaljer så er dette album i store træk meget af det samme. For mig gør det klart ikke noget da jeg mener at grundlyden er så stærk som den er. Og på trods af at det nok bedst kan beskrives som en genindspilning af deres tredje album, så virker det ultimativt som gruppens mest smukke, friske og mest intenst plade i de snart 15 år som de har eksisteret. Men det fjerner dog alligevel ikke det faktum at det kan potentielt skubbe en masse lyttere væk pga. den mangledne variation som dukker frem ved overfladen. Men selvom dette album klart har en masse at byde på, så er det tydeligt at de skal tilføje en del mere i deres næste udgivelse.


Karakter: +