Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Iggy Pop - Free

Iggy Pop - Free

Skrevet af barcano den 15 september 2019 kl. 20:05
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik, Rock-Musik

Kunstner: Iggy Pop
Album: Free
Udgivelsesdato: 6. september 2019
Genre: Rock, bluesrock & jazzfusion
Sangantal: 10
Længde: 33:43


Hvem? Hvad? Hvor? Hvordan? Jeg mangler ord. For at være skinbarligt ærlig, så ved jeg ikke engang hvordan jeg skal starte anmeldelsen eller endda finde ordene for at udtrykke mine følelser overfor Iggy Pops nye udgivelse. Det eneste jeg kan sige er, det her nye Iggy Pop album, det er ikke særlig godt. Det er det virkelig ikke. Selvom det er prisværdigt at en af punkbevægelsens fadere stadig leverer i en alder af 72, så vil jeg på den anden side fortrække at han trak sig tilbage og nød sit otium. For hvad han leverer igennem 10 sange og en relativt kort spillelængde er dog stadig imponerende. Imponerende i den forstand at han har slået hul i bunden af 2019's musik og sat banket bundlinjen et par meter ned. Og de skingre jazzhorn og forvrængede tangenter som florerer rundt på diverse numre, gør ikke noget godt for det i forvejen forkastelige lydbillede. Lige fra Iggys overspillede og sonisk utilregnelige vokal til de grinagtige tekster som når komiske højdepunkter på et nummer som den western-inspirerede "Dirty Sanchez" der ikke kun har ekstremt seksuelle henvisninger som kun bliver endnu mere tåkrummende pinlige når det er forfattet af en 70-årig punker som er passeret langt forbi datoen for at være afbrændt. Dertil er nogen af hans filosofier og eksistentielle overvejelser ikke kun simple og forstumpede, men også tæt på stødende, snæversynet og særligt uintelligent. Meget lignende at lytte på et afdanket familiemedlem (oftest en morfar) der kører i tomgang. Mere besynderligt bliver det i sidste del af albummet hvor Iggy selv giver op og leverer de tre sidste numre som svagelige forsøg på poetry-slam, hvor han verbalt brækker sig ud over udtyndede og konstant loopende instrumental-samples. Det kunne ikke blive mere til syv egentlige sange fra hans side før han kastede håndklædet i ringen. Men på den anden side ville det være ekstra vellykket hvis han med vilje prøvede at levere noget af de dårligste sange i år. Generelt ønsker man inderligt at han i sidste ende ville kalde hele projektet som en practical joke. Selvom det ville være et lille pust på såret, så ville det dog stadigvæk ikke gøre op for den halve times mishandling som jeg besluttede at udsætte mig for flere gange.

Hvad der dog i sidste ende er mest imponerende, er dog hvordan dette album når et helt andet niveau end nogen af de andre lavpunkter som er blevet udgivet og anmeldt af undertegnede i år. Hvor kunstnere som NAV og Skillet har leveret nogen af de mest uinteressante projekter jeg har hørt længe som jeg absolut ikke vil høre igen da de intet har på sig af kunstnerisk eller musikalsk stimulans over sig, så er de ikke fundamentalt ødelagt i samme grad som dette album. Hvor de trods alt har en klassisk (man kunne nok sige så klassisk at det bliver skadeligt trivielt. Hvilket dog kun gør dem værre) struktur, så er alt lige fra melodisk opbygning, harmonisk sammensætning og instrumentalt sammenspil intet sted at finde på Free. I stedet for så lyder hver enkelt node og takt som om den eksisterer enkeltstående i sit eget lille ekkokammer. Men også hver skala (hvis man altså kan kalde dem det) og hver akkord virker til at være konstrueret specifikt til at være så disharmonisk som muligt. Hvad kan jeg ellers sige? Det her nye Iggy Pop album, det er ikke særlig godt. Det er det virkelig ikke.


Karakter: --