Igennem de diverse Borderlands-spil er verdenerne blevet mere åbne, men selv i det kommende Borderlands 4 kommer der ikke til at være en helt åben verden i stil med den du kender fra eksempelvis The Witcher 3: Wild Hunt. Men der vil dog være mere sømløse opdelinger mellem distinkte zoner.
I et interview med GamesRadar fortæller Senior Project Producer Anthony Nicholson, fortæller han lidt mere om hvad vi kan forvente af den her verden:
"We're making the experience of playing the game more seamless to the player in a number of ways. Borderlands 4 does have some open-world-like features, such as seamless travel between zones, a more dynamic world with events and discoverable side missions and activities, and new traversal mechanics, all of which encourage and reward exploration."
Du kan se den seneste gameplay trailer herunder. Det er meningen at spillet skal udkomme inden året er omme.