Vi har set dem før. Men nu kommer de betydeligt tættere på vores breddegrader efter Sony Ericsson har lanceret deres Bluetooth-ur MBW-100.
Det analoge ur er udført i rustfrit stål med en urskive af sølv. Det er designet i samarbejde med den kendte urproducent Fossil.
En OLED-skærm på uret viser hvem der ringer på mobilen, der desuden også kan bruges til at styre musikken. Ved hjælp af uret kan brugeren afspille musik, sætte på pause eller hoppe frem og tilbage mellem numre.
Så lad du bare mobilen være i lommen - MBW-100 skulle kunne klare det vigtigste til en pris på omkring 2.500 kroner. Sony Ericsson har planer om yderligere ure i samarbejde med Fossil.