Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Dark Souls - Et review

Skrevet af hjorth den 10 januar 2019 kl. 11:28

Dark Souls ... Hvor skal man overhovedet begynde med FromSoftwares "mesterværk" ? Er spilserien der efterhånden er kendt for at være utilgivende svært, virkelig så svært? Svaret må være et både og, og jeg skal nok forklare hvorfor.

Efter nogle timer i selskab med Dark Souls: Remastered sidder den simple styring nogenlunde under huden på en. Spillet tilbyder en lille håndfuld bevægelsesmuligheder i spillet, som et pareringssystem, et undvigelsessystem, et hoppe system, et "lås fast" system og et "stik-i-ryggen" system. Det er ganske overskueligt at huske de forskellige ting og knaptryk der skal til for at udføre de forskellige manøvrer spillet tilbyder. I Starten af spillet er det primært knap så udfordrende fjender der skal nedlægges, og her står det hurtigt klart at spillets kampsystem er ekstremt simpelt, grænsende til det kedelige til tider.

Essentielt handler almindelige kampe om at komme bagved fjenderne, så man kan lave et stik-i-ryggen angreb der sluger en væsentlig del af fjendens liv. Ellers skal man på bedste vis undvige og parere ved hjælp af førnævnte systemer for at undgå fjendernes hårdtslående angrebskombinationer. Desværre er det allerede her et af spillets irriterende fejl og mangler viser sig. Spillets stik-i-ryggen system er for at sige det mildt mangelfuldt og føles voldsomt tilfældigt.

Ideen er såmænd god nok, man skal stå bagved ens fjende for at kunne stikke dem i ryggen. Problemet opstår så når spillet ikke kan blive enig med sig selv om, hvornår man præcist står i den vinkel man skal, for at kunne udføre dette angreb. Det føles ofte som om den præcise vinkel er tilfældig da man sagtens kan placere sig bag en fjende og "udføre" angrebet fra en vinkel der lykkedes før, som dog nu ender i et almindeligt angreb da vinklen var måske en millimeter ved siden af. Der er ingen indikationer der viser hvornår man er placeret rigtigt, det kan dog tilskrives spillets sværhedsgrad at man selv skal finde ud af det og regnes i denne anmeldelse ikke som en fejl. Problemet er så bare at placeringen man skal indtage bag en fjende på ingen måde virker konsekvent, ikke engang ved samme type fjender.

Inden man dog overhovedet er nået så langt, har man som spiller mulighed for at bruge et "lås fast" system der i tanken tillader spilleren at låse sit blik fast på en fjende ved hjælp af et enkelt knaptryk så man ikke skal bøvle med kameravinkler når man kæmper. Desværre viser spillet igen sine grimme fejlfyldte problemer i dette system der kun virker halvdelen af tiden, mens systemet i den anden halvdel af tiden får vores hovedperson til at stirre i alle mulige retninger end mod den fjende man gerne skal fokusere på. Jeg husker klart en kamp mod en af spillets fjende typer, en sort ridder, i toppen af et tårn. Pladsen er trang, men alligevel vælger min "helt" at kigge ud over horisonten i modsatte retning af min fjende ved brug af "lås fast" systemet. Det går ikke når en enkelt angrebskombination fra fjender kan tømme næsten alt ens liv på meget kort tid.

Det tredje og ligeså store problem i undertegnedes bog, er spillets aggro system. I Dark Souls er det en fordel at få fjenderne på tomandshånd, da udfordringen hurtigt stiger hvis man kæmper med 3 eller flere fjender af gangen. Desværre fungerer spillets aggro system overhovedet ikke og det virker tilfældigt hvilke fjender der pludseligt kommer stormende mod en. Det er uforudsigeligt og heller ikke et plus når der snakkes en høj men fair sværhedsgrad.

Når tiden i spillet ikke bruges på at irritere sig gul og blå over spillets fejl og mangler, kan man rende de samme områder igennem igen og igen, frem og tilbage mellem de sikre lejrbål og de mange fjender der genopliver hver eneste gang man har været ved førnævnte bål for at gå op i level, genopfylde sine potions, eller for blot at undgå at miste alle ens opsparede souls hvis man skulle gå hen og dø et par gange. Hver gang man har været ved at bål, genopliver samtlige fjender på nær specielle fjender og bosser, så man kan starte forfra med at dræbe de samme fjender igen og igen hver gang man har gemt sin progression i spillet.

Det hele bliver hurtigt trivielt og kedeligt, ligesom manglen på en retning man skal bevæge sig i virker underligt fraværende. Elementer som disse ødelægger desværre en stor del af spilleglæden, og får absolut ingen point på den fair sværhedsgradsskala i undertegnedes bog. Udover ødelagte spilmekanikker holder spillet sig godt, på trods af at være fra sidste generation af konsoller og kan man leve med fejlene nævnt i denne anmeldelse, gemmer der sig et udfordrende og endda til tider underholdende spil her. Remastered udgaven med højere opløsning samt mulighed for 60 fps, får det hele til at se ekstra sprødt ud, men det er samtidig tydeligt at se spillet ikke oprindeligt er udgivet inden for de sidste par år.

7/10

Edit: karakteren er rettet til 7/10 i stedet for 6 pga. Tastefejl

Facebook
TwitterReddit