Ed Boon, bedst kendt som manden bag Mortal Kombat, mødtes med Gamereactor for at tale om det kommende Mortal Kombat X. Her løftede han lidt af sløret omkring tankerne bag spillet.
Ikke alene er han godt tilfreds med at flytte videre og prøve kræfter med den nye generation af konsoller, men han ønsker også at introducere nye gameplay-elementer og flere features i den kendte serie, mens den velmodtagne X-ray feature, hvor man ser knoglerne knuses, vender tilbage.
Samtidig fortæller han at de med Mortal Kombat X introducerer flere figurer end nogensinde tidligere. Som noget nyt bydes der på tre udgaver af hver eneste figur, så Boon forsikrer at alene dette element gør progressionen i det kommende spil noget anderledes.
Du kan se hele GRTV-interviewet herunder.
Mortal Kombat X udkommer på PC, PS3, PS4, Xbox 360 og Xbox One til næste år.