Bioshock

Meget er blevet sagt, og meget kan siger som Biochock, det beviste at en historie sagtens kan bære en shooter, og der ikke behøves en online del for at lave et mester værk. For ja der er ingen online del og selve spillet tager kun 14 timer at gemmen føre, hvordan kan det så være et mester værk? Fordi intet spil har haft en så god atmosfære, en den fantastiske bladning af fantastiks grafik, og stemnings fuld lyd kan du næsten ikke andet end at elske det.

Som sagt er historien er væsentlig del af spillet, for ikke at sige er det nok er det der bære spillet. Efter at være styret ned med dit fly, midt i atlanterhavet(i år 1960). Redder du dig selv i land, ved et fyrtårn som kun har det eneste formål at transportere folk ned til Rapture, som er en undervands by. Da du kommer der ned har de brug for din hjælp med at skaffe sig af med den skøre adrew ryan som er leder og grundlægger af Rapture, men under vejs sker der en masser plot drejninger så du næsten ikke kan følge med, og møder en masse underlige/gale mennesker, som alle er blevet gale af brug af plasmider. Starten er dog lidt underlig med du lige finder ned gangen til Rapture, men ellers er den vildt fed og en film værdig.

Som sagt er der pladsmider, som er en specielt stof som gør du kan lære forskellige angrib som fx at kunne fryse folk til is, eller sænde bier efter dine fjerne. Ud over dette har du er så nogle vidt forskellige våben, som kan opgraderes og købes bedre skud til. Spillets fjender er ind bryggerne i Rapture som er blevet gale efter at have taget plasmider. Ikke mist The Big Daddy, som er en kæmpe stor mand i dykker dragt, som er lavet for at beskytte Litel Sister, som bære adams, som er det stof man kan få plas mider af. Dem bliver du nød til at dræbe eller redde for at få plasmider. En stor del af spillet historie består også af om du vil redde Litel Sisters, som er ganske normale piger vis du befrier dem, eller om du vil dræbe dem og få mest adam.

Som sagt er grafik og lyd det der giver spillet stemning, der er intet flotter ind når du ser lys reklamerne tænde når du træder ind i et stor rum. Alt er lavet ned til mindste detalje, og når du ser vand løbe ned, af trapper, og lige nakker en Big Daddy kan du ikke andet ind at frydes. Du kan nærmes føles den kulde der må være under havet, når helle byen er ødelagt, og det eneste varm der kommer er fra de fjender du lige har sat ild til, ved du hvor ensomt det må være at løbe rundt der nede i rapture, ja ikke bare ved, du kan mærke det. og det er ensomt for du møder nemlig ingen som er rigtige venner i spillet, faktisk møder du næsten ingen ud over dine fjerner. Alle kontakter/taler til dig via en radio du samler op i starten af spillet. Men de stemmer du høre er fantastiske, stemme skue spillet, vil jeg vove og sige er det bedste noglesinde. Så når dine fjender råber på hinanden, eller efter dig. Også selve lyden, er fantastiks. Lyden fra din pistol, eller dine plasmider, og nogle steder i spillet bliver det spillet en radio med den 40ere musik. Vand der risler ned af vækkerne og døre der åbner foran dig.

Det eneste minus i spillet er den korte holdbar hed, du kan klare spillet igen og finde alle lyd dag-bøger som kan finders rundet omkring i rapture. Men da spillet historie er væk forsvinder en stor del af spillet charme.

+ grafik og lyd giver en god stemning, historien, de mange våben og plasmider, stemme skuespillet.

- den kort holdbar hed, lidt ensformigt bare at løbe op og ned at gange.

Grafik 10

Lyd 10

Gameplay 9

Holdbarhed 7