LIVE

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Live broadcast
Annoncer
logo hd live | The Surge 2: The Kraken
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk

Bangerplayliste 2019

Skrevet af barcano den 24 december 2019 kl. 13:03
Tagget som: Album, Anbefalinger, Brugeranmeldelse, Musik

Ligesom jeg lavede en liste over dette års dårligste studieudgivelser, har jeg ligeså tænkt mig at lave en liste over de bedste singler fra 2019. Hvorefter min tredje og sidste liste kommer så til at omhandle årets bedste albums. Grundlæggende kommer jeg til at fokusere på enten enkeltstående singler, eller sange som blev udgivet som singler i forbindelse med et studiealbum eller en EP. Derfor vil jeg forsøge ikke at inkludere sange som kun eksisterer i sin albumform, egentlig kun for at indsnævre mængden af kandidater, da det meget hurtigt kunne blive ekstremt uoverskueligt. Derudover vil jeg også kun inkludere en sang/single pr. kunstner for at skabe en mere varieret og mere oplysende liste. Der kan selvfølgelig være en undtagelse hvis en kunstner optræder som gæst på en anden kunstners sang. So, here we go, og rigtig glædelig jul!


15: Kiss The Go-Goat - Ghost

På bunden af min liste finder vi den nyeste udgivelse fra rockgruppen Ghost, som langsomt men sikkert har cementeret sin plads på den moderne rockscene. Særligt efter sidste års album "Prequelle" som ikke kun var blandt sidste års bedste udgivelser, men også var gruppens utvivlsomme kronjuvel. Derfor er det kun overraskende at gruppen igen er på den i 2019, med en satans fræk single som på trods af en lidt fesen refrain til sidst i omkvædet stadig formår at levere en fræk blanding af klassisk rock og synthpop. Den kommer ikke til at overbevise nogen der i forvejen ikke er fans af Ghost meget niche tilgang til rockpop, men for os andre som er faldet pladask for særligt deres seneste udgivelser, er denne sang helt klart et lyt værd.


14: Truth Hurts - Lizzo

Med denne single fra hendes debutalbum viser Lizzo klart at hun er en stemme som skildrer sig ud på den brede popscene. Med sin blanding af klassisk pop, soul og blide trapbeats bringer Lizzo en dejlig grad af sjove og pirrende tiltag til et nummer som mest af alt er en dejlig ørehænger.


13: Psycho - slowthai x Denzel Curry

Selvom det ikke ligefrem er Death Grips, så er der ingen tvivl om at slowthai og Denzel Curry sagtens kan producere noget rap musik som er lige så brutalt i udtryk, flow og artikulation som indpakningen er ru og ufærdigt i mixingen. Det er en relativt simpel sang som stadig er succesfuld i hvad den søger efter at opnå. Det er uden tvivl ikke alles kop te, men hvis man foretrækker sin rapmusik med en lidt hårdere kant, så kan man ikke gå galt i byen med "Psycho".


12: Closed on a Sunday - Kanye West

Der kan ikke herske nogen tvivl om at jeg ikke var en særlig stor fan af Kanye West nyeste album "Jesus is King". Det var i hvert fald ligeså skuffende som det var undertilberedt. Når det så er sagt stod "Closed on a Sunday" dog klart ud fra resten af sangene på albummet. Det er i hvert fald en atmosfærisk og følelsesladet omgang hvor tunge baslinjer og syntharpeggioer skærer igennem og skaber et harmonisk tilfredsstillende nummer, der trods sin lidt grinagtige afslutning stadig skaber et alvorligt udspil som helt klart er din opmærksomhed værd.


11: Come Home (feat. Andre 3000) - Anderson .Paak

Intronummeret fra Anderson .Paaks nye album fungerer rigtig godt som en illustrator for hvorfor Anderson .Paak ikke kun er en kandidat for at have lavet et af 2019's bedste rapalbum, men også hvorfor han er en kommende stjerne indenfor genren. Med sin varmende soulmelodier og buldrende jazztrommer trækker den første halvdel af nummeret dig igennem en sanselig og vigtigst af alt musikalsk sød oplevelse som derefter udvikler sig til et klassisk rapnummer, hvor kvaliteten dog stadig holdes ganske højt takket være gæstemand Andre 3000 som tager over til sidst.


