Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Branco - BABA BUSINESS

Branco - BABA BUSINESS

Skrevet af barcano den 16 juni 2019 kl. 16:19
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Dansk-musik, Hip-Hop, Musik

Kunstner: Branco
Album: BABA BUSINESS
Udgivelsesdato: 14. juni 2019
Genre: Hiphop & Rap
Sangantal: 16
Længde: 44:00


Det her nye Branco album... det er ikke særlig godt!

Danske rap- og hiphop stjerne Branco er ude med sit første soloalbum, efter at have domineret den danske rapscene de sidste seks år i grupperne Molo og MellemFingaMuzik. Et album som endte med at have en rimelig solid mængde støtte og forventning sværmende omkring det op til sin udgivelse. Og reaktionen fra Brancos fans har indtil videre været ganske varme. Hvilket jeg langt hen ad vejen godt kan forstå. For hvad der leveres her, er meget lig det som Branco har præsteret lige siden 2011, på godt og ondt. For selvom han egentlig fungerede ret stærkt i sine rapgrupper, så virkede det mest som det gjorde fordi han havde andre rappere som Stepz, Benny Jamz og Gilli til at bakke sig op og fungere som en organisk forlængelse af hans egenskaber når de nåede deres ret korte grænse. Derfor begynder det rimelig hurtigt at falde fra hinanden da Branco står i fokus i hele tre kvarter og 16 numre. Hvilket ganske tydeligt viser sig at have store konsekvenser for kvaliteten af albummet, på trods af at han stadig for assistance af de førnævnte medlemmer i løbet af pladens spillelængde.

Ironisk nok kræver intronummeret "INGEN INTRODUKTION (4x4)", ingen introduktion. Det fremmaler ret tydeligt hvad der vil blive præsenteret igennem de næste 45 minutter. Til tider horribel produktion som virker endnu svagere når der også flyder den ene svage vokal ud efter den anden, som mangler en stor grad af harmoni hvor resten så drukner i autotune, med et underlæggende trommefill som fuldstændigt mangler kraft med snare der mest af alt lyder som lammede golfklap. Yderligere fortsætter det i "LA ZONE" som tænker at det da kun kan blive gjort værre ved at inkludere nogen deciderede grimme horn i starten som så glider ind i et monotont drumbeat som looper hvert 3. sekund som følges ad med en vrælende vokal uden personlighed, som kun bliver gjort endnu mere steril af autotune og et klippende sample af en kvinde i outroen. Det skal dog siges at jeg ikke har til hensigt at starte et korstog mod autotune eller brugen af det i rapmusik. Det har helt klart sin plads og kan også bruges effektivt. Det er dog bare langt fra tilfældet her. Det når faktisk et komisk punkt i sangen "RISIKO", hvor der anvendes et soul/jazz sample i introen og i outroen som ikke kun formår at være langt bedre end hele nummeret i sin komposition, i de 10 sekunder det varer, men også fordi den dybe kvindelige rungen står i så stor kontrast til Branco som lyder grinagtigt grædefærdig i omkvædet. Mest karikeret bliver det dog i hovedsinglen "SHOTTA" som udover sin sammensmeltede instrumentation af piano og trommer, som hans vokal slet ikke passer ind i, med henblik på det langsomme "upbeat"-balladenummer som der prøves at opstille her, så ville det også være ganske passende at nævne de generelle rapklichéer som dominerer tæt på alle teksterne på pladen. Lige fra den uvidende systemkritik til den pralende materialisme i betonblokkene, så leveres det alt sammen med en uforståelig mangel på selvironi eller egentlig karisma.
Heldigvis, hvis man kan kalde det dét, så begynder albummet på en gradvis forbedring fem numre inde, i sangen "INVESTERE". På trods af at man bliver spist af med en svagt produceret instrumentation hvor de samme tre tangenter bliver slået med i øregangen allerede efter det første vers er afsluttet, så leveres der egentlig et okay flow i omkvædet selvom det dog er lidt for kort, og gæsteoptrædenerne fra hans tidligere gruppemedlemmer er da også med til at tilføje noget ekstra til sangen.
I en positiv vending følges "INVESTERE" op af nok pladens bedste nummer "JAGT PÅ", hvilket ved første øjekast kunne tyde på en forbedring. I "JAGT PÅ" prydes lydbilledet af nogen forskruede strenge med tilhørende sirener der høres svagt i baggrunden, samt tunge trommer som buldrer over en langsommere omgang rap, med større fokus på tyk artikulation som også har nogen effektive baggrundsvokaler og ekkoeffekter som kontrapunk til en præstation som trods sin korte længde er effektiv i sin formidling. Selvom jeg klart kunne have været foruden inklusionen af de tåkrummende "Skkkr skkkr!" hyl.
I en næsten naturlig forlængelse fortsætter det i sangen "COPENHAGEN" som langt hen ad vejen minder om "JAGT PÅ". Desværre inkluderer det dog nogen lidt for simple trommer og synth-chords samt nogen endnu mere irriterende baggrundsvokaler hvor der ganske seriøst bliver formuleret skudlyde og Branco råber "bang bang!". Desværre falder kvaliteten dog ret hurtigt igen i anden halvdel af albummet. Udover nummeret "ENDNU EN" som med sine bevægende flows og simple men fede harmoniske udviklinger samt andre numre som "LA PRIMERA" og "VÅBEN" som indeholder nogen fede guitarintroer hvor "fraisingen" er ligeså sprød som den er ørehængende, så er anden halvdel desværre ligeså mangelfuld som første halvdel. Graden af gentagelser og svagt gennemtænkte lyriske formidlinger gennem haltende og overproducerede rapflows når til tider skyhøje niveauer, som desværre gør hvad der egentlig skulle være et ærligt og introspektivt album meget svært at tage seriøst.

Hvis man skulle konkretisere dette albums primære problematik indenfor dets egen præmisser. Så kræver det ikke mere end at man hører nummeret "TRAFICANTÉ". For at opnå en percussion effekt så anvendes der både klassiske trommer, elektrotrommer og en stor grad af "bassbursts". Hvilket efterlader én tilbage med spørgsmålet: Hvorfor? Hvis man i forvejen har instrumenterne og redskaberne til at skabe en bestemt lyd, hvorfor så overkompensere og i sidste ende komprimere den soniske oplevelse. Det kan nok bedst forklares med en klar mangel på gennemtænkning. Som desværre også gør sig gældende for langt de fleste numre på denne plade.


Karakter: -