Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Kanye West - Jesus Is King

Kanye West - Jesus Is King

Skrevet af barcano den 28 oktober 2019 kl. 16:48
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Hip-Hop, Musik, Gospel

Kunstner: Kanye West
Album: Jesus Is King
Udgivelsesdato: 25. september 2019
Genre: Christian hiphop
Sangantal: 11
Længde: 27:04


Så er han tilbage. Yeezy, Ye, Yandhi, Yeezus eller bare Kanye West er tilbage med sit længeventede niende album. Et album som helt klart er blevet mere ramt af hype og høje forventninger ved at blive "fejlagtigt" annonceret et par gange, for så derefter at blive udskudt. Derfor er det på sin vis også ganske befriende endelig at kunne have hans nyeste album foran sig så man endelig kan få et billede af hvordan den formodet nye Kanye West agerer på et nyt studieprojekt. Hvilket nok ikke er en vurdering jeg skal vente ret længe med at uddybe, da jeg tvivler på at jeg kan sige eller tilføje noget mere til det persona som Kanye West er, som ikke allerede er blevet analyseret og udhulet til døde allerede. For ligeså kommercielt succesfuld han er, så følger der en ligeså stor grad af kontroverser og anspændte forhold med sig. På trods af dette har han dog også igennem sin nu endnu længere karriere, leveret noget af det mest friske og udfordrende materiale indenfor rap og hiphopscenen. Derfor skal jeg også være hurtigt til at komme med min førnævnte vurdering som egentlig er ganske simpel. Kanye leverer ikke synderlig meget nyt på hans nyeste album. Han leverer egentlig ikke synderlig meget generelt på hans nye album.
Det er da også allerede et problem der popper op i intronummeret "Every Hour". Ser man bort for det lidt for snævre mix der presser og fladgør nogen ellers ret høje gospeltoner, så er den manglende struktur (derved også en komplet mangel på crescendo eller harmonisk stigning) helt klart med til at skabe en følelse af denne plade måske skulle have haft et ekstra stykke tid i ovnen.
For selvom det efterfølgende nummer, hovedsinglen "Selah", virker lovende med et kæmpe buldrende orgel som frontfigur og kontrapunktiske trommer som eksploderer i et industrielt mix som sender tankerne tilbage til hans eminente Yeezus-album, så kan et langtrukkent og simpelt gospel midterstykke ikke fjerne smagen af noget ufærdigt. På trods af at det er et af albummets mest raffinerede og velleverede numre.
Værre bliver det dog i "Follow God" som på ganske kort tid stadig formår at være helt igennem strukturløs og samtidigt føltes som gammelt materiale for Kanye. Bare pakket ind i en form der ikke leverer nogen af de samme spændingsmomenter som på lignende sange fra ham. Derfor virker det lidt komisk da "Follow God" følges op af pladens absolut bedste nummer, med den atmosfæriske og nedstemte "Closed on Sunday". En sang der helt klart nemt overkommer nogen undervældende linjer i lyrikken, ved at levere en fantastisk fraseret guitar der er ligeså fedtet som de svælgende baggrundvokaler der følger guitaren er blide. Til det præsenteres der også simple men hårde baseksplosioner mellem nogen af Kanyes bedst artikuleret flows og vokallinjer, for så at lade anden halvdel af sangen blive taget ved roret af nedstemte syntharpeggioer der slå hårdt i alt sin fortvivlelse.
Derfra stopper de rosende ord og gode ideer desværre, og albummet kører over i en tomgangslignende tilstand i "On God" som dør ganske hurtigt på en loopende synthakkord som bliver ganske triviel og kedelig ganske hurtigt.
Som modsætning til "Closed on Sunday", fremstår "Everything we Need" tydeligt som pladens mest markante lavpunkt, med sin blanding af decideret ulækker trappop der præsenterer uinteressant og kedelig elektrotrommer med et snare der lyder ligeså svagt som et piskeris og et omkvæd der er ødelagt af vokaler hvor brugen af samt graden af autotune virker ganske amatøragtigt. Det betyder altså at de enkelte lyspunkter som gospelvokalerne og gæsteoptrædenen fra Ty Dollar Sign bliver tydeligt udlignet af den ellers meget uinteressante drivende vokal. I en lidt mere besynderlig skrivebeslutning er der sangen "Water som rent instrumentalt minder om en blanding mellem Michael Jackson og Earth, Wind and Fire når Kanye West ikke selv sover sig igennem sine vokaler. Eller "God Is" som stiller eksistensielle spørgsmålstegn ved hele Kanyes gospeldrejning i et nummer der viser en meget simpel og overfladisk forståelse af genren og dens muligheder, hvor det egentlig kun er Wests egne rytmiske skemaer og sans for harmoni der bringer noget smag til en ellers meget tandløs sang.
Men fornemmelsen af at høre en ufrædig efterfølger til en lang række af Kanyes ældre nummer stopper ikke her, men bliver kun mere tydelig i albummet egentlige afslutningsnummer "Use This Gospel", hvis drivende vokalharmoni er en skræmmende tæt variation af hans tidligere monsterhit "Can't Tell Me Nothing". Hvor der også en ganske undervældende gæst i form af Kenny G og Clipse som begge har en alt for panisk og nasal levering til ikke at have en dissonerende effekt på lydbilledet, da de ikke rigtig passer ind. På den anden side har man saxofonen i outroen som heller ikke umiddelbart passer ind, men stadig står for et af albummets højdepunkter. Så i sidste ende handler det nok bare om udførsel.
Hvor albummet dog virkelig ikke har en fornemmelse for passende udførsel er i det ultrakorte outronummer "Jesus is Lord" som ikke er i nærheden af at have opbygget noget momentum før det pludseligt ganske brat afrunder albummet i en meget ustimulerende decideret dårlig stil.

Generelt kan dette album nok koges ned til at det er rimelig tyndt på indhold og kunstnerisk udforskning, hvis altså man lige kommer lidt dybere end den gospelbelagte overflade. For der leveres egentlig ikke noget vi ikke har set og hørt fra før ham, da denne nye religiøse platform ikke virker til at være særlig effektivt for ham til at dykke ned og fremhæve nogen personlige aspekter der kan udfoldes til noget interessant og eksperimenterende musik, som man ellers plejer at kunne forvente fra Chicago rapperen. I stedet har han udgivet en ganske kort og ganske vattet version af ham selv som tilbyder ligeså lidt som den udfordrer. Jeg håber i hvert fald, at hvis rygterne stemmer og et nyt album fra Kanye er inden for 2019's horisont, så må det meget gerne være lidt mere velovervejet. Ellers er løsningen nok bare at give hans tiende og fremtidige projekt lidt mere tid i ovnen eller fundet noget mere artistisk resonerende til sine gudstjenester.


Karakter: =