Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Albumanmeldelse: YBN Cordae - The Lost Boy

Albumanmeldelse: YBN Cordae - The Lost Boy

Skrevet af barcano den 6 august 2019 kl. 14:46
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Hip-Hop, Musik

Kunstner: YBN Cordae
Album: The Lost Boy
Udgivelsesdato: 26. juli 2019
Genre: Hip hop, jazzrap & trap rap
Sangantal: 15
Længde: 45:19


Maryland indbyggeren Cordae Amari Dunston (med kunstnernavnet YBN Cordae) er ude med sit debutalbum efter en femårig karriere hvor han indtil videre har udgivet tre mixtapes hvor særligt hans remixes, herunder et ganske udmærket remix af Eminem nummeret "My Name Is", skaffede ham en masse positiv respons fra både pressen og den brede gruppe af hiphop fans. Den store mængde popularitet som han endte med at få kan nok forklare den relativt imponerende mængde gæsteoptrædener fra store rapstjerner. Herunder Anderson Paak, Pusha T og Meek Mill, bare for at nævne et par stykker, som alle sammen optræder på dette album.
Så med sin ret koncentrerede struktur med 15 sange og lige kun 45 minutter i spillelængde, så er det her langt hen ad vejen et ganske stramt, velformuleret og fremadrettet debutalbum som klart viser at YBN Cordae er en kunstner på rapscenen som da er værd at holde øje med, for at se hvad han kommer til at lægge ud over de næste par år. Når det så er sagt, sker det ofte på dette album at man klart mærker de inspirationskilder som har lagt grundlaget for hans soniske fremstilling. Specielt i de mere trapfokuserede sange betyder det altså at der er nogen tendenser som lyder meget midlertidige og ikke ligefrem er med til at skabe Cordaes egen unikke lyd. Selvom det ikke er direkte dårligt, specielt når nogen af de tydlgiste inspirationer kommer fra nogen af de tidlige spor som Kendrick Lamar kørte i. Og hvis man skal kigge nogen over skulderen, så er det ikke et dårligt sted at starte eller tage fra. Et sted hvor det dog virker lidt komisk er i et nummer som "Bad Idea" der egentlig virker mere som en Chance the Rapper sang med gæsteoptræden fra YBN Cordae og ikke omvendt. I nummeret "Way Back Home" som J Cole egentlig leverede instrumentationen til, lyder da også skræmmende meget som et J Cole nummer, eller en virkelig dygtig imitation. Lige fra Corades vokalharmonier, flowskifte og kadence. Hvilket egentlig virker mere falsk end det nok var tiltænkt. Hvorimod i sangen "Nightmares are Real" så er de klare Eminem-"isms" ikke til at tage fejl af, med de selvdebrakerende linjer og den dobbeltleverede vokalpassage i omkvædet minder da klart om et moment fra Eminems tidlige karriere. Hvilket langt fra er et ankepunkt da det var engang hvor Eminem egentlig stadig gik op i at lave god musik, og det betyder da også at lige det nummer er en af pladens bedste. For selvom mange af valgene rent musikalsk der er taget på det her album inder om noget du kan finde på langt de fleste andre nutidige rapprojekter, så hæver Cordae sig et godt stykke over resten ved at levere nogen gode personlige tekster og nogen sange der er velskrevet og velstruktureret. Plus både hans rap- og sangstemme er ganske tilfredsstillende.
Det betyder altså at når han vælger at inkludere jazz og soulhooks og gospelsektioner i "Bad Idea" eller koncentrerede raprefrains i "Have Mercy" så viser han at han trods alt har godt styr på hvordan man behandler og udarbejder en ørehængende og sjælelig sang. Hvilket leder til en masse lyse øjeblikke rundt omkring på pladen.
Lige fra de familieorienterede budskaber i "Thanksgiving" og "Family Matters" til den eminente vokalkemi Cordae og Anderson Paak deler i "RNP" viser han at han klart har evnen til at levere nogen meget raffinerende numre. Selv en sang som "Broke as Fuck" der egentlig bedst kan beskrives som den mest gennemsnitlige traplyd, viser YBN at han stadig kan gøre plads til leviterende linjer som: "Remember days we was wearin' J's And a gold chain, only had three figures So fortunate, proportionate Lost Boy, nigga, no coordinates Remember Christmas? We was giftless Three foot tree, no ornaments" der uden tvivl hæver kvaliteten af sangen, på trods af at det måske ikke et det mest inspirerende musik rent instrumentalt. Egentlig så er det nok eneste skuffende øjeblik på hele pladen nok afslutningsnummeret. For selvom "Lost & Found" er et ganske udmærket nummer som rent tematisk også binder en fin sløjfe om hele projektet, så er det bare lidt skuffende når der i sangen forinden, "We Gon Make It", virkelig blev leveret en ekstra stærk præstation fra Meek Mill. I sine vers leverede han tydeligivs hans bedste sangøjeblikke i hele hans karriere. Han skruede i hvert fald op for det faktum at han egentlig er en ganske talentfuld sanger.

I sidste ende så tyder denne her debut på at der stadig er en masse grundlag for at YBN Cordae kan blive en fremtidig stjerne på raphimlen. Der bliver uden tvivl både vist en masse variation og musikalsk forståelse på det her album.


Karakter: +