Skip to main content
Previews

Borderlands 4 kunne blive et af årets helt store højdepunkter

Gearbox lovede forbedringer, optimeringer og rettelser - men Borderlands 4 kunne gå hen og blive til meget mere end det.
Claus Larsen 4 september 2025

Gearbox har noget at bevise. En ting er at Borderlands 3 for mange, var en solid med ellers også uimponerende efterfølger, men noget helt andet er at når nu studiet har erklæret at Borderlands ligesom er deres "ting", så skal de levere noget exceptionelt for at fastholde interessen. Og så skal vi ikke glemme den temmelig katastrofale Borderlands-film, som blev bredt betragtet som værende en katastrofe.

Derfor måtte Randy Pitchford i flere omgange slå fast, at Borderlands brandet nok skulle overleve, og at Borderlands 4 ville glæde fans. Men havde han ret? Er Borderlands 4 et fremskridt, eller er den her specifikke formular simpelthen forældet? Det får vi svaret på nu, hvor jeg indtil videre har tilbragt omkring 40 timer med spillet.

Borderlands er, som du måske allerede ved, en omdiskuteret serie, og Randy Pitchford er en af årsagerne, med nogle uheldige udtalelser. Det kommer altid fra et passioneret udgangspunkt, men hans væremåde kan være kontroversiel. Derfor har mange taget hans udtalelser omkring dette kommende spil med et gran salt, også, og når nu budgettet tilsyneladende er eksploderet, så er det måske værd at spørge sig selv og hinanden om hvorvidt den her serie har en plads, om den kan udvikle sig, eller om det er på tide for Gearbox at prøve noget nyt?

Det er svært at afgøre om hvorvidt et studie bør eller ikke børe forlade en kendt IP til fordel for nye horisonter, men lad os bare sige at jeg er ret glad for at vi tager en fjerde omgang med Borderlands.

Det starter velkendt med fortællerstemmen og fire Vault Hunters, der præsenteres i en lang actionscene, præcis som altid. Så vælger man klasse. Jeg valgte Amon, en Forge Knight. De andre klasser er Siren Vex, Rafa Exo Soldier og Harlowe The Gravitar. Alle har meget forskellige mekanikker, men jeg tog Amon først med henblik på at udforske de andre på et senere tidspunkt. De ser dog ret fede ud, og navnene peger godt på deres respektive fokusområder.

Amon har tre skill trees, hver med en superevne, som modificeres af sub-skills. Et eksempel: Amon kan gå i en tilstand, hvor han først og fremmest får superhurtig armor i et stykke tid. Den kan gøres mere brugbar med to store modifikationer, der markerer fjender, han angriber, så de eksploderer ved død og gør enorm skade i et omkringliggende område. Efter level 25 kommer en tredje modifikation, et kæmpe hammerangreb, der udsletter alt tæt på. Man kan også mikse evner fra andre forgreninger, men så kommer man ikke i bund. Jeg gik hele vejen ned, fordi de muligheder Amon fik, var vilde at se i aktion. Da jeg nåede bunden, var jeg ekstremt farlig for mine fjender, og jeg elskede at aktivere evnen, rykke ind i en flok fjender og gå bersærk. Det var råt, synes jeg. Der er mange builds at udforske. Hvis jeg nogensinde får al tid i verden, kan det være, jeg afprøver dem alle, men hold da ferie, der er meget at eksperimentere med.