10: Deutschland - Rammstein

Med mængden af store ventede metaludgivelser fra store og elskede kunstnere som endte med at gå hen og være ganske skuffende (host host... Tool anyone), så er det ganske betryggende at vide at Rammstein stadig er i stand til at levere hårdtslående musik. Særligt med hovedsinglen "Deutschland" der blev brugt til at promovere deres nyeste album, hvilket må siges at være lidt af en genistreg, da "Deutschland" med sine tunge vokaler fra Till Lindemann, eksplosive industrielle trommer og elektriske guitarriffs og synthlines har Rammstein formået at skabe et øjeblikkeligt hit som er ligeså melodisk som det er primalt. Så i et ret skuffende metalår står Rammstein dog stadig frem blandt de få som mestre af genren.


9: Unsainted - Slipknot

Når det så er sagt, så kom der alligevel et ret så fantastisk nummer ud af Slipknots ellers rimeligt redundante og egentligt skuffende sjette album. Selvom det album virkede som et miskmask af ufærdige ideer der stak i alle forskellige retninger, så er hovedsinglen "Unsainted" alligevel en dejlig blanding af det gamle og kendte Slipknot også en dejlig mængde innovation. Det enorme kor der dominerer i introen og de efterfølgende omkvæd er i hvert fald et dejligt sidestykke til de klassiske Slipknotvers som er domineret af ustoppelige trommer og Corey Taylors maniske vokalflow, når han altså ikke skifter om til silkeblød baryton i omkvædet. Sangen er uden tvivl ligeså ørehængende som den er hårdtslående, hvilket klart gør op for en omkvædsmelodi som for vokalens vedkommende kommer lidt for tæt på skabelonsskåret popteknik.


8: Take What You Want (feat. Travis Scott & Ozzy Osbourne) - Post Malone

Jeg havde egentlig tænkt mig at give denne plads til "Sunflower" fra samme album. Men da den egentlig blev udgivet i 2018 i anledning af den ret så fantastiske "Spiderman: Into the Spiderverse", så må ottendepladsen jo gå til den næstbedste sang fra Post Malones nyeste album. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at Post Malone fortsætter sin musikalske tendens ved både at skabe nogen af årets bedste og dårligste og mest intetsigende numre som alle sammen befinder sig på det samme album. I det her tilfælde er det så en af de rigtig gode der er tale om. På trods af at Travis Scott ikke leverer noget særligt til sangen så er det uden tvivl kemien mellem Post Malone og Ozzy Osbournes kemi i sammenspillet med nummerets exceptionelle sans for instrumental progression som skaber en af de bedste poprock udgivelser hele året. Det er i hvert fald første gang jeg har hørt en "shreddende" guitarsolo i en popsang i meget, meget lang tid.


7: Do You Doubt Me Traitor - Lingua Ignota

Er det her en af de bedste sange i år? Ja. Er det også noget af det mest ubehagelige jeg har hørt hele året? Også i den grad. Så det er ikke fordi jeg ikke elsker Lingua Ignotas blanding af neoklassisk instrumentalstruktur og dødsmetal skrig, men hendes ekspression af vold og det at være et offer er så hjerteskærende og pint at jeg får kuldegysninger bare ved tanken. Det er ikke en sang, og specielt ikke et album for alle, men det er en musikalsk oplevelse som jeg ikke vil glemme lige foreløbigt. Selvom jeg på lange nætter dog god kunne ønske mig det.


6: Earfquake - Tyler, the creator

I den helt anden ende af spektrummet befinder sangen "Earfquake" sig fra Tyler, the creators fantastiske album "IGOR". Selvom albummet og dets sange generelt bedst nydes i sammenhængende synergi for at få det fulde billede, ændrer det ikke på at Earfquake stadig formår at være årets mest charmerende sang, med sine funky synthakkorder og en legende vokal fra Tyler som vi ikke rigtig har hørt før. Jeg har stort set ikke andet end positivt at sige om sangen og det album den kommer fra.


