Blandt lanceringstitlerne til Xbox Series S/X stak Bright Memory ud. Selvom spillet var udviklet af det ukendte kinesiske studie FYQD Personal Studio, der primært bestod af en enkel mand, så imponerede det intense FPS med glidende og lynhurtig aktion, der i modsætnings til mange andre lanceringsspil, virkelig udnyttede den nye hardware fuldt ud.
Alligevel Bright Memory fik en lidt blandet modtagelse grundet dets længde, da det ikke tog meget mere end 45 minutter at gennemføre. Siden da soloudvikleren Zeng Xian Cheng dog udgivet en forbedret version til PC kaldet Bright Memory: Infinite, der indeholder en hel ny historie, og dette spil kommer nu snart til konsoller.
I traileren herunder, kan du se, at Bright Memory: Infinite kommer til Xbox Series S/X, PS5 og Nintendo Switch. Det er også blevet afsløret, at Series S/X-versionen udkommer d. 21. juli med fem eksklusive våbenskins, og ejer du i forvejen Bright Memory, får du 20% rabat. Om spillet udkommer samme dag til PS5 og Nintendo Switch, er endnu ikke bekræftet.
Selvom Bright Memory: Infinite er længere end originalen, så tager spillet ikke meget mere end 2 timer at gennemføre, men så er der til gengæld heller ikke mange rolige øjeblikke undervejs.
