Call of Duty

2. Verdens krig, nu igen!?

Hvordan kan Call of Duty bedst beskrives?

En stor gruppe udviklere laver spillet medal of honor : allied assault. Det uovertruffet bedste spil i serien. En lille gruppe af den store gruppe, synes at de har meget mere at give af, men EA vil hellere koge suppe på hønen. Den lille gruppe melder sig ud, finder infinity ward, og laver det spil EA ikke ville have dem til.

og hvordan gik det projekt så?

Du starter ud som alle nye rekrutter gør det, på træningsbanen. Her lære du de mest gængse redskaber til overlevelse og taktikker, før din første mission.

Burnville er blevet invaderet af den tyske force, og du skal med faldskærm, droppe ned og signalere til den fulde styrke. Stilheden indfinder sig mens de andre soldater lande over alt omkring dig. Himlen åbnes i lys luge, kugler, granater, faldne allierede ligger spredt , imens tyskernes inferme maskinpistoler brøler dig lige ind i hovedet...

Velkommen til Call of Duty, hvor 2. verdens krig skildres på en ny måde, hvor D-dag slet ikke eksistere og du kommer til at spille som både de allierede og Sovjet.

Kigger vi på grafikken, hvor Medal of Honor serien altid har sat standarten for denne genere, så overhaler Call of Duty serien på indersiden. Grafikken er glat, stabil, meget detaljeret, og lyset er helt utroligt, for et spil, af den årgang. Det hele føles levende og følelsen af at stå på den daværende slagmark sidder lige i øjet.

Lyden er også blevet opdateret med en ordentlig gang lækkerier. Alle våben lyder som de gjorde dengang i krigens vold. Og når kugler, granater og råb flyver igennem luften, så kan du ikke andet end lade dig rive med, og føle dig som en soldat under 2. verdens krig. Musikken er som vi kender den fra Call of Duty 4, stemnings fuld, foruroligende, charmerende, smuk, dyster, hurtig, langsom og generelt bare en oplevelse for sig selv.

Variationen er let at finde, og der går ikke længe, før du hænger ud af ruden på en bil og skal skyde alt der røre på sig, mens din kaptajn prøver at styre bilen gennem en nazi fæstet by. Det næste er så at du sammen med specialstyrken skal holde en bro med både en anti-luftkanon og bazooka power. Du bliver konstant overrasket og nødsaget til, at spille videre.

Historie mæssigt er der ikke det store at komme efter og spillet skal ikke spilles for den.

Fejl og mangler er ikke det store. men jeg har da oplevet tåbelige fremgange lige ind i M42's ild og nogle tyskere som ikke kunne finde aftrækkeren på deres våben. Forventer du en ligeså realistisk oplevelse som Brothers in arms, så skal du nok ikke vælge Call of Duty for single player delen. Med derimod for den fremragende online del.

Online delen af Call of Duty er nok til at købe spillet og holder dig beskæftiget i lang tid og så igen. Sjældent har jeg oplevet en så dejlig følelse ved at plante en kugle i panden på mine modstandere. eller bare gå helt beserk med en Thomson. Banerne er gennemtænkte, og mulighederne mange for at eliminere dine modstandere. Der er de sædvanlige bomb, death match, team death match og nogle andre game modes, som jeg ikke har udforsket endnu. Men skal der holdes lan, så er dette spil, helt klart noget som kan holde en vågen hele natten, hvis i altså er mere end 4 som vil spille.

Grafik: 8/10
Lyd: 10/10
Gameplay: 9/10
Holdbarhed: 10/10

Hvis du savner 2. verdens krig, god lyd, mange timer online og generelt bare et skyde spil med massere af dybde, så prøv for guds skyld at give Call of Duty en chance. Det er gammelt, men for jævlen det holder stadig.