For alle dem der elsker de gamle Castlevania-spil, så er Bloodstained: Ritual of the Night uden tvivl et af de mest ventede kommende spil. Det er manden bag den originale Castlevania-serie, Koji Igarashi, der er instruktør på spillet, og selvom det har været udsat for flere forsinkelser lader fans til at være tilfredse med projektet. Nu er det dog blevet forsinket igen.
Igarashi har informeret støtterne på Kickstarter, at hvorimod de sigtede efter en udgivelse i år, så kan de simpelthen ikke nå det, og spillet udkommer nu en gang i 2019 i stedet. Igarashi siger at det er for at spillets "quality level" kan forøges.
Derudover har han også afsløret at den planlagt Vita-version er aflyst. Det skyldes at Sony har lukket ned for platformen.