Bloober Team har indtil videre primært fokuseret på gyserspil, og selvom at spil som The Medium og Layers of Fear-serien har været store økonomiske succeser, så lader det ikke til at der er rykket adskillige millioner eksemplarer.
Alligevel mener Bloober Teams CEO, Piotr Babieno, at salgstal på 10 millioner er indenfor rækkevidde. I et interview med polske Bankier siger han, at selvom at der ikke er konkrete forventninger til at Silent Hill 2 Remake sælger så meget, så er den konkrete forventning om at deres spil snart kan nå de højder realistiske.
"We can assume that 10 million copies sold is a range that will soon be realistic for us," siger han i interviewet.
Det forventes at Silent Hill 2 Remake udkommer inden året er omme, og studiet har slået fast at udviklingen nærmer sig en afslutning.
