Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto

Guide til når du skal kommentere nyheder på facebook.

Skrevet af spar konge den 10 oktober 2017 kl. 18:24
Tagget som: online, opførsel, guide, facebook

At kommentere nyheder og lignende på facebook er en svær sport, som kun de færreste mennesker virkelig formår at gøre ordentligt. Du har måske netop læst om kongehuset, at kronprinsen har meget pæne hænder - hvilket han faktisk har. Man kan kigge på dem i timevis uden at blive træt af det. Det bedste i verden er at have et billede af hans kongelige højheds hænder hængende, så det er det første man ser, når man står op og det sidste man ser, før man lukker øjnene - og du vil gerne dele din holdning til dette emne med resten af verden på en god og konstruktiv måde. Men hvad nu hvis du fejler og står skamfuld tilbage, uden et eneste "synes godt om" eller bare en smule anderkendelse fra dine nærmeste? Frygt ej, for her kommer nogle gode råd, der nok skal gøre dig til en haj ud i at kommentere på alverdens ting på de sociale medier.

Titlen siger alt
Som det travle og geniale menneske du sikkert er, har du alt for meget intellektuelt overskud til at behøve at læse artikler og du har for øvrigt heller ikke tid til det. Det er derfor utroligt heldigt, at du slet ikke behøver at læse mere end overskriften, for at få hele indholdet med. Enhver nuance og vinkel er dækket ind og du ved derfor præcis hvad det hele handler om. Giv derfor dit besyv med i debatten lige så snart du har læst overskriften.

Assosiationer.
Da du jo er så utroligt godt inde i sagerne, er din første assosiation også den rigtige. Kronprinsens dejlige hænder er derfor en fin anledning til at komme ind på emner som abort og fiskekvoter. Bare det at kronprinsen er nævnt, er også mere end rigelig grund til at nævne din holdning til HELE kongehuset.

Agenda
Men hvad så hvis du har et budskab der ikke reelt har noget at gøre med det du lige har læst? Bare rolig! Hvis noget er tilpas vigtigt, behøver der slet ikke at være en sammenhæng. Du risikerer for det første at brænde inde med noget, så du ender med at brænde ud. Det kan ende med en sygemelding og kontakt med de sociale myndigheder, så alle du møder straks vil komme til at tænke på Fattigkarina og dovne Robert. Og det er der jo ingen der har lyst til. Og for det andet, så er det jo VIGTIGT! Hvis det ikke var vigtigt, ville du jo ikke skrive det.

Kritik
Det sker jo desværre, at nogle "mennesker" mener noget andet end dig. Måske de ikke synes, at prinsens hænder er lige så pæne som du synes. (det er heldigvis højst usandsynligt -red.) Det er du nødt til at opfatte som en kritik af dig som menneske, et voldsomt angreb og en krænkelse af dimensioner. Angrib tilbage med alt hvad du har. Fortæl dem hvor dumme de er og lyt ikke til dem. Det er jo dig, som har ret! Træk hvad som helst disse samfundets kræftsvulster skriver ud af sammenhængen, vær påståelig og misforstå, så det hele kommer til at passe i dit kram. Med en sådan taktik, vil du blive mødt af tusindvis af likes og masser af respekt fra de, som læser med.

Facts
Hvis nu nogle af dine holdninger skulle udfordres af reel viden, så giv ikke op. Alternative fakta er din ven og med dit høje intellekt, skulle det ikke være noget problem at finde på noget. Bare fortæl, at prinsen er verdens bedst betalte håndmodel, selvom nogle skulle vise billeder af prinsens hænder med tydelige brandsår og andre skader. (Selv med skader ville han stadig have pæne hænder! Så fat det dog! )


Du skulle nu være rustet til livet på de sociale medier. Held og lykke.