Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Bloomberg: Apple satser på en fuldt ud selvkørende bil

I løbet af de sidste par år har Apple bakset med et projekt om en selvkørende bil. Overordnet har der været to projekter på tegnebrættet: en bil, hvor du har muligheden for manualt at…
Jakob Hansen 23 november 2021

I løbet af de sidste par år har Apple bakset med et projekt om en selvkørende bil. Overordnet har der været to projekter på tegnebrættet: en bil, hvor du har muligheden for manualt at styre med en vis grad af assistance, og en 100% selvkørende bil.

Nu skriver Bloomberg, at Apple, under ledelse af den tidligere Apple Watch software executive Kevin Lynch, har besluttet sig for løsning nummer to. Ifølge mediet skulle Apple gå efter at få lanceret den selvkørende bil allerede i 2025, selvom dette mål anses for meget ambitiøst. Udover de tekniske aspekter, vil der også være en række juridiske og trafiksikkerhedsmæssige vejspærringer at forcere.

Ifølge Bloombergs unavngivne kilder arbejder Apple på et design uden et traditionelt rat, men en vis form for manuel styring til nødssituationer, bliver nok svært at komme udenom. Bilen skulle også have en høj grad af integration med Apples eksisterende produkter og services.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.