Borderlands 4 er enormt. Hvor tidligere spil var opdelt i zoner med loading imellem, er dette nu en stor sømløs verden. Det følger tidens trend, men jeg synes, det er fedt at kunne køre fra den ene ende til den anden uden load. Med det mener jeg at hvorimod det ikke nødvendigvis klæder alle spil med en typisk åben verden, så kommer det virkelig Borderlands til gode. Det første jeg tænkte, da jeg så kortet, var: "huha, der er meget at se og udforske", og det er der. Der er noget rundt om hvert eneste hjørne at opdage. De gemte detaljer fra tidligere spil er tilbage: Echo-maskiner med små indtalte samtaler, Borderlands-skilte, baser, tårne og højttalere til fast travel. Der er så meget at lave, at det er overvældende, og belønningerne er oftest rigtig solide. Man får en afart loot boxes for hver lille aktivitet. Det er superfedt. Derudover er der bobler, usynlige på kortet, som rummer tilfældige bosser. Man har kun ét forsøg per boble. Slår man bossen, vælter det med våben i alle regnbuens farver. Ren endgame jagt, og jeg har i lang tid bare kørt rundt og ledt efter aktiviteter. Jeg har sjældent hygget mig så meget ved at tusse rundt og lave det, der dukker op.

Er du til en fokuseret oplevelse, så er der hovedhistorien, der foregår på planeten Kairos, som er uheldigt nok fanget i Pandoras måne Elpis' kredsløb. Det har ødelagt naturen og tiltrukket både Vault Hunters og fjender. Stoffet Eridium inficerer planeten, og de lokale tager det ikke pænt. The Crimson Resistance kæmper mod en ond hersker kaldet The Timekeeper. Kendte karakterer dukker ikke meget op i starten, undtagen en ikonisk figur: Claptrap. Så irriterende, at man næsten får tropisk udslet af at høre ham. Men han er mindre træls end tidligere og faktisk ret sjov. Han er også første tegn på, at humoren i Borderlands 4 er mere sofistikeret. Der er mere hjerte i karakterernes dialog, og humoren rammer tit plet. Jeg har ikke grinet så meget siden Borderlands 2, og det er befriende, at tonen er blevet mere moden og passer til situationerne i stedet for pruttejokes. Derudover har karaktererne mere dybde og føles mere virkelige. Det er forfriskende, og jeg glæder mig til at dykke dybere ned i historien.

Det jeg kritiserede Borderlands 3 for, var manglen på innovation. Det må man sige, Gearbox har taget til sig. Borderlands 4 virker superfriskt med flere nye tiltag. Tidligt i spillet får man en svæveevne, som jeg brugte flittigt. Jeg kunne glide fra en bakke ned til en lejr eller mellem høje punkter. Det er virkelig brugbart. Derudover har man en pisk til at svinge sig over afgrunde og til at bruge elementbeholdere som våben mod fjender. Det fungerer godt, og nogle baser kræver pisk for at blive erobret. Noget andet nyt er, at man kan tilkalde sit køretøj som en hest. Det er nødvendigt, da verden er så enorm. At løbe rundt ville tage timer.

Det allerbedste jeg har oplevet, er våbnene. Det havde du nok gættet. Der er millioner af variationer i, hvordan et våben kan arte sig, og jeg blev overrasket over, hvor mange af de våben jeg fandt, der faktisk var brugbare. Alle variationer, man har set i tidligere spil, er her, og det giver nærmest uanede muligheder for design og funktionalitet. Hvert blåt eller lilla våben skulle prøves, og i 90 procent af tilfældene var det effektivt. Som lootfan elskede jeg det, og variationen i våben, skjolde og firmware er fantastisk.

Jeg føler kun, jeg har kradset i overfladen af Borderlands 4. Jeg har ikke hygget mig så meget med et Borderlands-spil siden Borderlands 2, og jeg glæder mig til at dykke endnu dybere. Borderlands 4 føles så friskt, og jeg kan ikke vente med at spille det med mine venner, når det udkommer. Hvis jeg har det så sjovt solo, kan det kun blive endnu vildere sammen.
Det var mine tanker om Borderlands 4 indtil videre. Jeg spiller videre og håber at have en fyldigere anmeldelse klar ved udgivelsen den 12. september 2025. Så ja, Randy Pitchford havde ret. Borderlands brandet lever, og fans har noget at glæde sig til.

Fuld profil 314 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.