Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
BlizzCon 2019 - De første tanker

BlizzCon 2019 - De første tanker

Skrevet af hjorth den 3 november 2019 kl. 18:05

Endnu et år er gået, og endnu et BlizzCon er snart omme. Inden jeg går i gang vil jeg understrege at BlizzCon 18 og 19 står i skarp kontrast mod hinanden hos undertegneder her et godt stykke inde i årets BlizzCon. Sidste år sad jeg tilbage med en lidt træls smag i munden oven på et halvlunkent år der bød på et ramake af det elskede Warcraft 3 samt en mobil udgave af Diablo. Jeg husker ikke så meget fra sidste år, udover at jeg i hvertfald IKKE så det Diablo IV som jeg ellers havde forventet. Jo der var vidst noget med WoW Classic også. Det sagde mig ikke så meget på daværende tidspunkt, jeg var og er nok mest interesseret i fremtiden for World of Warcraft fremfor fortiden. Sådan er vi jo så forskellige, og i året der siden er gået er Classic da også lanceret, og jeg må indrømme at have nydt det en del mere end jeg havde regnet med, ved siden af raiding og gear farming på min Demon Hunter. Udover det er Diablo Immortal til mobilerne endnu ikke udkommet og jeg har ikke hørt meget fra det i årets BlizzCon heller, udover at de ikke har en udgivelsesdato på nuværende tidspunkt da de har en masse ambitiøse mål omkring spillet. Det gør mig ærlig talt ikke så meget, for i år leverede Blizzard hvad jeg havde håbet på sidste år, Diablo IV. Eller i hvertfald en annoncering samt løftet om at der potentielt kommer til at gå lang tid før vi får det, selv efter Blizzard standarder. I denne blog vil jeg ikke gå i dybden med de enkelte spil, men blot kortere opridse hvad der skete under årets BLizzCon og mine overordnede oplevelser. I løbet af den kommende uge regner jeg med at gå i dybden med flere af de individuelle titler og snakke lidt mere om mine oplevelser og tanker med annonceringerne og hvad jeg forventer af de kommende titler. Tilbage til BlizzCon. Udover Diablo IV annonceringen med inkluderet trailer og gameplay, løftede Blizzard sløret for den tredje udvidelse til Heartstone, der i denne omgang byder velkommen til dragen Galakrond og sætter spilleren op mod 'League of E.V.I.l.'. Jeg må indrømme jeg aldrig har brugt meget tid på Heartstone, men spillet ser ud til at bevare sin charme og tilføje endnu flere mekanikker og modes til spillet, så det er vel en positiv ting tænker jeg umiddelbart. 'Heroes of the Storm' har BLizzard indtil videre ikke brugt mange sekunder på, og jeg tvivler ærlig talt på der kommer mere i løbet af dagen. Blizzard havde stadig ting i godteposen og de løftede sløret for endnu en udvidelse til World of Warcraft, denne gang går turen til Shadowlands. Shadowland er bedre kendt som de dødes rige, og kendes bedst fra situationer hvor spilleren dør og som en art af et 'spøgelse' skal tranportere sig selv til sin faldne krop for at genoplive. Udover nye områder og historier byder udvidelsen på en ny max grænse for ens karakterlevel, men denne gang stiger den ikke som normalt. Den sættes ned til 60, så den nye max level er halveret i forhold til nuværende indhold i spillet. Jeg ser frem til at prøve kræfter, med det nye indhold, omend jeg nok er en smule skuffet over at der ikke dukkede hverken nye racer eller klasser op i denne omgang. Jeg ved ikke om det er for at rode båd på sidste år samt den seneste tids mærkelige beslutninger, men Blizzard har fyldt posen til bristepunktet i år, og de medbragte også en fortsættelse af deres MOBA lignende OverWatch, som nu byder på PVE/CO-OP indhold samt nye baner og karakterer. Alt PVP indhold bliver gratis til de der allerede ejer det første spil, mens det nye PVE indhold skal tilkøbes. På sin vis minder det undertegnede om fremgangsmåden når Blizzard leverer eksempelvis nye udvidelser til World of Warcraft, men de insisterer nu engang på at det er en to'er, så det er jo hvad det er. Jeg glæder mig miget til denne fortsættelse da Overwatch er et af få skydespil jeg kontinuerligt holder fast i. Jeg glæder mig desuden til endnu flere helte og nyte baner da det for mig, er et lidt smalt karakter udvalg spillet tilbyder, efter en del år i League of Legends der efterhånden byder på langt over 150 helte. Oven på en god mængde annonceringer sidder jeg med en klart mere positiv fornemmelse i maven omkring Blizzard og de projekter de arbejder på. Hele arrangementer har her på en stille Søndag for nu sat sig som en positiv oplevelse og jeg vil nu bruge de næste dage på at gense de forskellige annonceringer og gå mere i dybden med dem. Ved siden af alle annonceringerne var der som vanen byder været kostume konkurrencer, og de skuffer aldrig. Blizzards fans er dedikerede og fremviser hvert år ubeskriveligt flotte kostumer i en ca. 30 minutter lang session, det er herligt. Jeg ser frem til at gå yderligere i dybden med de forskellige annonceringer i den kommende uge, hvor jeg regner med at hver titel får sit eget indlæg. God aften!