Med en nominering til "Årets debut" ved DMeA i ryggen, rosende ord fra anmeldere rundt om i det danske land og vinder af talentkonkurrencen Nordic Challenge i 2008, har Boil med rødderne solidt planetet i Århus, bestemt haft nogle gode år.
Tilbage i 2004 var samlingspunktet for de fem drenge at fusionere genrer som metal, grunge og progressivt rock, og dette mærker man allerede fra første udspil på den nye plade. De forskellige genrer bliver fint mikset sammen, selvom metaldelen stadig står som altoverskyggende pondus. Boil er i den grad et velspillende band. Med mange gode melodier og hooks har de efterhånden gjort et navn ud af sig selv, og det er fantastisk dejligt at se et dansk metalband som ikke forfalder til "Jo højere, jo bedre" filosofien.
Boil, som efter en relativt succesfuld debut, står nu klart med deres andet album. Det er fængende melodisk, og ganske hårdtslående på den fede måde. Bandet har i den grad defineret deres egen lyd, og udspillet føles mere helstøbt end forgængeren. Boil har selv stået for at producere og mixe pladen, og selvom det kan have sine fordele, mangler man engang i mellem de kritiske briller. Et par svipsere her og der kunne man simpelthen have sparet, hvis man havde valgt en ekstern producer over projektet. Det er ikke dårligt, men oftest falder det i en for subjektiv rille, og det skader pladens udgangspunkt.
I modsætning til mange bands inden for den hårdere genre, kræver Boils tekstunivers dog en del opmærksomhed. Stort set samtlige tekster giver lytteren flere lag og er skrevet på en ganske forfriskende måde, der stiller krav til lytteren, hvilket er et fantastisk løft, både indenfor Metalgenren i Danmark, men også generelt for det musikalske ensemble.
Til gengæld vil du som lytter bliver belønnet! Det er simpelthen indsatsen værd at lytte til Boils andet udspil, for der er en lang række ganske underholdende og interessante temaer som bliver behandlet.
Et af de mest centrale emner i Boils tekstunivers handler om medierne og den informationsstrøm, vi som personer får i dagligdagen. Hvordan vi påvirkes af alt fra medier til politikere og religion. Dertil stiller Boil sig oftest kritisk overfor menneskets ligegyldighed, og vores evne til at ligge den kritiske fornuft fra os, og bare følge strømmen. Sådan! Metal med hjerte. Det er spændende, og ganske interessant at følge med i et så begavet tekstunivers, og jeg er glad for man ikke forfalder sig til at skrive tekster om lucifer, død over Jesus, og hvad metalgenrens klichér ellers forfalder sig til.
Boils musik underbygger det dybsindige tekstunivers. Selv om musikken er rå og rocket, indeholder den ofte den gode melodi, som genren ofte har svært ved at få grebet om. Men Boil klarer dette til UG. Der er mange fine tekniske detaljer på dette udspil, og jeg er ikke bange for at konstatere, at metalgenren i Danmark har fået et internationalt løft med Boil.
Boil er i konstant bevægelse. Pladen mangler en smule den røde tråd, som man simpelthen er nødsaget til at levere, hvis man skal helt til tops, men samtidig er de ikke til at definere, og det giver bandet en stor kompleksitet.
Bandet og pladen er i den grad et helstøbt og forfriskende produkt, og leder du efter dansk metal som vil skille sig fra mængden, så få fingeren ud og anskaf dig A New Decay.