Colin McRae: Dirt

Før jeg begynder på denne anmeldelse synes jeg lige at vi skal holde et minuts stilhed til ære for den nu afdøde Colin McRae.........

Colin McRae: DiRT starter med en kort introduktion af motocross legenden Travis Pastrana, som jo også har kastet sig over rally sporten, hvorefter man kan gå ind i karriere menuen og starte i tier 1, hvor der er en lang række løb, der spænder vidt fra normalt rally til hill climb og biler variere fra historiske rally biler til de utroligt lette buggies til kæmpe og tunge trucks.

Efter valg af løb og bil, kommer loade tiden som faktisk er relativ lang, i en tid hvor spil prøver at skære ned på netop den front, men Codemasters har løst det godt ved at smide nogle af ens statistikker ind, hvor langt man har kørt, ens gennemsnitsfart osv. En god feature der gør det en smule sjovere at vente.
Når man først kommer i gang med at kører venter der en, en utrolig oplevelse, lige fra start bliver man smidt ind i nogle af de mest hektiske løb jeg nogensinde har prøvet, hvis du vælger buggie, corr eller rally raid løbene, bliver der kamp fra start til slut, jeg oplever gang på gang at et hjulene på min buggie filtre sammen med en af mine modstanderes, og det resultere oftest i at jeg flyver sidelæns gennem luften, mens de andre torpedere mig og min bil bliver flået i tusindvis af stykker.
Grafikken og lyden er bare fantastisk, der er ikke andet at sige, man kan hører alt, hvordan gruet bliver hvirvlet op når man fræser igennem det Australske landskab, eller hvordan motoren brummer, og sidst men ikke mindst, hvordan din bil bliver lavet om til skrot når du hamre ind i et træ!!
Grafikken er bare uber-class, jeg har ikke set mange bilspil smukkere end DiRT, skyggerne er flotte, landskaberne er varierede, når man tænker på at det hele stort set forgår i en ørken eller en skov. Fysikmotoren er bare fantastisk, mere eller alt kan ødelægges, autoværn bøjes, vejskilte og hegn smadres, ikke kun omgivelserne smadres, bilen kan også smadres, bøjes og krølles sammen, og med en glimrende statistik i pausemenuen viser, hvor meget skade motoren, dækkene og karrosseriet har taget, og jo mere skade din bil tager, jo sværere bliver det at styre den, og bilen kan så finde på at trække dig til venstre eller højre og det gør det utroligt vanskeligt.
Og så er der fartfornemmelsen, jeg har tidligere kritiseret PGR 4 for manglen på denne feature, men DiRT gør det igen fantastisk, man flyver over grus og asfalt.

Spillet er ikke specielt langt der er 11 tiers med omkring 100 races, jeg gennemførte det med omkring 11 timers in-race spil, og omkring en time extra udenfor løbene, men jeg havde en super følelse når jeg spillede og jeg følte faktisk at jeg brugte mere end de ca. 12 timer, hvilket jo er super, når jeg brugte en extra time udenfor løb, brugte jeg dem på at fin-tune min bil, i starten fattede jeg ikke for 5 kr. blandet, af hvad det skulle bruges til, men hvis man forstår engelsk, så fortæller Travis og en anden fyr dig gerne hvad det skal bruges til, og efter lidt tuning af min Peugeot 307 så den passede perfekt til asfalt kørsel, fik jeg skåret 11 sekunder af min rekord på en af Japans rally baner, så hvis du giver dig tid, er der gevinst at hente.

De legendariske Pikes Peak banerne er bare krymmel på toppen af gigant vaflen, bredde veje, hårnålesving, asfalt og grus, de er perfekte klart de sjoveste baner i spillet

Alt er dog ikke fryd og gammen, multiplayer er ikke optimal og loadetiderne er lidt irriterende, men plusserne er bare så mange at jeg næsten ikke kan give det andet end 10/10, men det bliver også kun et næsten 10

Nu venter vi så bare på Race Driver: GRID