5: Ricky - Denzel Curry

Ligeså charmende er superhittet "Ricky" fra Denzel Currys lille korte lækkerbisken af et album "ZUU". For hver sang jeg hører fra Denzel Curry bliver jeg kun mere og mere forbløffet af hans talent og grad af variation, hvor "Ricky" helt klart ikke er en undtagelse. Han leverer egentlig et meet simpelt og anstndigt budskab som at være venlige overfor hinanden gennem velkonstruerede linjer og konstant udviklende flow med en god sans for melodisk artikulation. Sangen er definitionen af kort og godt, på sine knap to et halvt minut.


4: Subaru Crosstrek XV - Hobo Johnson

En tendens der er ved at skabe sig i den øvre halvdel af min liste, er vist at små udtryk af charme sikrer sig en solid plads på min liste. En tendens som helt klart kommer til at gælde næste listeplads også. Men i "Subaru Crosstrek XV" giver Hobo Johnson en relaterbar og komisk gennemgang af ønsket om at have bare lidt mere end det man egentlig har. I det her tilfælde så at man hellere vil have en Lamborghini end en Subaru SUV. Hr. Johnsons sans for genkendelig lyrik formuleret gennem en akavet og pinlig sans for humor er klart hans største styrke, på trods af at det også er det kendetegn som de fleste kritikere af ham mest noterer sig ved.


3: Old Town Road (feat. Billy Ray Cyrus) - Lil Nas X

Jeg lovede at reglen/tendensen ville gælde for et til nummer, og det holder jeg sådan set. I det her tilfælde har jeg valgt det ret så formidable remix med Billy Ray Cyrus, men man kan egentlig bare vælge den version man har lyst til, udfaldet bliver immervæk det samme. Lige siden udgivelsen har dette været et musikalsk fænomen som har i snart et halvt år er den sang i musikhistorien som har ligget længst på nummer et. Et ret så mærkværdigt faktum, som dog alligevel er ret nemt at forholde sig til, da sangens blanding af country og traprap er et bedre mix end jeg tror nogen kunne have forestillet sig.


2: Bad Guy - Billie Eilish

Apropos musikalske fænomener som man ikke har kunne været i stand til at undgå hvis man har radio eller internetforbindelse, så har Billie Eilish vist gået sin sejrsgang verden over sammen med sin bror i anledning af hendes debutalbum. Når det så er sagt kan jeg ikke komme udenom at hendes album er fyldt til randen med musikalske højdepunkter der alle sammen tyder på en interessant retning som popmusikken kan bevæge sig i. Så jo, "Bad Guy" er uden tvivl overspillet, men selv hvis man glemmer hvad den repræsenterer rent musikalsk og hvilke muligheder den repræsenterer, så kan jeg ikke komme udenom at det er den sang jeg har haft mest sjov med hele året. Men...


1: Free at last - PUP

Så kom jeg i tanke om PUP's nyeste album da jeg gik igennem de anmeldelser jeg har slynget ud i årets løb. Hvad der så egentlig slog mig, var at jeg lige siden udgivelsen af "Morbid Stuff" tilbage i april ikke har gået ret længe uden at lyttet til i hvert fald de første fire sange fra pladen. Uanset om jeg har været ude og gå, siddet i bus og tog eller været i gang med et bad har jeg lyttet til nogen af de bedste pop-punknumre det her årti har set. Også endda i 2019, som en ret så god afslutning. For blandt dette albums ret så mange "bangers" springer den aggressive og uimodståeligt satiriske "Free at Last" frem. En deprimerende gennemgang af hvad der nok minder mest om teenage-kærlighed formidlet gennem ørehængende melodier og en af de lækrest stemte guitarer jeg har hørt hele året. Hvis du som læser kun vil få en ting ud af denne her liste, så lad det være at "Free at last" og så sandelig også det album det kommer fra, er et lyt værd.