Dansk
Gamereactor
nyheder

Bloober Team planlægger at lancere nyt spil baseret på en Skybound IP næste år

Spillet går stadig under kodenavnet "Project R".

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Bloober Team har en række projekter i støbeskeen lige nu. Først og fremmest står de endelig til at lancere Silent Hill 2 inden alt for længe, men derefter skal de faktisk behandle en helt anden, og hemmelig etableret IP.

Vi har vidst i noget tid at de arbejdede på et projekt ved navn "Project R", som er baseret på en IP ejet af Skybound Entertainment, som du måske kender som den virksomhed The Walking Dead-skaber Robert Kirkman har startet.

Det er altså her at IP'er som netop The Walking Dead og Invincible har hjemme, men præcis hvilken IP Bloober benytter sig af vides ikke. De orienterer dog investorer i deres seneste finansrapport at de har i sinde at lancere dette spil i løbet af det nye år.

De arbejder også på Project C, der sker i samarbejde med Private Division.

Bloober Team planlægger at lancere nyt spil baseret på en Skybound IP næste år


Indlæser mere indhold