Skip to main content

Bruce Springsteen - Working on a Dream

Det er 25 år siden bossen proklamerede, at han var født i USA. Siden da er det ikke gået stille for sig for Bruce og hans medsammensvorne E Street Band.
Marie-Louise Wagner 9 februar 2009

Der er et utal af studiealbums og hits at se tilbage på, og vejen har været lang og broget. Bruce Springsteen orienterede sit sidste album på den politiske scene, og det var lige før man gav op på ham og fik for meget. Working on a Dream er derfor en forfriskende sag, det puster lidt liv i de gamle lokker, og forsikrer én om, at den Bruce, vi alle sammen troede vi kendte, rent faktisk er derinde.

Der er store floskler, sange om kærlighed, drømme og endeløse highways. En simpel rockslasker hist og her, simple kærlighedserklæringer og tilmed også et nummer, der skærer til benet og er dedikeret til hans afdøde ven, Dan Federici, der døde sidste år.

Dette udført af den karakteristiske hæse stemme, hvor man nærmest kan mærke, hvordan han bider i mikrofonen og stønnende former ordene og for dem bragt ud over det svagt anede underbid. Et fornuftigt sammenkog af alle de elementer, der hører til et Bruce Springsteen-album.

Fuld profil 95 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.